Hans Jørgen Kaltoft

Kontakt: Alsted Skovvej 10, 7160 Tørring.
Telefon: 7580 1719.
E-mailadresse: hjkaltoft@mailme.dk.

Indtil 2006 var jeg sognepræst i Sønderbro Kirke i Horsens

1. Bibelsyn og Bibelens tilblivelse

Hvad bygger de forskellige bibelsyn på? Nok kan man finde holdepunkter  for ens syn f.eks. på kvindelige  præster, men kan vi altid gå ud fra, at det som ”står skrevet” også var det som blev sagt ?  
Hvornår blev Bibelen skrevet ned og på hvilket sprog? Hvordan er det nedskrevne blevet bevaret ? Findes der originale håndskrifter eller er kun kopier af de originale skrifter overleveret til os? Disse spørgsmål rummer, hvad man kan kalde den tekniske side af sagen.
Men hvornår har den endelige udformning og godkendelse af Bibelen hhv. for  Det gamle Testamente og Det nye Testamentes vedkommende fundet sted ? Sagt på en anden måde: hvornår blev Bibelen kanoniseret? Og hvilke kriterier lå til grund herfor?  Og hvorfor kom nogle skrifter med og andre ikke? Og hvorfor rummer vores Bibel både den Det gamle Testamente og Det nye Testamente? Er det ikke to forskellige bøger, den ene bog for jøderne og den anden for de kristne?  Og endelig: hvornår fik vi den første danske Bibel og svarer den Bibel, vi kender i dag til den første Bibel, vi fik med Chr. III?
Foredraget er tidligere holdt i Dalum Kirke i Odense.

2. Fra Bibel til Salmebog

Med foredraget vil jeg gerne sige noget om forholdet mellem Bibelen og salmebogen både hvad angår salmerne, men også alt det andet, som salmebogen indeholder: ritualer, bønner, trøsteord, læsninger m.v. Salmebogen er i virkeligheden et kæmpeværk på 1435 sider, hvoraf salmerne fylder godt halvdelen. Resten er andet stof.
Salmerne er selvfølgelig det vigtigste i foredraget med en uddybning af Bibelens betydning for salmernes tilblivelse. De fleste mennesker er mere fortrolig med salmebogen end med Bibelen. Salmebogen er da også med udgangspunkt i Bibelen kernen i den kristne forkyndelse i den danske folkekirke. Man har om den danske salmebog sagt, at det er den bedste i verden. Og det kan vi først og fremmest takke vore store salmedigtere for, vel især Kingo, Brorson og Grundtvig.

3. Davidssalmerne og deres betydning i dag

Hvornår blev Davidssalmerne til og hvorfor kalder vi dem for Davissalmerne, når kong David næppe har skrevet nogen af salmerne? Gik der noget forud for de salmer, vi er bekendt med og hvornår har ”Salmernes bog” fået den form, vi kender i dag? Og i hvilke sammenhænge gjorde man oprindelig brug af salmerne? Davidssalmerne er en jødiske salmesamling og alligevel er salmerne blevet til en del af vores kristne tradition. Forklaringen herpå er, at de første kristne betragtede Davidssalmerne som en forudsigelse af Kristus.
Med Luther og dermed reformationen fik Davidssalmerne en fornyet betydning, som også har smittet af på vores kirke, ikke mindst i brugen af dem som forlæg til mange af vore danske salmer.
Men Davidssalmerne bruges også i andre sammenhænge, bl.a. ved begravelser, fordi de rummer så megen trøst til mennesker i sorg. Også ved sjælesorgssamtaler anvendes de ofte af præster.
Davidssalmerne udgør en spændende historie, der strækker sig fra omkring 7-800 år før Kristus til i dag, dvs. næsten 3000 år og alligevel har de bevaret deres betydning.  

4. Grundtvigs kirkelige anskuelse og dens betydningen i dag

Hvilken betydning har Grundtvigs syn på dåben og dåbsbekendelsen haft for på den danske folkekirke? Sin erkendelse af dåbens betydning set i forhold til det skrevne ord i Bibelen kalder Grundtvig for sin mageløse opdagelse. Han havde spurgt sig selv: hvordan skal menigmand kunne finde ud af, hvordan Bibelen skal forstås, når selv de skriftlærde ikke kan blive enige. Derfor fik dåben og trosbekendelsens en afgørende betydning for ham. Et væsentligt argument for Grundtvig for hans ”mageløse opdagelse” var også, at dåben og forkyndelsen oprindelig gik forud for det skrevne ord, forud for det som vi dag kalder Det nye Testamente.
Et spørgsmål man naturligt kan stille sige i dag er, om folks ringe lyst til at gå i kirke, har noget at gøre med Grundtvigs tilsvarende ”afslappede” forhold til Bibelen og det skrevne ord. Og er den negative konsekvens af Grundtvigs opfattelse, at det for folk nu er blevet nok ”kun” at lade deres børn døbe og så i øvrigt ikke gøre brug af kirken og den forkyndelse?
Med Grundtvigs dåbssyn blev fundamentet for det, som vi kalder grundtvigianismen lagt.
I foredraget vil andre sider af Grundtvigs liv og virke også blive berørt, bl.a. hans salmer, som stadig lever i kirken og andre sammenhænge. Til sidst i foredraget stiller jeg spørgsmålet: Hvad ville mon Grundtvig have sagt til den situation, som folkekirken befinder sig i og den måde, folk bruger kirken på?

Pris pr. foredrag: 2000 kr. plus kørsel