| |
Sognepræst ved Helligåndskirken i Århus. Født 1956, cand.
theol. 1983 - fra 83-90 sognepræst ved Vor Frelsers kirke, Horsens, fra 1990 i
Helligåndskirken. Medvirken i tv-serien "Alle os under himlen",
medlem af Kirkefondets bestyrelse og formand for Århus Folkekirkelige
Informationstjeneste.
Medstifter af og Webmaster på
www.sogneaften.dk
Erfaren foredragsholder med mere end 200 foredrag siden år 2000. Med vægt på
tydelighed, så alle kan være med.
Jeg ønsker at mine foredrag bærer præg af at være anderledes med skæve og uventede
vinkler, så man opdager nye sider af det, man ellers mener at kende så godt.
Henrik Oest kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag.
Causerende foredrag om livskvalitet, hvortil humor spiller en
afgørende rolle. Hvad er livskvalitet, - og hvad er ikke, - om hvor forskelligt
opfattelsen af livskvalitet kan være fra person til person. Om hvordan humor, -
og især sort humor og bidende ironi ofte kan bruges til at løse op for
vanskelige emner. Med humoristiske eksempler af blandt andre Piet Hein og Storm P.
Et tænksomt og opmuntrende foredrag.
Hvis tiden tillader det, suppleres foredraget med et underholdende blik ind
i Storm P' s kunstneriske verden, via videoprojektor.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor); 2200
kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Mange steder - senest: Padborg Sundeved Husholdningsforening 11.09.08; Enghøj kirke, Randers 30.10.08, Innerwheel Ebeltoft 02.03.09;
Johannes kirken, Randers 04.11.09
Efter sommermøde i Hvilsager præstegård d. 22/6 2008:
"Det blev en rigtig god dag - med engagement og stof til eftertanke og altså
humor. Det er også tilbagemeldingerne fra alle de af deltagerne, jeg er stødt på
i dag.
Sognepræst Lars Nymark Heilesen
Alle kender Piet Heins Gruk. De er elskede og giver mange gode
råd til livet og evner at få smilet frem i os og få os til at se på livet og
vores situation på en ny og anderledes og ofte uventet måde.
Men hvordan var mennesket Piet Hein? Dette dybt geniale og følsomme menneske
prøver vi at nærme os gennem nogle af de få venner, som Piet Hein lod komme nær
sig.
Et spændende indblik i en helt særlig personlighed, samt selvfølgelig et
gennemgang af nogle af de bedste Gruk.
Med illustrationer og Gruk'ene på videoprojektor!
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Senest: Ørsted kirke 07.02.08; DF Århus 15.04.08;
Egedal kirke 23.10.08; Brabrand Lokalcenter 07.04.09; OK-klub, Hasle 19.10.09;
Skive-Fjends kirkehøjskole 10.11.09
"Jeg synes selv, der var en rigtig dejlig aften, og til min
store glæde er det også den almindelige opfattelse blandt mange af de
tilstedeværende tilhørere, som jeg har talt med siden.. Jeg fik allerede de
første positive tilkendegivelser lige efter foredraget, og i dagene efter har
mange udtrykt deres glæde og tilfredshed.
De positive udtalelser går både på din måde at tale på. Tydelig og
velformuleret. Men der udtrykkes også stor tilfredshed med foredragets indhold.
Det var spændende, der var mange overraskende oplysninger om personen Piet
Hein". Erik Klarsø efter foredrag i Ågård forsamlingshus 11/10 2007
Alle elsker vi Storm P,
og vi synes, vi kender ham så godt. Hør og se om en Danmarks mest elskede
kulturpersoner. Gennem billeder fortælles historien om Storm P. Hør om Storm og
barndommen, teatret, tegningerne, hustruerne, barndommen og de sidste år oma. En
fortælling om Storms liv, så man kommer til at kende nye sider af den særdeles
populære og elskede skuespiller, kunstmaler og tegner.
En både morsom og bevægende historie om en af Danmarks helt store
kulturpersonligheder.
Med illustrationer på videoprojektor.
(80-120 min.; nødv. hjælpemidler:
lærred (medbringer selv videoprojektor); 2200 kr.
+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: Senest: Hannerup kirke 06.02.2009, Nr.
