|
Sognepræst.
Jeg har været sognepræst i 36 år. Siden 1980 i Faaborg-Diernæs.
Pensioneret juni 2008. Har skrevet bogen ”At sige verden ret farvel”
efter analyse af ca. 1000 begravelsestaler fra hele landet, og har holdt
mange foredrag, især på Fyn om kirkelige og folkelige emner. Jeg er i
gang med et nyt bogprojekt om den pludselige død.
Einar Fog-Nielsen holder foredrag i hele landet.
Foredrag om begravelsestalens teologi og struktur. Hvad bliver der
sagt, forkyndt og sunget, når vi tager afsked med vore kære? I et
studieprojekt har jeg analyseret ca. 1000 begravelsestaler fra hele
landet, som blev til bogen ”At sige verden ret farvel”, som også er en
bevægende citatsamling om kernen i vores forhold til liv og død.
(75-90 minutter, gerne afbrudt af pause; 2500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: I egne og fynske sogne. Forår 2009:
bl.a. Egen præstegård for menighedsråd på Nordals og Sejling præstegård
for Silkeborg provstikonvent.
Foredrag om død og begravelse i forbindelse med trafik- og
arbejdsulykker, børnedødsfald og selvmord. Hvad siger præsten, og hvad
føler og tænker de pårørende, når den uventede død melder sig.
(75-90 minutter, gerne afbrudt af pause; 2500 kr. + kørsel)
Nyt foredrag på grundlag af kommende bog.
Grundtvigs liv og virke fra vugge til grav følges gennem hans
poetiske univers. Jeg fortæller hans historie, og undervejs i foredraget
synger vi 8 - 10 af hans salmer /sange, så tilhørerne er aktivt
med. Velegnet både til kirke og menighedslokale.
(75-100 min.; gerne under medvirken af organist i kirken./pianist i
menighedslokalet; 2000 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: Egne og sydfynske sogne + bl.a. Brahetrolleborg
og Åstrup.
Sangen er en stærk livsytring, i glæde som i sorg. Jeg laver
temabestemte sangaftener, hvor jeg fortæller om de digtere og den poesi,
som udvælges, og deltagerne synger aktivt med. Årstidens salmer og
sange, f.eks. efterår/høst, - advent/jul, - forår/påske. Også
temaaftener om Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann med fortælling og
sang.
(75-100 min.; gerne under medvirken af organist i kirken./pianist i
menighedslokalet; 2000 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: Egne og sydfynske sogne.
|