|
Forfatter og foredragsholder.
Anna Kløvedal holder foredrag i hele landet.
Foredraget er for både professionelle behandlere og mennesker, der
kommer tæt på sygdom og død og mest af alt for dem, der arbejder med
mennesker, der har mistet eller selv har mistet.
I foredraget fortæller Anna Kløvedal om, hvordan hun forholder sig til
de to begreber, der først ramte hende, da hendes datter blev syg:
uretfærdighed og meningsløshed. Dernæst om den nye identitet som et
sørgende menneske. Om omgivelsernes reaktioner i den første tid og
hvordan forløbet ændrede sig, som tiden gik. At miste et barn er et
livsvilkår, man skal leve med resten af sit liv, og derfor bliver
tilværelsen en overvejelse af, hvordan man forholder sig til både sine
egne og andres forventninger.
(90 min.; 5.000 kr. + transport. For Fyn og Jylland: + overnatning)
Foredraget er primært for det professionelle personale: læger,
sygeplejersker, elever, plejepersonale, præster og psykologer.
I foredraget fortæller Anna Kløvedal om sine iagttagelser og
refleksioner efter at have stået på sidelinjen i et sygdomsforløb, hvor
hun i et år opholdt sig på hospitalets sengeafsnit og Intensivafdeling
sammen med sin datter. Det er et personligt vidnesbyrd om det at være
patient og pårørende i behandlersystemet på godt og ondt. Det er ikke en
kritik mod hverken systemet eller det professionelle personale, mere en
påmindelse om at huske prioriteterne, en appel til at se anderledes på
rutiner og en engageret holdning til vigtigheden af attitude i sit
fag.
(90 min.; 5.000 kr. + transport. For Fyn og Jylland: + overnatning) |