Marianne Hesselholt

Kontaktadresse: Sct.Kjeldsvej 2, Ålum, 8920 Randers.
Tlf.: 8646 6087 mobil: 2966 4683
E-mail: marianne@hesselholt.com
Hjemmeside: www.hesselholt.com

  1. Hans Fugl og drømmen om Amerika
  2. Engle - milde eller vilde
  3. Thomas Kingo
  4. Hans Adolph Brorson
  5. Bernhard S. Ingemann og Lucie Mandix

Cand.mag. og forfatter. Var indtil 1996 gymnasielærer og har siden levet som fuldtidsforfatter og foredragsholder. Har skrevet en række romaner, bl.a. 5 biografiromaner om salmedigterne Kingo, Brorson og Ingemann, et par børnebøger og to novellesamlinger. Har de senere år rejst med foredrag og oplæsning i hele landet.

Marianne Hesselholt kommer i hele landet med foredrag.

1. Hans Fugl og drømmen om Amerika

Om en udvandrer, der drømte om lykken i det fremmede. Han kom til Argentina i 1840'erne og grundlagde et mini Danmark ude på den argentinske Pampa, hvor danskheden stadig lever, nu flere generationer efter. Der vil blive fortalt fra rejser og oplevelser bl.a. om livet i det, der stadig benævnes "danskerkolonien". Der vil blive læst op fra romanerne: "Fugl i Danmark" og "Fugl i Argentina".
(80-120 min.; 3000 kr. + kørsel)

2. Engle - milde eller vilde

I en fremstilling af lys og lyd vil jeg vise englene, sådan som vi finder dem i de gamle tekster, og som de store kunstnere har forestillet sig dem. Vi vil også kigge på nogle højst nutidige af slagsen og diskutere, om de stadig lever i bedste velgående, eller om de er en truet art i vor højteknologiske virkelighed? Dette og mange andre spørgsmål vil vi komme ind på.
Der vil blive læst op af "Isenglens Søn" (Gyldendal, 1995) og "Fuglen" (Ancethe 2008)
(80-120 min.; 3000 kr. + kørsel)

3. Thomas Kingo

Om digterens liv, salmer og samtid. Om hvad ubændig viljestyrke og talent kunne udrette i en tid, hvor mennesket var bundet i kald og stand. Der vil blive fortalt om et Danmark, der var præget af stor fattigdom, som opstod i kølvandet af krig og pest, men også om et Danmark, hvor alt var ved at forandre sig, og et spinkelt, nyt håb lyste. Der tages udgangspunkt i romanen: "Gylden Sol og sorte Skyer." 
(80-120 min.; 3000 kr. + kørsel)
 

4. Hans Adolph Brorson

Om liv, salmer og samtid. Brorson levede i splittelse med sig selv og sin tid og var samtidig i høj grad et barn af den. Der vil blive fortalt om de stærke åndelige bevægelser, der sydfra trængte op gennem Danmark, og som også på det materielle plan var med til at ændre vort land. Vi vil desuden se eksempler på Brorsons smukke digtning. Der tages udgangspunkt i romanen "Brorsons Billeder." 
(80-120 min.; 3000 kr. + kørsel)
 

5. Bernhard S. Ingemann og Lucie Mandix

Om to kunstnere, der begge er børn af romantikken, men som skiller sig ud fra samtidens andre kunstnere. De levede i Guldalderen, og de var med til at præge den, Lucie i sine malerier og Bernhard i sin digtning. Der tages udgangspunkt i romanerne "Lucie," og "Bernhard," og i breve til og fra H. C. Andersen. 
(80-120 min.; 3000 kr. + kørsel)