|
|
||||
|
Dræsinebanden: Andreas P. Nielsen, Inge-Marie Nielsen, Allan Frederiksen og Harry Christensen, startede i 1988 og har fra 1990 levet professionelt af musikken. Banden har sin egen, helt specielle stil med kostumer, sange og ballader, der på scenen garneres med en folkelig, skæv humor, der rammer meget bredt både aldersmæssigt og geografisk. Ud over at have udgivet 16 albums og optrådt ved 1.400 koncerter i de sidste 12 år, har banden også holdt 200 foredrag om såvel "Sprogøpigerne" som "Den danske Højskolesang". Dræsinebanden kommer i hele landet med foredrag. Fire musikalske foredrag med lysbilleder:1. Sprogø - kvindehjem og fængselMed en række enestående lysbilleder vil Andreas P. Nielsen og Inge-Marie
Nielsen belyse tiden fra 1923-61, hvor Sprogø fungerede som fangeø for
"faldne kvinder". Der fortælles om de grusomme straffe, pigerne blev
tildelt, hvis ikke de makkede ret – men selvfølgelig også om livet på det
landskendte pigehjem på Sprogø. Den fantastiske beretning om dette stykke
enestående Danmarks-historie fortælles af Andreas, mens Inge-Marie synger
kendte sange om øen og om tiden. 2. H.C.Andersen – menneske og digterMusikalsk foredrag om vores verdensberømte digter, hvor unikke fotos fra
hele hans liv vil blive vist. Andreas P. Nielsen vil fortælle den både
rørende og barske historie om den fattige fynske dreng, der blev verdensberømt
… ret som i et eventyr. Anmeldernes brutale angreb på ham vil dog heller ikke
blive forbigået i stilhed. Inge-Marie vil synge flere af hans sange
akkompagneret af Allan og Andreas. 3. Holger Drachmann og SkagenDræsinebanden vil synge en halv snes af hans mest kendte viser og sange,
mens Andreas vil fortælle historien om den selskabelige kæmpe, der var så
fuldstændig afhængig af kærligheden for at kunne skrive. Det muntre – men
også barske og tærende – kunstnerliv på Skagen vil også blive omtalt
grundigt. Musik, sang og foredrag vil blive ledsaget af interessante billeder af
digteren og hans elskede Skagen. 4. Den Danske Højskolesang i Ord og TonerVi kender dem alle sammen. Sangene fra Højskolesangbogen. Her vil Andreas P.
Nielsen og Inge-Marie Nielsen præsentere en perlerække af de mest kendte, og
med rig mulighed for publikum til selv at synge med på tonerne. Indimellem
fortælles om ophavsmændene – digterne og komponisterne – og ikke mindst
den tidsånd, der knyttede sig til deres periode. En perle for de sangglade, der
samtidig kan lide at få fortalt en god historie. |
|||