| |
Jeg har skrevet en lang række
artikler om teologiske, historiske, politiske, kulturelle og musikalske emner og flere bøger. Jeg har været formand for den grundtvigske
forening 'Studenterkredsen' ved Århus Universitet. I 1969 skulle
jeg have afløst Ebbe Reich som lærer i historie og samfundsfag på
Askov Højskole. Men af forskellige grunde trak jeg min ansøgning tilbage. Jeg har grundlagt det danske Carl Nielsen-Selskab og modtaget
Nordisk Grafisk Unions kulturpris for mit historiske forfatterskab.
Jeg foredrager over hele landet.
Med udgangspunkt i de første moderne sociale love i 1891-92 -
Alderdomsunderstøttelsesloven og Sygekasseloven - gennemgås det danske
velfærdssamfunds udvikling - over Kanslergadeforligets Socialreform 1933,
tilbageslaget under Besættelsen, de Konservatives og Socialdemokratiets næsten
enslydende efterkrigsprogrammer - S-programmet med titlen 'Fremtidens Danmark'
skrevet af J. O. Krag - frem til den 'definitive' udvikling af velfærdssamfundet
fra 1960'erne og den liberalistisk orienterede kritik af denne samfundsmodel,
som den f.eks. fremtræder i Anders Fogh Rasmussens bog 'Fra socialstat til
minimalstat' og i den liberalistiske tænketank Cepos historiebog ’20
begivenheder der skabte Danmark’ udgivet af Gyldendal i 2006 med økonomisk
støtte fra Grundtvigs Fond.
(45-60 min.; nødv. hjælpemidler; gerne pult, video-apparat og tavle; 1.500
kr.)
Foredraget er tidligere holdt: i forskellige udgaver på Askov, Baaring,
Esbjerg, Grundtvigs, Krogerup, Rønshoved og Vallekilde Højskoler, i Østervangskirken i Glostrup, i LOF Viborg og på Allerød
Gymnasium.
Konservativ Ungdom bærer i mange historiebøger hele byrden
af den danske fascisme-beundring i Mellemkrigstiden. Men der var mange andre
beundrere - f.eks. mange ældre Konservative, medlemmerne af Landbrugernes
Sammenslutning, LS - som på et tidspunkt organiserede henved halvdelen af alle
danske landbrugere - Dansk Samling, flere borgerlige aviser bl.a. Berlingske
Tidende og Jyllands-Posten, dele af Indre Mission, enkelte højskolefolk og ikke
mindst pastor Kaj Munk, som Per Stig Møller i år 2000 portrætterede i sin store
biografi, hvor han i strid med kendsgerningerne søgte at bagatellisere Munks
beundring af Mussolini og Hitler.
Hvad var det dog der betog Kaj Munk og andre borgerlige og kirkelige mennesker
ved fascismen - eller dele af den?
(45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt for Kaj Munk-Selskabet på herregården
’Fuglsang’ på Lolland, ved et diskussionsmøde arrangeret af Kaj Munk-Arkivet på
Aalborg Universitet med pastor Sv. Aage Nielsen, Toreby, i Anna Kirke på
Nørrebro, FOF Horsens og Kyndby kirke.
I de fleste historiebøger kan man læse, at årene under den
tyske besættelse af Danmark 1940 - 45 prægedes af et stærkt folkeligt
sammenhold. Det er imidlertid ikke rigtigt. Der var grupper i vort folk, som
dels søgte at tilrane sig magten - f.eks. nazisterne og Højgaard- og
Haustrup(Danmarks)kredsene - og dels fik ændret den sociale balance.
Til belysning af foredraget kan vises video'er baseret på samtaler med bl.a. med
Venstre-finansministeren Thorkil Kristensen, Smedeforbundets formand Hans
Rasmussen, socialdirektør Orla Jensen, Århus, redaktør og MF Holger Eriksen,
Århus, cand. mag. Ejnar Vaaben - grundlæggeren af landets første naziparti - og
faghistorikerne Tage Kaarsted, Syddansk Universitet, Henrik S. Nissen,
Københavns Universitet og Henning Poulsen, Århus Universitet.
De nævnte video-bånd har fået en meget positiv bedømmelse
af forskningschef Steffen Heiberg, Det nationalhistoriske museum Frederiksborg
og de to ledende Besættelsestids-historikere Hans Kirchhoff, Københavns
Universitet og Aage Trommer, Syddansk Universitet.
