| |
Skuespiller, lektor (ekst.) ved Pastoralseminariet,
kursusinstruktør ved kurser i kommunikation, kropssprog og mundtlig formidling
for stat, amter og kommuner.
Caspar Koch kommer i hele landet.
I 1917 tog min morfar til Petrograd (Skt. Petersborg) i
Rusland for at blive Røde Kors-delegeret i Turkestan.
En fjern, gammel historie? Nej, for det ulmer og gærer i den del af verden: i
dag er Turkestan delt op i Turkmenistan, Uzbekistan, Kirgisistan osv. – fjerne
navne, der nu og da dukker op i vores del af verden. - Og at blive sendt ud til
et af verden brændpunkter i humanitær tjeneste, det kender vi kun alt for godt
til i dag.
Hans opgave var at forbedre forholdene for alle de østrig-ungarske krigsfanger
(fra 1. verdenskrig), og om muligt få dem hjem.
Mens han opholder sig i Tashkent udbryder bolshevik-revolutionen i Rusland, alle
mistænker alle, fængslinger og summariske henrettelser hører til dagens orden,
og min morfar holder forbavsende længe på posten, sikkert fordi han til det
yderste spillede rollen som ukrænkelig gentleman, med pressefolder i bukserne og
stivet flip. Uden at han selv vidste af det, spillede han en rolle i ”The Great
Game”, spillet om den russiske adgang til Asien.
Til slut må han flygte med det absolut sidste tog fra Tashkent, kun for at finde
ud af, at der også venter ham en opgave i Skt. Petersborg …
Foredraget er baseret på hans egne erindringer (C. A. Reitzel 1930).
Samt på Peter Hopkirk: Setting the East Ablaze (Oxford
University Press 1986)
Og endelig på familiens egne overleveringer/skrøner
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
Der har eksisteret fortællere fra tidernes morgen. Den
mundtlige tradition er lige så gammel som vores tilværelse på to ben. Hvad er
der blevet fortalt? Hvorfor er det blevet fortalt? Og hvordan?
Vi skal høre om den hemmelige, skjulte tradition: Fortælletraditionen. For en
tradition der ikke er beskrevet, men bare ER, den er hemmelig og ubevidst, men
er et af fundamenterne i vores kultur.
Vi dykker ned i fortælletraditionens værktøjer: om kropssprogets betydning, om
tonefaldet og sproget, om meningen bag ordene.
Tidsmæssigt bevæger vi os fra istidshulerne til computerne. Og vi møder
eksempler fra forskellige genrer: Biblen, eventyret og myten.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
”Aldrig spørge om det nytter! Kun om det er sandt!”
Dette Munk-citat kan stå som et slags logo for Munks kamp for sandheden. En
kamp, som til tider blev voldsomt besværlig for hans omgivelser og også for ham
selv. Vi ser ham som det kæmpende menneske, den fremragende taler og
familie-mennesket, omgivet af kone og fem børn.
Da dette livsforløb blev afbrudt den 4. Januar 1944, var det da et martyrium,
som han ville selv? Ingen kan give svaret, men foredraget vil forsøge at give et
mere nuanceret billede af mennesket og idealisten Kaj Munk.
Caspar Koch ”spiller” citater, foredrag og prædikener af Kaj Munk og fortæller
om sider ved præsten, digteren, dramatikeren og journalisten, som måske er
mindre kendte end hans tragiske død. Dette foredrag kan evt. holdes i kirken.
Caspar Koch modtog Kaj Munk-prisen for sin fremstilling af Kaj Munk.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
H.C.Andersen er en selvfølgelig bagage for os danskere.
Så selvfølgelig, at vi måske slet ikke ser, hvad han indeholder. Og historierne
om hans krukkede, selvoptagne sider kan let komme til at fylde meget.
Her kommer han selv til orde gennem rejseskildringer, fortællinger, digte – og
selvfølgelig eventyr. Og hvis H.C.Andersen ikke var blevet verdensberømt for
eventyrene – så var han blevet det for sine rejseskildringer, som er blevet
forbillede for en hel gren af journalistikken.
Caspar Koch har efterhånden slået sit navn fast som H.C.Andersen-fortolker, og
pressen skrev om ham: ”han tryllebandt tilhørerne…at kunne fortælle på den måde
er en gave.” Han kommer omkring i det store forfatterskab, læser digte,
rejseskildringer, fortællinger og eventyr, både kendte og mindre kendte, samt
fortæller om den store, mystiske forfatter, der på samme tid var både et
anerkendt og miskendt geni.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
A.A. Milnes ”Peter Plys” er historien om en lille bjørn
og hans venner. Og den historie hører til i barnekammeret.
