Henning Vilén

Kontakt: Valbyvej 46, 4200 Slagelse
Telefon: 5814 5819
E-mail: belcanto@scanopera.dk

Sanger, pianist, organist, korleder, komponist m.m.
Henning Viléns musikalske udvikling begyndte som popsanger i et danseband, fortsatte som solist og barpianist – blev derefter uddannet som klassisk sanger og operasanger i Italien – og siden 1988 – sanglærer, kirkesanger, korleder, organist, pianist, koncertsanger og foredragsholder.

Henning Vilén holder foredrag i hele landet (Bornholm undtaget)

1. Samliv med en elefant

Henning Vilén egen historie fra balmusik og popsang over en årrække som solist i Tyskland; uddannelse i klassisk sang og opera bl.a. i Italien. Senere som TV-vært, og solist i bl.a. ”Hit med sangen” …
(60-100 min.; nødv. hjælpemidler: Lærred til visning af film og billeder; 5000 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: Vemmelev Forsamlingshus, Sønderup kirkes mødesal, HK-huset i Slagelse …

2. Mozart – et guddommeligt geni

Historien om en af musikkens største og mest geniale kunstnere bl.a. beskrevet gennem hans breve og hans operaer. Foredraget illustreres med billeder og indslag med arier fra nogle af hans kendteste operaer evt. garneret med en fællessang eller to.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: Lærred til visning af film og billeder; 5500 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: Næstved Kaserne (LOF), Badeanstalten Slagelse (LOF)

3. Musikken i den danske kultur (Kulturkanon)

Fra Weyse/Ingemanns Morgen & Aftensange over Carl Nielsen, Gade og Hartmann m.fl. Vi vender blade i Højskolesangbogen og tilsætter lidt nutid med P.H. og Benny Andersen. En snak om, hvad det musikalsk vil sige at være dansk, hvordan det lyder, når vi synger alene og med hinanden …
Vi skal se billeder, høre sang og musik og selv synge med ind imellem..
(75-105 min.; .; nødv. hjælpemidler: Lærred til visning af film og billeder; 6000 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: Næstved Kaserne(LOF), Sønderup kirkes mødesal