(45 - 60 min. nødv. hjælpemidler: pult og evt.
videoapparat; 1.500 kr)
Foredraget er tidligere holdt: På Esbjerg, Hadsten og Rønshoved
Højskoler, på bibliotekerne i Birkerød, Gladsaxe, Helsingør og på Københavns
Hoved- og Lyngby Stadsbibliotek, på Nationalmuseet for Foreningen af
Frihedsmuseets Venner, for foreningen Dokumentationscentret mod
Historieforfalskning og i Islev kirke.
Luther var en stor teolog. Men hans
samfundssyn var problematisk. Med kirkehistorikeren prof. dr. theol. Torben
Christensens ord fik Luther et medansvar for, at det tyske folks frigørelseskamp
blev ”stækket for århundreder og, at den evangeliske sag blev forbundet med den
politiske konservatisme”.
På grundlag af den paulinsk, lutheransk, kierkegaardske tanke om menneskets
ubodelige syndighed, bekæmper Luther-eleven Søren Krarup ’godhedsindustrien’ - dvs.
velfærdssamfundet, u-landsstøtten, flygtningehjælpen mv. - baseret på
Menneskerettighederne, disse i hans øjne ukristelige forsøg på at undertrykke
den kendsgerning, at mennesket er og forbliver ondt. Krarup har villet bekæmpe
absolutismen uden at være opmærksom på, at han ved at holde Luther i hånden selv
er blevet absolutist, jvf. Paulus-citatet ovenfor.
(45-60 min.; gerne pult; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: På Esbjerg, Krabbesholm og Rønshoved
Højskoler, for Liberalt Oplysningsforbund i Holbæk, Tølløse, Svinninge og Mørkøv
og i Allehelgens Kirke på Amager.
Grundtvig skal mindes for sit enestående sangværk. Det er en slidstærk
kulturskat - sat kongenialt i musik af Weyse, Carl Nielsen og Laub m.fl. Han
skal også mindes for sit opgør med ’Den sorte skole’ - som han mødte den på
Kathedralskolen i Århus - sin kamp for åndsfrihed, kvindefrigørelse og for sine
højskoletanker.
Men den folkelighed, som Grundtvig er blevet prist for omfattede ikke
hovedparten af folket: De jordløse husmænd land- og byarbejderne og de små
selvstændige: Hans relation gjaldt de større gårdejere, embedsmændene, adelen og
hoffet. Grundtvig var heller ikke nogen ven af folkestyret. Han foretrak
oprindeligt en oplyst enevælde, og han foragtede parlamentarismen -
”talmajestæten” eller ”overtallet”, som han kaldte denne styreform. Endelig
befandt Grundtvig sig socialpolitisk så langt til højre, at han kun fik 22 af de
152 ikke just socialt bevidste ’Grundlovsfædre’ med sig, da han stemte imod vor
første grundlovs bestemmelse om at yde en beskeden og sanktionsbelagt hjælp til
de fattigste. Modtagerne af fattighjælpen fik frataget deres stemmeret og ret
til at gifte sig - også selvom de ikke var skyld i trangen.
Alligevel mente den folkekære historiker Palle Lauring, at ”Grundtvig var en af
de få på sin tid, der faktisk interesserede sig for almindelige mennesker.” Og i
sit bidrag til Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie skriver historikeren
Claus Bjørn, at ”på Rigsdagen blev han (Grundtvig) talsmand for frihedskrav, der
overgik alle andres”. Endelig introducerede Ebbe Reich Grundtvig som marxist
eller maoist. Sidste gang jeg mødte Reich, fortalte han mig, at han var på vej
med en ny bog om Grundtvig - som en opfølgning af hans meget læste ’folkebog’ om
Frederik. Reich lovede mig, at han ville give eksempler på Grundtvigs lidet
progressive samfundssyn - men det skete ikke. Der måtte ikke ridses i ikonet.
I foredraget vil de vigtigste perioder i Grundtvigs liv blive gennemgået og
sammenholdt med det danske samfunds udvikling i de næsten 90 år, som han levede
fra 1783 - 1872 - en meget dramatisk og meget betydningsfuld periode i vor
historie: ’Den florrisante periode’ i slutningen af 1700-tallet - hvor danske
skibe under neutralitetsflaget Dannebrog sejlede store penge hjem - over
tilbageslaget under Englands-krigene, til Bankerotten og tabet af Norge, videre
over Enevældens fald, Bondevennernes - dvs. gårdejernes - politiske fremmarch,
de Slesvigske krige, det industrielle gennembrud og arbejdernes gryende
organisering. Endelig vil grundtvigianismens betydning i dag blive belyst.
(60 min.; gerne pult ; 1.500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt på Aarhuus Kathedralskole på Grundtvigs 225
årsdag, i Odder Valgmenighed, på Birkerød Bibliotek og i Blistrup kirke. |
|