Den er også historien om en bamse, der sammen med drengen Jakobs mange andre
bamser, bliver til en hel verden omkring hundrede meter skoven, en verden som
den voksne og barnet kan være fælles om.
Og endelig er den en historie om små væsner (bamserne) og deres herre (Jakob),
hvordan denne herre efterhånden bliver de små væsners frelser, den retfærdige
dommer, som de altid kan søge trøst hos. Og frelseren forlader de små væsner,
går til sin verden, mens væsnerne må blive i deres. Men der vil altid være en
hemmelig plet, hvor Plys og Jakob kan mødes. Og den historie hører til hos de
voksne.
Tøjdyrenes verden er en hel verden, og derfor indeholder den verden også alle
temperamenter: der er den flegmatiske Peter Plys, den frygtsomme Grisling, den
overaktive Ninka Ninus, den pedantiske ugle, det melankolske æseldyr osv.
Caspar Koch har brugt mange år af sine børns liv på at øve sig i alle disse
forskellige stemmer, så de udtrykte lige nøjagtigt den rigtige stemning og
naivitet.
Vi kan ofte genkende de store fortællinger. Det spændende er at se den store
fortælling i en historie om en lille plysbjørn.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
Kan evangeliet læses anderledes end teologisk?
Hvad sker der, hvis det læses dramaturgisk? Dvs. som et stykke dramatik.
Det rejser en række spørgsmål, og giver måske nogle svar: Er Peter forfatter til
Markusevangeliet, og hvis han er, hvordan kan det ses? Optræder Markus selv i
teksten? Hvorfor svarer Jesus farisæerne med spørgsmål, i stedet for svar? Hvem
er i det hele taget Jesus´ venner, og hvem hans fjender? Hvilken betydning kan
indtoget Jerusalem have haft for Jesus? Hvem er forræderen?
I aftenens foredrag tages man med ind i skuespillerens værksted.
I november 1998 havde Caspar Koch premiere på sit kirkespil: ”Markusevangeliet”
i Vor Frue Kirke i Århus, en mere end 2 timer lang ordret genfortælling af hele
evangeliet, som nu har været vist i over 150 kirker over hele landet..
Der vises brudstykker fra forestillingen, og tilhøreren føres ind i arbejdet med
den store tekst.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
”Du er Simon – du skal kaldes Kefas!” dvs. Peter.
Med disse ord møder Jesus fiskeren Simon, og med det nye navn giver han ham også
en ny opgave: han skal fange mennesker. Men hvordan gør man det?
Foredraget er baseret på forarbejdet til kirkefortællingen ”Peter og Ilddåben”
(premiere oktober 2005, med udgangen af denne sæson har den spillet i godt 40
kirker over hele landet).
Foredraget vil forsøge at give et samlet forløb af personen Peter, fra hans
første møde med Jesus til hans sidste, stilfærdige bortgang ”til et andet sted”.
I de mellemliggende år har han været alt andet end stilfærdig: han har forsøgt
at følge mesteren ud på vandet, han falder i søvn på de mest afgørende
tidspunkter, han nægter at kende ham og han elsker ham så højt, at Jesus atter
sætter ham på opgaven: at fange mennesker.
Men det kræver mod, og da først Peter har lært, hvor stort hans svigt var, da
mangler han aldrig mod derefter: modet til at gå ud i verden og møde mennesker
og begivenheder med sit hjerte.
Fra da af kan han blive bærer af helligånden.
Foredraget vil også belyse, hvordan den mundtlige stil i evangelierne afdækker
de forskellige personer i kredsen om Jesus, og vi ser forfatterne af
evangelierne stikke hovederne frem i teksterne. Og bag de forfattere har Peter
sin vigtige plads
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
Apostlenes Gerninger er beskrivelsen af den vigtige tid
efter Jesu død, af udformningen af en egentlig Kristendom, og hvordan denne nye
tro bringes ud i verden.
Paulus´ breve er samtidig en dybt personlig beretning om, hvordan et stærkt
troende menneske har måttet vende alle sine hidtidige overbevisninger på hovedet
og se sig selv og omverdenen i et helt nyt lys: Jesus som Guds Søn, dermed Gud
selv.
Der vises uddrag fra forestillingen ”Paulus – et spejl og en gåde” (premiere i
Sct. Pauls Kirke, Århus, november 2001, nu vist i 100 kirker over hele landet),
og der gøres forsøg på at bruge den dramaturgiske læsning til at trække nogle
lange linier ned gennem dette stof, der udgør ca. 1/3 af det nye testamente.
