Hvordan jeg blev fortæller?
Første gang jeg oplevede levende fortælling, blev der åbnet en dør til en ny dimension i tilværelsen. En vikartime på en kommuneskole i Næstved blev med et til et fantastisk eventyr. Vi blev fortalt. Det var ”Legenden om Julerosen” af Selma Lagerløf, og det står mejslet knivskarpt i min erindring, hvordan snetæppet ved usynlige kræfter blev trukket væk fra skovbunden og alle forårets blomster sitrende piblede frem. Ordene var selv små trylleblomster, der groede i vore ører og sind.
År derefter, i en sort tropenat i Sierra Leone gav en gammel vismand og seer, selv sort som natten, mig tegnet: han lagde en fortællesten i min hånd. I skrivende stund står den lille kegleformede sten med hul i midten ved min side. Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle, og det er ingen hemmelighed, at jeg elsker det. Når jeg nu udelukkende beskæftiger mig med fortællevirksomhed, følger jeg mit hjertes lyst. Og jeg tror det er verdens taknemmeligste job.
Fortællingerne kan gennemføres i ét stræk eller med indlagt pause.
Honorar: kr. 4.800 (+ kørsel pr. km, p.t. kr. 3,47)

Birgitte Arendt kommer i hele landet med sine fortællinger.

1. »Tusind og én nat – og så nu i aften«

En hyldest til fantasien, der kan gøre selv en mødding til en blomstrende have. En fanfare for den fantastiske fortælling, der giver os mod til at leve.  Fantasi er en livsbetingelse, og fantasi og virkelighed løber ind over hinanden, selvom vi ofte bilder os ind, at det vi kalder eventyr foregår udenfor den virkelighed, vi lever i til daglig. Men det er forkert. Den fantasifulde fortælling er hentet ud af virkeligheden. Og vi er alle sammen med i en fantasifuld historie ved at være til. Lige nu, lige her er vi en del af den – på liv og død.
Denne fortælle-cyklus består hovedsagelig af 1001 Nats Fortællinger, men rummer derudover brudstykker fra bl.a. Jan Kjærstads, H.C. Andersens, Søren Kierkegaards, Benny Andersens, Niels Hausgaards og Astrid Lindgrens forfatterskaber.
(Varighed: 1 time 45 min.)
(Tak til Det danske Institut i Damaskus for stipendieophold i oktober 2004 til forberedelse af denne fortælling.)

2. Lykke-Per (Henrik Pontoppidan)

»Lykke-Per« er en klassisk fortælling om præstesønnen Peter Andreas, der vil være verdenserobrer og bliver det – omend på en ganske anden måde end først tilsigtet.
Per erkender med smerte, at han bærer en arv i sig, der gør ham livs-uduelig. Han kommer til klarhed over, at han ikke kan blive lykkelig i gængs forstand, men søger lidelsen, smerten og endda håbløsheden. Han er som en plante, der trives bedst i skygge, og derfor må han give afkald på sine børn og sin elskede, for at de kan leve det sunde liv, som de tilhører.
En helt aktuel fortælling om skyld, svigt, mod og ansvar – om menneskets livtag med tilværelsens udfordringer.
(Varighed: 2 timer)

3. Kejseren af Portugalien (Selma Lagerløf)

På Östra Ämtervik kirkegård i Värmland står der et uanseligt trækors. Ikke langt derfra ligger Selma Lagerløfs imposante gravmæle. Det var hende, der skrev den hjertegribende fortælling om husmanden Jan i Skrolycka, ham, der ligger begravet under trækorset.
I en sen alder får Jan datteren Klara Gulla. Inden barnets ankomst er det ham på tværs at skulle tage imod dette barn, men da han først får lagt den nyfødte i armene, tager livet en helt uventet vending for ham. En tilværelse i selvopofrende, hengiven kærlighed til vidunderet folder sig ud, men undervejs må Jan erfare, at kærligheden også medfører fortvivlelse, længsel og ubærlig smerte. Men Jan vælger at holde fast ved det billede af sit barn, han bærer i hjertet.
En fortælling om kærlighedens stædige irrationelle storhed og dens magt.
(Varighed: 1 time 45 min)

4. Øst for Paradis (John Steinbeck)

