Dialogcentret

 

 


Kontakt: Mejlgade 48 C, 2. tv. 8000 Århus C
Telefon: 8610 5411
E-mail: info@dci.dk
Hjemmeside: www.dialogcentret.dk.

  1. Når helse bliver frelse Om det nye sundhedsfokus
    v. Christina Philipstatt
  2. Sekterne Hvad er en sekt, hvem er de og hvilken indvirkning har de på mennesker
    v. Tom Thygesen Daugaard
  3. Okkultisme og det mørke Okkultismens historie, og menneskets flirten med livets mørke sider
    v. Christina Philipstatt
  4. Lidt nyreligiøse er vi vel alle sammen?!
    v. Christina Philipstatt
  5. The Lost symbol – Dan Browns nye bestseller
    v. Christina Philipstatt

Religion og religiøsitet er stadigt meget in. Men hvad er det for en religiøsitet, der udfolder sig i dag?
Mange har meninger om tidens religiøsitet, men Dialogcentret har specialiseret sig i at skaffe fakta om emnet ud fra en kristen vinkel. Vi har en bred vifte af spændende og oplysende foredrag om nyreligiøsitet både i og uden for kirken.
Kristendommen står over for sin måske største udfordring i Danmark nogensinde. Dialogcentrets formål er at give oplysning og fordre diskussion om nutidens og fremtidens nyreligiøsitet!
Vi tilbyder spændende foredrag, der spænder fra satanisme over guruer og mord i sekter til new age og ”ha’-det-godt-religiøsitet”.
Foredrag om andre emner, end de nedenfor nævnte kan sammensættes efter aftale. Se flere forslag til emner på www.dialogcentret.dk.

Dialogcentrets foredragsholdere kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag.

1. Når helse bliver frelse

v. præst og leder af dialogcentret Christina Philipstatt

Mange går til alternativ behandling i dag. Omkring hver 5. dansker har inden for det seneste år benyttet sig af et eller flere af de talrige tilbud i det alternative behandlingsmiljø. Vi ser på de hyppigste alternative behandlinger – zoneterapi, akupunktur, kranio-sacral terapi, homøopati og lignende fænomener. Hvad kendetegner dem, hvad er fælles for dem, og har de en ikke-kristen religiøsitet som deres grundlag?
(60-120 min.; honorar: efter aftale)

2. Sekterne

v. sognepræst, tidligere leder af Dialogcentret Tom Thygesen

Hvad er Dialogcentrets oplevelser med sekter og guruer? Hvad er de typiske træk i en sekt? Hvornår bliver sekter farlige, og hvad har de at tilbyde? Hvad tror man på i sekter som f.eks. Scientology og Jehovas Vidner, og hvordan fungerer de i praksis?
(60-120 min.; honorar: efter aftale)

3. Okkultisme og det mørke

v. præst og leder af dialogcentret Christina Philipstatt

Hvad er okkultisme og satanisme?! Der findes der mange former for satanisme, men hvad er tankegangen og historien bag? Hvad har unge mennesker gang i, når de flirter med livets mørke sider? Er satanister så farlige, som mange går og tror?
(60-120 min.; honorar: efter aftale)

4. Lidt nyreligiøse er vi vel alle sammen!

v. præst og leder af dialogcentret Christina Philipstatt

Et alvorligt og på samme tid muntert foredrag om det store nyreligiøse supermarked, der florerer i dagens Danmark, hvor de fleste af os på en eller anden måde har været på besøg og ofte uden at vide det. Om nyreligiøsitetens mangfoldighed, dens positive sider og dens faldgruber. I foredraget vil også indgå spændende, oplysende og skræmmende historier om de farer, der også ligger i dette store og uoverskuelige supermarked.
(60-120 min.; honorar: efter aftale)

5. The Lost Symbol – om Dan Browns nye bestseller

v. præst og leder af dialogcentret Christina Philipstatt

Dan Brown har gjort det igen – skrevet en lettilgængelig roman om mørke kræfter, der er på spil, fiktive konspirationsteorier, der fordi de er skabt på basis af forskellige fakta, så let som ingenting kan sætte masserne på den anden ende. Det er en bog der kan skabe debat på samme måde som det skete med Da Vinci Mysteriet, der selv blandt belæste og fornuftige mennesker skabte en furore af den anden verden! Hvem var Aleister Crowley egentlig, hvad stod Rosenkreutzerne for - hvem er de forskellige bevægelser og personer fra fortiden, der henvises til og hvor meget af det har hold i virkeligheden?
(60-120 min.; honorar: efter aftale)