Vi ser selve personen Paulus som både brovtende, stædig og rethaverisk. Men også
som ydmyg, smidig og kærlig. Et kæmpende menneske.
(Pris: 6.000,- + transp. fra Århus)
Særlige foredrag:
”Hvad der egentlig foregår mellem to mennesker, der
holder meget af hinanden, ved kun de to mennesker selv. – Og de ved det sgu
dårligt nok.”
Sådan lader Benny Andersen Svante sige om forholdet til sin kæreste Nina (”Nina
er gået i bad – jeg spiser ostemad”). Forholdet er vanskeligt, det må ikke være
for godt, måske ønsker Svante i virkeligheden, at det skal være en ulykkelig
forelskelse. Den lykkelige er alt for enkelt for ham.
Svantes Viser er et kig ind i et kompliceret sind, og siden viserne udkom for
ca. 25 år siden har vi stort set kun hørt viserne. Det helt nye ved denne aften
er, at nu kommer alle fortællingerne om Svante, Nina og deres kærligheds
krinkelkroge.
En mand kan være så fuld af følelser, at han næsten ikke kan leve. Sådan også
med Svante. En dag var han bare væk. Var han død? Var det selvmord? Eller var
han bare forsvundet? Vi ved det ikke og får aldrig svaret.
Men viserne og fortællingerne står tilbage og giver lyd til urgamle følelser i
os alle.
Skuespiller Caspar Koch spiller i musikken og fortæller mellem viserne.
Sanger Morten Kold synger viserne.
Pianist Jørgen P. Erichsen spiller og har helt nyarrangeret musikken.
(Pris: 13.000,- kr. + transp. fra Århus. Der skal være et velstemt klaver)
Foredraget tager udgangspunkt i den 16-17 årige unge
mand, der ser og oplever Jesus den sidste aften, hvor Jesus er i live. Og som
derefter aldrig mere kan glemme ham.
Rent teologisk og historisk står jeg med en række gisninger, som ikke kan
bevises. Men der er en række af sandsynligheder, som gør det rimeligt at føre de
unge konfirmander ind i en verden, hvor spørgsmålet er: hvad ville du have
gjort, hvis du havde oplevet det samme?
Foredraget vil (med udgangspunkt i evangelierne og Apostlenes Gerninger) forsøge
at sætte kød og blod på Johannes med tilnavnet Markus. Hvem var han? Hvordan fik
han sine oplysninger? Hvem fodrede ham med beretningerne om Jesus, de
beretninger, der mange år senere blev til Markusevangeliet? Hvad foregik der i
forældrenes hjem?
Der opføres dramatiske brudstykker af evangeliet i dets oprindelige ordlyd, mens
vi prøver at se evangeliet og dets budskab gennem en ganske ung mands briller.
Foredraget kan holdes for flere konfirmandklasser, gerne i kirken.
(Pris: 9.000,- incl. transport overalt i landet)
Kirkefortællingen “Testamentetrilogien”:
Markusevangeliet er det korteste af de fire evangelier.
Det gør det ikke til det mindst spændende.
Matthæus er lang og forklarende, han udlægger meningen. Lukas er billedmageren,
skaber nogle billeder, vi aldrig glemmer f.eks. juleevangeliet. Johannes er
lyrikeren, der med kompakte sætninger skaber en tekst, der ikke altid er
gennemskuelig, men som skal knækkes som en nød.
Markus derimod er dramatikeren, der med den kortest mulige tekst giver den
størst mulige handling. Handlingen ligger ikke i selve teksten, den ligger
imellem linierne, fuldstændig som et moderne manuskript til et drama: allerede i
3. Kapitel har vi fået præsenteret fjenden, hovedpersonen, vores hovedpersons
opgave og midlerne til at indfri denne opgave.
Markus´ medie er Fortællerens. Denne fortælling er en af de store fortællinger,
som bærer vores kultur. Vi har Odysseen, Biblen, Sagaerne for at nævne nogle af
de store fortællinger. Men Biblens fortællinger indeholder desuden vores tro, og
er derfor mere end blot og bart drama eller fortælling.
I kirken gengives ikke de store fortællinger, men derimod korte uddrag af
evangelierne til at belyse vores tro. Ved denne opsplitning berøves vi det
samvær, der hedder Fortælling. Vi fortæller til vores børn, men tror ofte, at vi
skal holde op, når de selv kan læse. Hvorfor det? Det er ikke et spørgsmål om at
kunne læse, men om at være sammen om Fortælleren og hans videregivelse af
tekstens liv.
