Uddannet klassisk
guitarist (konservatoriet i Kbh), har
komponeret musik og medvirket i mere en 50 teaterforestillinger,
3 TV-serier- medlem af gruppen ”De Nordiske Spillemænd”, der
siden 1979 har turneret i hele verden.
Hans Dal synger salmer i sorg og glæde af Marianne Harboe/Hans Dal se:
www.nyesalmer.com
Hans Dal afholder koncerter i hele
landet
I perioden 1.april- 1.september 2005 skrev
Marianne Harboe og komponisten Hans dal 30 nye salmer, der blev udgivet
i 2006 som dobbelt CD og Node/teksthæfte. I 2008-2009-har de skrevet
endnu 30 nye salmer, som udkommer i efteråret 2009 på samme måde som de
første salmer.
Disse salmer har været opført ved koncerter i mere end 50 kirker (Her
ibland Domkirkerne i København og Odense samt Statens Museum for Kunst)
Pressen skrev bl.a.:
Kristelig Dagblad: (Bernhard Lewkovitch):….. ”En uprætentiøs
musik med en umådelig følsomhed i den vokalbårne strofe, der undertiden
strejfer et område, hvor poesi flyder ud i et med den traditionsbundne
salme…Det er stemningsfuld religiøs musik”.
”Dansk Sang”: (Ib Eriksen)
”Teksterne er fin poesi og mættede med indhold. Det er opløftende, at
nogen i en tid, hvor glosen ”sangglæde” bestandig bliver brugt og især
misbrugt, tør skrive sange, som også lader sorgen komme til udtryk”.
PO-bladet: (Bo Nyegaard Larsen)
”Hans Dal tilfører salmerne en musik, så de hver især kommer til at
fremstå som individuelle perler. Han forsøger ikke at tvinge teksterne
ned i en traditionel kirkestil, men bruger sin egen med inspiration fra
den nordiske folke- og visesangtradition. Og tak for det. Tak for
salmerne der giver lovning på, at det ikke står så skidt til med
salmedigtningen, som jeg tidligere har antaget”.
”Organist-nyt”: (Tom Pedersen)
Teksterne handler overordnet set om mennesket i sorg og glæde. Om
menneskets ensomhed og frygt. Om menneskets tungsind og uro. Om
menneskets vrede og hævngerrighed. Om menneskets barmhjertighed og
tilgivelse. Om menneskets sidste tæppefald og maskerne der faldt. Om
menneskets kampe og sejre. Om Guds tilgivelse og håbet for mennesker. Om
menneskets afmagt og håbløshed. Om menneskets grådighed og begær. Om
menneskets bøn og kraften fra Gud. Om menneskets forhold til den
mediefyldte hverdag og vores forhærdelse. Om stilhed og storm. Om
menneskets råb og bøn om hjælp. Om livets tomhed uden Gud. Om menneskets
frigørelse fra det materielle. Om lovprisning af naturen og korsets ånd
i alt som er. Om menneskets ego og nydelsen og prisen derved.
Om dagens og livets cyklus.
Alle disse temaer og mange flere kan man
opleve, glædes over, undres ved, juble højt, befries ved og meget mere
ved at lytte til disse 30 salmer, hvor musik og tekst fletter sig ind i
hinanden i en smuk enhed.
Marianne Harboe benytter et klart
billedsprog, som aldrig virker forslidt. Sproget henvender sig i udsøgt
grad til os nutidsmennesker uden at forfalde til pop - fraser.
6 ****** af 6 mulige
(Varighed: 60 - 90 minutter. Honorar efter aftale)