Bjarne Haahr

Kontaktadresse: Kirkevej 3, Nim, 8740 Brædstrup.
Telefon: 7567 1143.
E-mail: bjarnehaahr@energimail.dk

  1. Sangaften
  2. Kai Normann Andersen aften
  3. Da revyen gik i krig

 

Kendt i brede folkelige kredse fra sangaftner landet over; rigt repræsenteret i vore sangbøger: fra højskolesangbogen til ”Lystige viser” med nutidige melodier med folkelig dybde. Hans melodier er altid i nøje overensstemmelse med digtene – udsprunget af deres sprog og stil. Modtog ”Den folkelige sangs pris” 1999.

Bjarne Haahr kommer over hele landet.

1. Sangaften

Titel på aftnerne varieres alt efter emne, årstid eller evt. ønske om at vægte bestemte tekstforfattere. Eksempel på titler kan være: ”En yndig og frydefuld sommertid”- sommersange, viser og kanons; ”Det løvfald, som vi kom så alt for nær”- efterårets sange krydret med viser og kanons; ”Der er is på vandet i nat” – vinter- og kærlighedssange med tekster af Ester Bock, Jeppe Aakjær m.fl.;”Fire påskeliljer” – forårets sange og viser med tekster af Piet Hein, Nis Petersen, Halfdan Rasmussen m.fl.
Jens Grøn (tidligere forstander på Vestbirk Højskole og medredaktør af 17.udgave af højskolesangbogen) skriver om en sangaften med Bjarne Haahr: ”En aften, som han altid sammensætter med stor omhu, dyb indsigt og en sjælden grad af forståelse for, hvad man kan byde en syngende forsamling….Udover umiddelbar sangglæde oplever man også at være i selskab med de bedste danske digtere! Bjarne Haahr finder altid gode, væsentlige digte at sætte i sin meget indlevede musik…”
Udover højskolesangbogen eller DGIsangbogen synges der fra hans egen sangbog. ”I de grønne skove” som medbringes.
(45-90 min.; hjælpemidler: klaver; 3.500 kr. + kørsel (Statens takst))

2. Kai Normann Andersen aften

Frands Ole Overgaard, tidligere lektor ved Århus Universitet, fortæller og synger Kai Normann Andersen til Bjarne Haahrs akkompagnement. Alle kender Kai Normann Andersens melodier – men manden bag kender ingen meget til. Det gør Frands Ole Overgaard. Han er en fremragende sanger og fortæller. Og han kan få andre til at synge med.
(90-120 min.; hjælpemidler: klaver (mulighed for selv at medbringe el-klaver)
6.000 kr. + kørsel (Statens takst))

3. Da revyen gik i krig

Frands Ole Overgaard fortæller om revyens rolle i modstanden mod tyskerne under besættelsen og synger en kongerække af begavede tekstforfatteres og komponisters tekster og melodier til Bjarne Haahrs akkompagnement.
(varighed og pris som ved en Kai Normann Andersen aften)