(Pris: 11.000,- + transp. fra Århus. Opføres kun i kirken. Opført i ca. 150
kirker over hele landet)
Da Jesus møder Simon første gang, siger han: ”Du er
Simon. Du skal kaldes Kefas!” (Det vil sige Peter).
Dermed fik Simon Peter uopfordret et navn og en opgave. Navnet beholdt han, da
Jesus senere blev hans mester, og opgaven brugte han de næste par år på at finde
ud af, indtil den pludselig stod lysende klar for ham: han skulle være talsmand
for helligånden, bærer af Guds kraft til menneskene.
Sådan en opgave kræver mod, og netop modet svigter Simon Peter da han sidder ved
vagtbålet i ypperstepræstens gård. Omringet af anklagende mennesker forsvarer
Peter sig det bedste han har lært, og bliver netop derved som alle de mennesker
han er omgivet af.
Mesteren henrettes, og Peter styrtes ned i den dybeste fortvivlelse: han skal nu
lære at gå fra vantro til tro: at gå fra sin tro på mennesket Jesus som mesteren
- til troen på Kristus eller Messias, Guds udvalgte her på jorden.
Den tro begynder langsomt at tage form i Peter, og da Jesus i sin opstandne
skikkelse står foran ham og provokerer ham med det stædigt vedholdende
spørgsmål: ”Johannes´ søn, elsker du mig?”, og Peter næsten irriteret må svare
”ja” tre gange, først da genindsættes Peter i sin oprindelige opgave: at blive
talsmand, den der lægger krop til helligånden.
Fra da af mangler Peter aldrig mod, uanset hvor omringet han er af farer. Nu går
han i en dyb overbevisning om, at Kristus ikke bare var hos dem, men er hos dem.
Og fra da af er miraklerne omkring Peter af Jesusdimensioner: han helbreder, får
lamme til at gå, får mennesker til at falde døde om, blot ved at konfrontere dem
med deres dårlige handlinger, opvækker døde, bryder ud af lænker og fængsler.
Da helligånden er bragt ud i verden og sat i omløb, forsvinder Simon Peter,
fiskeren og talsmanden, lige så anonymt som han begyndte.
(Pris: 11.000,- + transp. fra Århus. Opføres kun
i kirken. Opført i ca. 60 kirker over hele landet)
Epistlen skriver apostlen Paulus: … hvor ofte har vi
ikke oplevet, at der her blev lagt en verden frem, som vi ikke helt fik del i.
Kun stykkevis kunne vi ane, at Paulus ville sige os noget med denne korte tekst
som ikke var helt tilgængelig. Den var måske uforståelig, eller knudret, eller
ensformig, endda kedelig!
Og alligevel får vi hos Paulus nogle af de centrale og smukkeste steder i Det
Nye Testamente:
"Jøder kræver tegn, grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som
korsfæstet!”
"Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men
udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men
det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”
”Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.
Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét
legeme.”
”Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! For jeg våger
skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med
Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.”
Sådan ser vi endnu kun Gud som i et spejl, i en gåde, til sin tid skal vi se Ham
ansigt til ansigt; endnu erkender jeg kun sandheden i glimt – til sin tid skal
jeg er kende Gud helt, som han kender mig. Indtil da består de tre: Tro, Håb og
Kærlighed – men højest blandt dem står Kærligheden!”(overs: Peter Schindler).
Paulus – farisæeren, jøde og græker, teolog, debattør, teltmager af fag, dette
sammensatte menneske søger vi at skildre (vi er instruktøren Jakob Christensen,
som også har udarbejdet manuskriptet, og skuespilleren Caspar Koch).
Han er hidsig, han er følsom, han er iskoldt analyserende som græsk filosof, han
er lidenskabeligt rasende som jødisk skriftklog. Alle disse tillægsord hører med
i mosaikken til at fuldstændiggøre billedet af Paulus, den kristne kirkes
arkitekt.
Og han kommer ind på scenen fra højre og fejer de ”gamle” apostle ud: det kan
godt være, at de har været sammen med Jesus, men Paulus har haft et syn! Og fra
da af ser verden sådan ud! Derfor lykkes det ham at beskrive hele kristenlivet
uden direkte at citere eller henvise til Jesus, mens han vandrede i Israel. Det
er kun ved at den jordiske Jesus opstod, og derved blev Kristus (eller Messias),
der betyder noget.
(Pris: 11.000,- + transp. fra Århus. Opføres kun
i kirken. Opført i ca. 100 kirker over hele landet) |
|
