Henning Tjørnehøj

Kontakt: Ellebakken 29, 3460 Birkerød
Telefon: 4581 6231
E-mail
: henning.tjoernehoej@webspeed.dk

  1. Grundtvig 225 år - hans liv og virke
  2. Luthers og Søren Krarups samfundssyn
  3. "Hvad var det dog der skete?" Kaj Munk og den danske fascisme
  4. Myten om det folkelige sammenhold under Besættelsen
  5. Den danske velfærdsstats historie

Jeg har skrevet en lang række artikler om historiske, politiske, kulturelle, musikalske og teologiske emner og flere bøger herom. Jeg har været formand for den grundtvigske forening  'Studenterkredsen' ved Århus Universitet.  I 1969 tog jeg imod en opfordring til at afløse Ebbe Reich som lærer i historie og samfundsfag på Askov Højskole.  Skolens lærerkorps var på det tidspunkt stærkt splittet. Af samme grund trak jeg min ansøgning tilbage  -  en uge før jeg skulle tiltræde. Jeg har grundlagt det danske Carl Nielsen-Selskab og modtaget Nordisk Grafisk Unions kulturpris for mit historiske forfatterskab.

 Jeg foredrager over hele landet.

1.  Grundtvig 225 år - hans liv og virke.

Den 8. sept. i år fylder vor nationale skjald 225 år. I den anledning har jeg fra Aarhuus Kathedralskole - hvorfra Grundtvig blev student år 1800 og jeg selv 155 senere - fået en ærefuld opfordring til at fortælle om ham og om, hvad han og grundtvigianismen har betydet for fædrelandet - kirkeligt, kulturelt, og folkeligt. Det gør jeg naturligvis også gerne andetsteds.
Grundtvig skal mindes for sit enestående sangværk om det danske folk, dets kvinder og mænd, deres kærlighedsforhold, deres børn, deres land, deres højtider og dets historie. Det er en slidstærk kulturskat, han her efterlod sig, hvis udbredelse blev yderligere befæstet af Weyses, Carl Nielsens og Laubs m.fl.s. kongeniale melodier. Grundtvig skal også mindes for sit opgør med den ’sorte skole’ - som han mødte den på Kathedralskolen i Århus - sin kamp for åndsfriheden, for kvindefrigørelsen og for sine højskoletanker.
Folketinget fejrede 200-året for Grundtvigs fødsel i 1983 ved bl.a. at lade den fhv. redaktør af Højskolebladet, SF-folketingsmedlemmet Poul Dam skrive en bog om ’Politikeren Grundtvig’.  I forordet konstaterede Tingets daværende S-formand Svend Jakobsen, at ”det danske folkestyre står i dyb gæld til N. F. S. Grundtvig”. Men kendsgerningen er, at Grundtvig hverken var særlig demokratisk eller særlig folkeligt og socialt indstillet.
I 1848 havde han således hellere set kongens enevælde fortsætte, og han foragtede parlamentarismen - ”talmajestæten” eller ”overtallet”, som han kaldte denne styreform. Ligeledes i 1848 udtalte han højst ufolkeligt, at det eneste ”proletarierne” - de jordløse husmænd, land- og byarbejderne, dvs. langt størstedelen af folket - havde respekt for, var for ”hvad der bider i skind”. Endelig befandt Grundtvig sig socialpolitisk så langt til højre, at han kun fik 22 af de 152 ikke just progressive ’Grundlovsfædre’ med sig, da han stemte imod vor første grundlovs bestemmelse om at yde en beskeden og sanktionsbelagt hjælp til de fattigste. Modtageren fik frataget sin stemmeret og sin ret til at gifte sig - også selvom han ikke var skyld i trangen. 
Alligevel mente den folkekære historiker Palle Lauring, at ”Grundtvig var en af de få på sin tid, der faktisk interesserede sig for almindelige mennesker.” Og i sit bidrag til Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie for perioden 1800 - 1850 skriver historikeren Claus Bjørn, at ”på Rigsdagen blev han (Grundtvig) talsmand for frihedskrav, der overgik alle andres”. Han skriver videre, at ”det folkelige vedrørte naturligvis særlig ’folket’, dvs. bondestanden”.  Men bondestanden - gårdejerne - udgjorde jo kun en mindre - om end en økonomisk og politisk meget betydningsfuld - del af folket.
Grundtvig var ligeså socialt blind, som han var åndeligt seende.  Han transformerede ikke noget af al den menneskevarme, som præger mange af hans sange, til den samfundsmæssige, folkelige, sfære. Alligevel står han for mange som den åndelige fader for såvel vort folkestyre som for tanken om velfærdssamfundet.
Foredraget vil rumme en kort indledende oversigt over samfundsudviklingen i den tid, som Grundtvig levede i, dvs. fra 1780’er til 1870’erne. De vigtigste perioder i hans eget liv vil blive omtalt - herunder kort enkelte af hans vigtigste skrifter, sange og salmer. Udviklingen af hans teologiske tanker, forholdet til vækkelses-bevægelserne, hans Englands-rejser, hans (og Kolds) højskoletanker og hans arbejde som politiker vil blive gennemgået. Endelig vil det blive søgt belyst, hvad grundtvigianismen har betydet helt frem til vore dage.
(60 min.;  gerne pult ; 1.500 kr.)

