Chr. Friis

Kontakt: Sankt Helenevej 7, 3220 Tisvildeleje
Telefon: 4870 8408
E-mail:
friis.laebo@mail.dk

Pensioneret skolekonsulent.
Født i Tisvilde i 1939. Student fra Frederiksborg Statsskole, Hillerød. Læreruddannet i Silkeborg. Lærer på højskole, folkeskole og VUC med dansk som speciale. Foredragsholder/og guide omkring kunstnere/ lokalhistorie i Nordsjælland. (www.tisvildespots.dk). Formand for Vejby-Tibirke Selskabet – en lokal- og kulturhistorisk forening (www.vejby-tibirke-selskabet.dk)  

Chr. Friis holder foredrag på Sjælland.

1. Kunstnerne i Tibirke Bakker

I Tibirke Bakker ved Tisvilde har der boet en lang række forfattere og en del malere. Foredragsholderen vil fortælle om Johannes V. Jensen, Ludvig Holstein, Hans Hartvig Seedorf, Anders Bodelsen og malerne J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Herman Vedel og vise deres smukke huse gennem dias el. power-point.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred; 1
600 kr. incl. kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: FOF, Espergærde; Finansforbundet, Nordsjælland; Tibirke Menighedsråd.

2. Knut Hamsun – beundret og forhadt

Den norske digter, Knut Hamsun, er en fremragende forfatter, men hans beundring for Hitler og had mod englænderne betød, at den tidligere beundring for nobelpristageren Hamsun blev forvandlet til had og afsky.
Foredragsholderen vil fortælle om Hamsuns liv og kunst, der også i dag beskæftiger mange bl.a. er der de sidste 10 år udgivet en lang række biografier om ham.
Foredraget er ikke et forsvar for Hamsun, men et forsøg på at indse, hvorfor han bevægede sig så langt ud.
(60-90 min.; 1600
kr. incl. kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2005.

3. August Strindberg – den største ild i Norden

Svenske August Strindberg var om nogen en stridsfigur gennem næsten hele sit liv – det gælder både hans kunst, men også i høj grad i sin egen livsførelse.
Men Strindbergs kunst lever den dag i dag, fordi han på trods af alle sine negative sider, var en fremragende digter, forfatter, dramatiker, fotograf og kunstmaler.
Foredragsholderen fortæller om Strindbergs liv og kunst, der både fascinerer ham, men også får ham til at tage afstand fra mennesket Strindberg. 
(60-90 min.; 1600
kr. incl. kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2004.

4. Andalusien - den yderste del af Europa

Foredraget - med et omfattende powerpoint-program med mange fotos - omhandler naturen og kulturen i dette fascinerende område af Spanien. Foredragsholderen har opholdt sig i byerne Sevilla, Cordoba, Granada, Malaga og Competa, hvor han har opsøgt de mange historiske steder og smukke bygningsværker, der findes overalt i hele regionen.
Højdepunkterne var de romerske ruiner, Italica, ved Sevilla, moskeen i Cordoba, Picassomuseet i Malaga.. og sidst men ikke mindst Alhambra i Granada.. men også naturen i Sierra Nevada og de hvide byer i bjergområderne.
Som indledning til foredraget vil Spaniens historiske baggrund blive trukket op, og i særlig grad vil den 800 år gamle strid mellem muslimerne og de kristne blive beskrevet. Andalusien var under muslimsk herredømme i mere end 800 år ( 711 - 1492 ).
(60 -90 min.: 1600 kr. incl. kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Billedskolen, Staldgade, København

5. William Heinesen - en kunstner på Færøerne

William Heinesen har mere end nogen anden færøsk kunstner formået at skildre den færøske natur og færingerne. Det gælder både gennem hans omfattende forfatterskab, men også gennem sin billedkunst.
William Heinesens roman ” De fortabte spillemænd ” rummer hele hans indfølende og humoristiske skildring af Thorshavns mange originaler og personligheder, som vi kan genkende i vores egen verden og hos os selv.
Foredragsholderen vil fortælle om Heinesens liv og kunst.
(60-90 min.; 1600
kr. incl. kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2007.