| |
Jeg er pensioneret fra en stilling som
kørselsleder i et transportfirma. Jeg er friluftsmenneske. Jeg vandrer meget
(bl.a. pilgrimsvandring) Jeg er interesseret i historie og læser meget. Jeg
kan udtrykke mig i jysk dialekt. Jeg har skrevet forskellige artikler om
historiske emner som er blevet optaget i lokale aviser. Jeg er medlem af
menighedsrådet i sognet hvor jeg bor.
Hans Werner Klausen kommer i
Jylland og Fyn med foredrag.
I sommeren 2003 gik jeg 700 km i Nordspanien,
fra Pamplona til Santiago de
Compostela, ad den gamle pilgrimsrute. Oplevelsen var stor og har
sat varige spor hos mig. Jeg mødte mange interessante mennesker på min vej.
Jeg fik mange storslåede naturoplevelser og jeg fik tid til at tænke. Jeg kom
ned i et tempo som er passende for mennesker at bevæge sig frem i. Der var tid
til at reflektere over indtrykkene. Verden bliver overskuelig når man bærer
alt sit gods med sig på ryggen. De mange besøg i kirker og klostre undervejs
forandrede umærkbar den almindelige rygsækturist til en pilgrim. Alle disse
indtryk vil jeg gerne dele med andre.
(60-90 min.; nødv.
hjælpemidler: overhead, lærred; 1000,00 kr. +
kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: Mange steder i Jylland.
Jeg fortæller om Blichers liv og virke, med
særlig vægt på hans betydning for Vium, hvor
han blev født, og Thorning, hvor han var præst. Egnen omkring disse to sogne
indtager en central placering i Blichers digtning, og selv om hans tid disse
to steder ikke var særlig lang, har de haft stor betydning for hans liv og
digtning.
Blicher var en af de første digtere som skrev på dialekt
De fleste har vel læst eller hørt hans
Bindstouw-historier.
Jeg fortæller nogle af disse historier på jysk dialekt.
(60-90 min.;
nødv. hjælpemidler: overhead, lærred (kan
evt undværes); 1000,00 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt:
Mange steder i Jylland.
Jeg er født i et midtjysk landsogn i det der, set med
nutidens øjne, er gamle dage. Jeg fortæller om livet som barn i i en tid, hvor
vi kunne sidde i vejgrøften en hel søndag eftermiddag og skrive bilnumre op og
være stolte, hvis vi kom hjem med 10 numre i bogen. Hvor det var en sensation,
at naboen fik traktor, og hvor mor altid var hjemme når vi kom fra skole. Hvor
landet på den anden side af åen var lige så ukendt som det mørke Afrika og
hvor solen vist altid skinnede om sommeren.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojekter, lærred; 1000 kr. +
kørsel)
I sommeren 2004 rejste jeg med tog af den transsibiriske jernbane fra Moskva
gennem Sibirien og Mongoliet til Beijing i Kina, en rejse på 7500 km.
Det var en fascinerende oplevelse at tilbringe syv døgn i toget, under
primitive forhold, sammen med mange vidt forskellige mennesker. Der var mange
oplevelser under ophold i byerne undervejs. Og mange synsindtryk gennem
vinduerne i det 500 meter lange tog, gennem Sibiriens skove og Mongoliets
stepper og ørkener.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojektor, lærred; 1000 kr. +
kørsel)
Foredraget er tidligere holdt:
Mange steder i Jylland.
I 1919 kæmpede Estland for sin selvstændighed
og sin frigørelse fra Rusland.
En dansk hærstyrke, hvervet, udrustet og opstillet i København deltog med
hæder i kampene på estisk side. Korpsets deltagelse kom til at spille en rolle
i tidens komplicerede udenrigspolitiske spil, som også omfattede
Sønderjyllands genforening med Danmark.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojektor, lærred; 1000 kr. +
kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: Flere steder i Jylland.
|
|