2. Luthers og Søren Krarups samfundssyn.

Luther var en stor teolog. Men hans samfundssyn var problematisk. Med kirkehistorikeren prof. dr. theol. Torben Christensens ord fik Luther et medansvar for, at det tyske folks frigørelseskamp blev ” stækket for århundreder og, at den evangeliske sag blev forbundet med den politiske konservatisme”. På grundlag af det paulinsk, lutheransk, kierkegaardske syn på menneskets ubodelige syndighed. bekæmper Søren Krarup ’godhedsindustrien’ - dvs. velfærdssamfundet, u-landshjælpen, flygtningehjælpen mv. - baseret på Menneskerettighederne, disse i hans øjne ukristelige forsøg på at undertrykke den kendsgerning, at mennesket er og forbliver ondt.
 (45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt:
Esbjerg, Krabbesholm og Rønshoved Højskoler. Senest er foredraget holdt for Liberalt Oplysningsforbund i Holbæk, Tølløse, Svinninge og Mørkøv, hvor det vakte megen interesse.

3. "Hvad var det dog der skete?" Kaj Munk og den danske fascisme

Konservativ Ungdom bærer i mange historiebøger hele byrden af den danske fascisme-beundring i Mellemkrigstiden. Men der var mange andre beundrere - f.eks. mange ældre Konservative medlemmer af Landbrugernes Sammenslutning, LS - som på et tidspunkt organiserede hen ved halvdelen af alle danske landbrugere - Dansk Samling, flere borgerlige aviser bl.a. Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, dele af Indre Mission, enkelte højskolefolk og pastor Kaj Munk, som Per Stig Møller i 2000 portrætterede i sin store biografi, hvor han i strid med kendsgerningerne søgte at bagatellisere Munks beundring af Mussolini og Hitler. - Hvad var det, der betog Kaj Munk og andre gode borgerlige og kirkelige mennesker ved fascismen - eller dele af den?
(45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: bl.a.
for Kaj Munk-Selskabet på herregården ’Fuglsang’ på Lolland og senest ved et møde arrangeret af Kaj Munk-Arkivet ved Aalborg Universitet i en debat ned pastor Sv. Aage Nielsen, Toreby på Lolland.

4. Myten om det folkelige sammenhold under Besættelsen

I de fleste historiebøger kan man læse, at årene under den tyske besættelse af Danmark 1940 - 45 prægedes af et stærkt folkeligt sammenhold. Det er imidlertid ikke rigtigt. Der var grupper i vort folk, som dels søgte at tilrane sig magten - f.eks. nazisterne og Højgaard- og Haustrup(Danmarks)kredsene - og dels fik ændret den sociale balance. Til belysning af foredraget kan vises video'er baseret på samtaler med bl.a. med Venstre-finansministeren Thorkil Kristensen, Smedeforbundets formand Hans Rasmussen, socialdirektør Orla Jensen, Århus, redaktør og MF Holger Eriksen, Århus, cand. mag. Ejnar Vaaben - grundlæggeren af landets første naziparti - og faghistorikerne Tage Kaarsted, Syddansk Universitet, Henrik S. Nissen, Københavns Universitet og Henning Poulsen, Århus Universitet.
(45 - 60 min. nødv. hjælpemidler: pult og evt. videoapparat; 1.500 kr)
Foredraget er tidligere holdt:
Esbjerg, Hadsten og Rønshoved Højskoler, på Birkerød, Gladsaxe, Helsingør, Københavns Hoved- og Lyngby Stadsbibliotek, på Nationalmuseet for Foreningen af Frihedsmuseets Venner og for foreningen Dokumentationscentret mod Historieforfalskning. De nævnte video-bånd har fået en meget positiv bedømmelse af forskningschef Steffen Heiberg, Det nationalhistoriske museum Frederiksborg og de to Besættelsestids-historikere Hans Kirchhoff, Københavns Universitet og Aage Trommer, Syddansk Universitet.

5. Den danske velfærdsstats historie

Med udgangspunkt i de første moderne sociale love i 1891-92 -alderdomsunderstøttelsesloven og sygekasseloven - gennemgås det danske velfærdssamfunds udvikling - over Kanslergadeforligets Socialreform 1933, tilbageslaget under Besættelsen, de Konservatives og Socialdemokratiets næsten enslydende efterkrigsprogrammer  - S-programmet med titlen 'Fremtidens Danmark'  skrevet af J. O. Krag -  frem til den 'definitive' udvikling af velfærdssamfundet fra 1960'erne og den liberalistisk orienterede kritik af denne samfundsmodel, som den f.eks. fremtræder i Anders Fogh Rasmussens bog 'Fra socialstat til minimalstat' og i den liberalistiske tænketank Cepos historiebog ’20 begivenheder der skabte Danmark’ udgivet af Gyldendal i 2006 med økonomisk støtte fra Grundtvigs fond
(45-60 min.; nødv. hjælpemidler; gerne pult, video-apparat og tavle; 1.500 kr.)

Foredraget er tidligere holdt:
i forskellige udgaver på Askov, Baaring, Esbjerg, Grundtvigs, Rønshoved og Vallekilde Højskoler og senest ved et ’frokostmøde’ i tænketanken Cepos’ lokaler i Kbh. - iflg. tænketankens informationskonsulent det hidtil bedste.