| |
Jeg har skrevet en lang række
artikler om historiske, politiske, kulturelle, musikalske og teologiske
emner og flere bøger herom. Jeg har været formand for den grundtvigske
forening 'Studenterkredsen' ved Århus Universitet. I 1969 tog jeg imod en
opfordring til at afløse Ebbe Reich som lærer i historie og samfundsfag på
Askov Højskole. Skolens lærerkorps var på det tidspunkt stærkt splittet. Af
samme grund trak jeg min ansøgning tilbage - en uge før jeg skulle
tiltræde. Jeg har grundlagt det danske Carl Nielsen-Selskab og modtaget
Nordisk Grafisk Unions kulturpris for mit historiske forfatterskab.
Jeg foredrager over hele landet.
Den 8. sept. i år fylder vor nationale
skjald 225 år. I den anledning har jeg fra Aarhuus Kathedralskole - hvorfra
Grundtvig blev student år 1800 og jeg selv 155 senere - fået en ærefuld
opfordring til at fortælle om ham og om, hvad han og grundtvigianismen har
betydet for fædrelandet - kirkeligt, kulturelt, og folkeligt. Det gør jeg
naturligvis også gerne andetsteds.
Grundtvig skal mindes for sit enestående sangværk om det danske folk, dets
kvinder og mænd, deres kærlighedsforhold, deres børn, deres land, deres højtider
og dets historie. Det er en slidstærk kulturskat, han her efterlod sig, hvis
udbredelse blev yderligere befæstet af Weyses, Carl Nielsens og Laubs m.fl.s.
kongeniale melodier. Grundtvig skal også mindes for sit opgør med den ’sorte
skole’ - som han mødte den på Kathedralskolen i Århus - sin kamp for
åndsfriheden, for kvindefrigørelsen og for sine højskoletanker.
Folketinget fejrede 200-året for Grundtvigs fødsel i 1983 ved bl.a. at lade den
fhv. redaktør af Højskolebladet, SF-folketingsmedlemmet Poul Dam skrive en bog
om ’Politikeren Grundtvig’. I forordet konstaterede Tingets daværende S-formand
Svend Jakobsen, at ”det danske folkestyre står i dyb gæld til N. F. S.
Grundtvig”. Men kendsgerningen er, at Grundtvig hverken var særlig demokratisk
eller særlig folkeligt og socialt indstillet.
I 1848 havde han således hellere set kongens enevælde fortsætte, og han
foragtede parlamentarismen - ”talmajestæten” eller ”overtallet”, som han kaldte
denne styreform. Ligeledes i 1848 udtalte han højst ufolkeligt, at det eneste
”proletarierne” - de jordløse husmænd, land- og byarbejderne, dvs. langt
størstedelen af folket - havde respekt for, var for ”hvad der bider i skind”.
Endelig befandt Grundtvig sig socialpolitisk så langt til højre, at han kun fik
22 af de 152 ikke just progressive ’Grundlovsfædre’ med sig, da han stemte imod
vor første grundlovs bestemmelse om at yde en beskeden og sanktionsbelagt hjælp
til de fattigste. Modtageren fik frataget sin stemmeret og sin ret til at gifte
sig - også selvom han ikke var skyld i trangen.
Alligevel mente den folkekære historiker Palle Lauring, at ”Grundtvig var en af
de få på sin tid, der faktisk interesserede sig for almindelige mennesker.” Og i
sit bidrag til Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie for perioden 1800 -
1850 skriver historikeren Claus Bjørn, at ”på Rigsdagen blev han (Grundtvig)
talsmand for frihedskrav, der overgik alle andres”. Han skriver videre, at ”det
folkelige vedrørte naturligvis særlig ’folket’, dvs. bondestanden”. Men
bondestanden - gårdejerne - udgjorde jo kun en mindre - om end en økonomisk og
politisk meget betydningsfuld - del af folket.
Grundtvig var ligeså socialt blind, som han var åndeligt seende. Han
transformerede ikke noget af al den menneskevarme, som præger mange af hans
sange, til den samfundsmæssige, folkelige, sfære. Alligevel står han for mange
som den åndelige fader for såvel vort folkestyre som for tanken om
velfærdssamfundet.
Foredraget vil rumme en kort indledende oversigt over samfundsudviklingen i den
tid, som Grundtvig levede i, dvs. fra 1780’er til 1870’erne. De vigtigste
perioder i hans eget liv vil blive omtalt - herunder kort enkelte af hans
vigtigste skrifter, sange og salmer. Udviklingen af hans teologiske tanker,
forholdet til vækkelses-bevægelserne, hans Englands-rejser, hans (og Kolds)
højskoletanker og hans arbejde som politiker vil blive gennemgået. Endelig vil
det blive søgt belyst, hvad grundtvigianismen har betydet helt frem til vore
dage.
(60 min.; gerne pult ; 1.500 kr.)