”Findes der uhyrer i menneskeskikkelse, født af ganske normale forældre ? Jeg tror det. Sjælelige vanskabninger, mennesker uden fejl på krop eller ansigt, men med et sind, der er forkrøblet og uhyggeligt, uden evne til at føle godhed, uden den mindste ansats til samvittighed”. Sådan et menneske skildrer John Steinbecks roman: Øst for Paradis.
Det urgamle Kain-Abel-motiv iklædes kød og blod i denne skæbnefortælling.  Den er ikke til at komme udenom i spørgsmålet: er mennesket virkelig skabt i Guds billede? Her fortælles om lidenskab og kærlighed, om at give livet tilbage til det havarerede menneske.  Men også om chokerende ondskab, om velsignelsen som er livsnødvendig i vores komplekse, skyldbetyngede liv med hinanden.
(Varighed: 2 timer)

5. ”Kærligheden tror alt, tåler alt, udholder alt”

”En dag er ikke levet uden kærlighed” hedder det i en gammel dansk vise. Men hvad er denne uundværlige kærlighed ? I en mosaik af historier belyses kærligheden i tre sammenhænge. Først den  helt grundlæggende kærlighed i forholdet mellem forældre og børn. Dernæst  den livgivende, sommetider berusende, sommetider smertelige kærlighed mellem mand og kvinde. Og sluttelig den guddommelige kærlighed, som kristendommen forkynder som grundlaget for al anden kærlighed.
Der fortælles bl.a. fra Sigrid Undset: Jenny, Henrik Ibsen: Peer Gynt, Knut Hamsun: Victoria, Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter og Henrik Pontoppidans: Lykke-Per.
(Varighed: 1 time 45 min)

6. "Kys jorden" - når glæden flyder over

En levende fortælling om glæden i alle afskygninger – og om smerten, som den deler moderkage med.
En arabesk formet over den paradoksale glæde på trods af "skibskatastrofer og pludselig død".
Ikke blot glæde på grund af noget, men også den afsindige glæde, der ikke har anden grund end den, at jeg lever.  En glæde, der ikke har sit udspring i sædvanlige årsager.
I glimt oplever man at se ind i "lysvæld bagved lysvæld" - og kastes omkuld. I stunder fyldt af voldsom indre fryd, "som en berøring af Guds egen hånd" (Dostojevskij), er svaret at kaste sig til jorden og kysse den.
I fortællingen inddrages tekster af bl.a. Dostojevskij, Astrid Lindgren, H. C. Andersen og Karen Blixen.
(Varighed: ca. 2 timer)
"Kys jorden" kan bestilles nu til afvikling efter 15. nov. 2007.

7. Ditte Menneskebarn (Martin Andersen-Nexø)

Når Ditte som lille blev spurgt: ”Hvad hedder du?” svarede hun: ”Jeg hedder Ditte Godpige, Ditte Skarnstøs og Ditte Menneskebarn.”  Tilnavnet Menneskebarn har forfatteren Martin Andersen Nexø hentet fra Salmernes Bog: "Hvad er da et menneske, at Du husker på det, et menneskebarn, at Du tager Dig af det!"
Martin Andersen Nexø udtalte, at det for ham havde været »en lidelse indtil sønderrevethed at skrive denne bog«, for "livet er ondt, i al fald mod det gode".
Og Ditte er god. Nogle tolker hendes liv og død som et offer for den lidende menneskehed. Hun er en slags menneskehedens mor, en mater dolorosa, hvis væsen det er at give. Paria’en, hore-ungen Ditte lever dér hvor Guds hjerte er, "dér hvor brødet rækkes den fattige".
Romanen slutter med spørgsmålet: "Nåede hun at blødgøre hjerterne?"
Ved offentliggørelsen skrev en begejstret læser: ”Det er ikke bare Dittes bog, det er alverdens gode menneskers bog. Tænk, hvor kærlighed kan  gøre verden smuk!”
Varighed: ca. 2 timer
Ditte Menneskebarn kan bestilles nu til afvikling efter 1. september 2007.

8. Barbara (Jørgen Frantz-Jakobsen)

Man kan ikke andet end give sig over til Barbara. Fortællingen om den ubetænksomme natur i al sin ikke-gennemtænkte spontanitet er lige så urovækkende, som da den blev skrevet i 1930’erne. Er Barbara en koldsindig morderske, en led mær, som nogle beskylder hende for? Hun er først og fremmest sig selv. Hun følger sit hjerte og glemmer forbandet let, uspoleret og hjerteløs på en og samme tid. Men hvem er ikke faldet pladask for hende?
Varighed: 1 time 45 min.