| |
Misbrugsrådgiver.
Efter 20 års dyb afhængighed af alkohol blev jeg ædru
v.hj.a. en Minnesotabehandling og er dybt
fascineret af de mekanismer, der skaber og vedligeholder den afhængige
personlighed. Jeg har derfor efterfølgende uddannet mig til Danish
Addiction Counselor, og
har arbejdet som rådgiver i Minnesotabehandling. Jeg
har i dag mit eget konsulentfirma, hvor jeg afholder kurser, opstiller
alkoholpolitikker, udfører intervention og holder foredrag om mit liv som
alkoholiker – set fra en tilsyneladende velfungerende kvindes synsvinkel!
Anna Marie Aggerholm kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag.
Under Anna Marie’s kærlige opvækst på
landet stod det ikke skrevet i stjernerne, at hun som 25-årig skulle indlede en
så katastrofal affære med Kong Alkohol, at hun flere år senere var ved at dø af
druk. Heldigvis kom hun i behandling i tide, - en minnesotabehandling i 1999 gav
hende et helt nyt liv. Hør hende fortælle om sine 17 år som aktiv alkoholiker, -
hvordan alt og alle omkring hende mistede pusten og lod sig manipulere af hendes
benægtelse, løgne, retfærdiggørelser osv. osv.
Anna Marie hævder, at hendes nærmeste
pårørende blev om muligt endnu mere ”syge” end hun selv, - magtesløsheden og
medafhængigheden lammede dem, og til sidst var hele familien fanget i spillet
omkring alkoholismen.
(Varighed 1½-2 timer incl. spørgerunde; hele landet, kr. 4.000 + kørsel;
ingen AV-midler)
Foredraget er tidligere holdt: For foreninger, institutioner,
virksomheder, seniorklubber m.fl.
Eftersom langt de fleste alkoholikere
findes blandt helt almindelige mennesker, er de også repræsenteret på rigtig
mange arbejdspladser. Anna Marie formåede at opretholde en tilsyneladende normal
hverdag som direktionssekretær i en stor multinational koncern, samtidig med at
hendes afhængighed overtog mere og mere af hendes personlighed. – Det sidste, en
alkoholiker opgiver, er sit arbejde. Derfor er det også ofte arbejdspladsen, der
må gribe ind, ikke mindst for de omkringstående kollegaers skyld. Kollegaer til
en alkoholiker, der ikke konfronteres med sin dysfunktion, ligger højt i
sygefraværsstatistikkerne, fordi de påvirkes på krop og sind af magtesløsheden
og medafhængigheden.
Anna Marie tog i 2002 uddannelsen til
misbrugsrådgiver (DAC) og fortæller med blink i øjet om de katastrofale forhold
omkring en afhængig medarbejder - dels med stor faglighed, dels krydret med sine
personlige erfaringer.
(Varighed 1½-2 timer incl. spørgerunde; hele landet, kr. 4.000 + kørsel,
PC/prompter)
Foredraget er tidligere holdt: For foreninger, institutioner,
virksomheder, seniorklubber m.fl.
|
|