Luther var en stor
teolog. Men hans samfundssyn var problematisk. Med kirkehistorikeren prof. dr. theol. Torben
Christensens ord fik Luther et medansvar for, at det tyske
folks frigørelseskamp blev ” stækket for århundreder og, at den
evangeliske sag blev forbundet med den politiske konservatisme”. På grundlag af
det paulinsk, lutheransk, kierkegaardske syn på menneskets ubodelige syndighed.
bekæmper Søren Krarup ’godhedsindustrien’ - dvs. velfærdssamfundet,
u-landshjælpen, flygtningehjælpen mv. - baseret på Menneskerettighederne, disse
i hans øjne ukristelige forsøg på at undertrykke den kendsgerning, at mennesket
er og forbliver ondt.
(45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: På
Esbjerg, Krabbesholm og Rønshoved Højskoler. Senest er
foredraget holdt for Liberalt Oplysningsforbund i Holbæk, Tølløse, Svinninge og
Mørkøv, hvor det vakte megen interesse.
Konservativ Ungdom bærer i mange
historiebøger hele byrden af den danske fascisme-beundring i Mellemkrigstiden.
Men der var mange andre beundrere - f.eks. mange ældre Konservative medlemmer af
Landbrugernes Sammenslutning, LS - som på et tidspunkt organiserede hen ved
halvdelen af alle danske landbrugere - Dansk Samling, flere borgerlige aviser
bl.a. Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, dele af Indre Mission, enkelte
højskolefolk og pastor Kaj Munk, som Per Stig Møller i 2000 portrætterede i sin
store biografi, hvor han i strid med kendsgerningerne søgte at bagatellisere
Munks beundring af Mussolini og Hitler. - Hvad var det, der betog Kaj Munk og
andre gode borgerlige og kirkelige mennesker ved fascismen - eller dele af den?
(45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: bl.a.
for Kaj Munk-Selskabet på herregården ’Fuglsang’ på Lolland
og senest ved et møde arrangeret af Kaj Munk-Arkivet ved Aalborg Universitet i
en debat ned pastor Sv. Aage Nielsen, Toreby på Lolland.
I de fleste historiebøger
kan man læse, at årene under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 45 prægedes
af et stærkt folkeligt sammenhold. Det er imidlertid ikke rigtigt. Der var
grupper i vort folk, som dels søgte at tilrane sig magten - f.eks. nazisterne og
Højgaard- og Haustrup(Danmarks)kredsene - og dels fik ændret den sociale
balance. Til belysning af
foredraget kan vises video'er baseret på samtaler med bl.a. med
Venstre-finansministeren Thorkil Kristensen, Smedeforbundets formand Hans
Rasmussen, socialdirektør Orla Jensen, Århus, redaktør og MF Holger Eriksen,
Århus, cand. mag. Ejnar Vaaben - grundlæggeren af
landets første naziparti - og faghistorikerne Tage Kaarsted,
Syddansk Universitet, Henrik S. Nissen, Københavns Universitet og Henning
Poulsen, Århus Universitet.
(45 - 60 min. nødv. hjælpemidler: pult og evt. videoapparat; 1.500 kr)
Foredraget er tidligere holdt: På
Esbjerg, Hadsten og Rønshoved Højskoler, på Birkerød,
Gladsaxe, Helsingør, Københavns Hoved- og Lyngby Stadsbibliotek, på
Nationalmuseet for Foreningen af Frihedsmuseets Venner og for foreningen
Dokumentationscentret mod Historieforfalskning. De nævnte video-bånd har fået en
meget positiv bedømmelse af forskningschef Steffen Heiberg, Det
nationalhistoriske museum Frederiksborg og de to Besættelsestids-historikere
Hans Kirchhoff, Københavns Universitet og Aage Trommer, Syddansk Universitet.
Med udgangspunkt i de første moderne sociale love i
1891-92 -alderdomsunderstøttelsesloven og sygekasseloven - gennemgås det danske
velfærdssamfunds udvikling - over Kanslergadeforligets Socialreform 1933,
tilbageslaget under Besættelsen, de Konservatives og Socialdemokratiets næsten
enslydende efterkrigsprogrammer - S-programmet med titlen 'Fremtidens Danmark'
skrevet af J. O. Krag - frem til den 'definitive' udvikling af
velfærdssamfundet fra 1960'erne og den liberalistisk orienterede kritik af denne
samfundsmodel, som den f.eks. fremtræder i Anders Fogh Rasmussens bog 'Fra
socialstat til minimalstat' og i den liberalistiske tænketank Cepos historiebog
’20 begivenheder der skabte Danmark’ udgivet af Gyldendal i 2006 med økonomisk
støtte fra Grundtvigs fond
(45-60 min.; nødv. hjælpemidler; gerne pult,
video-apparat og tavle; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt:
i forskellige
udgaver på Askov, Baaring, Esbjerg, Grundtvigs, Rønshoved og Vallekilde
Højskoler og senest ved et ’frokostmøde’ i tænketanken Cepos’ lokaler i Kbh. -
iflg. tænketankens informationskonsulent det hidtil bedste. |
|