Herlev 10.03.09; Lyngå præstegård 01.04.09; Sundhedscentret i Skanderborg
23.06.09; Ugerløse kirke 07.10.09; Stautrup sognegård 22.10.09
Mange af os elsker den sorte humor. Den sorte humor bruges ofte
af mennesker, der beskæftiger sig med de svære ting i tilværelsen, og derfor
lever den sorte humor meget både i læge- og præste-kredse. Den sorte humor kan
nemlig på en afvæbnende måde berøre områder af den menneskelige tilværelse, som vi ellers
ofte har svært ved at tale
om.
Et både eftertænksomt og humoristisk foredrag om den sorte humor og hvad den kan, med eksempler fra den sorte
humors store mestre bl.a. Gustav Wied, Storm P og Mark Twain.
(60-75 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Mange steder - senest:
Sct. Andreas kirke, Randers 05.01.09; Nørrebor Ældrecenter 11.08.09; Ry Højskole
22.10.09; Søvind kirke 03.12.09
Foredrag omkring emnet "tid". Om det forunderlige ved tiden, at
vi ikke har nok af den, at tiden føles knap, selvom der altid er lige meget af
den. Om hvordan vi hader at spilde tiden, men elsker at spare tid, men hvor
bliver den opsparede tid af? Et alvorligt, opmuntrende og humoristisk foredrag
om et emne, der optager os alle - med litterære eksempler fra bla. Benny
Andersen, Ludvig Holberg og Svend Åge Madsen.
(75 min.; 2200 kr. + transport)
Foredraget er nyt!
På baggrund af flere rejser i USA (seneste i 2008) causeres der over Amerika og amerikanere.
Om vores fordomme om landet og dets indbyggere, og alt det, der både frastøder
og tiltrækker os ved USA. Hvorfor udvandrede så mange danskere til USA, og
hvorfor drømmer vi stadig i det små om landet med de store muligheder?
Mange sjove og "skæve" historier fra den nation, vi kender så godt og ser så
meget om i film og på tv. Samt flotte billeder fra en fantastisk natur og fra de
helt store byer New York, San Francisco, Los Angeles og Las Vegas.
Tag med på en illustrativ og spændende rejse til USA.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Hasle, Århus 10.12.08; Lokalcenter
Sønderskovhus, Århus 17.09.09; Jerne sognehus 21.09.09; Klub 7, Århus 22.09.09
Danske familier har næsten 12.000 børn udenfor ægteskabet på den lille
øgruppe i Atlanterhavet Kap Verde. I Helligåndskirken i Århus betaler menigheden
gennem indsamlinger i kirkebøssen for hele tre. Det er børn, som er ”adopteret”
gennem Børnefonden. Kirkens sponsorer de tre børns skolegang og basale
fornødenheder. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen, og det er der
mange, der gør gennem Børnefonden, og den personlige kontakt mellem giver og
modtager betyder meget.
I februar 2009 rejste Henrik Oest fra Helligåndskirken sammen med journalist
Jesper Henning Pedersen til Kap Verde for at besøge de tre børn og lave to
udsendelser til TV2 Østjylland om kontakten mellem tre børn i Kap Verde og en
folkekirke-menighed i Århus. Det blev et gribende og mindeværdigt møde med de
tre børn og deres familier. Men også en klar oplevelse af, at hjælp nytter og
gør en stor forskel, men også af den store forskel, der er mellem at være barn i
Århus og være barn i kap Verde.
Et foredrag med billeder og fortælling fra en anden verden.
(75-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor); 2200
kr. + transport)
Foredraget er nyt!
Elvis Presley døde i en alder af kun 42 år i 1977, men stadig spilles hans
musik dagligt verden rundt, og hans betydning for musikken og ungdomskulturen
bliver mere og mere anerkendt.
Hør den spændende historie om den fattige unge sydstatsmand fra Memphis,
Tennesee, der blev The King of Rockn Roll og solgte mere en milliard albums og tjente
milliarder af dollars, men endte sin dage i sit store badeværelse på Graceland.
En fascinerende fortælling om den sanger, vi alle kender, har hørt og set på
film og tv.
En fortælling i ord, billeder og musik.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er nyt! Holdt første gang i Ældresagen, Århus 07.11.08;
Ok-klubben, Østergade, Århus 05.02.09
Mange husker Dan Turéll for de sorte negle og de provokerende udtalelser, men
han var langt mere end det. Dan Turéll var en forfatter, der gik fra at være
total uforståelig for de fleste til at være uhyre populær og folkelig, - gik fra
at skrive vanskeligt tilgængelige digte til at skrive morsomme og tænksomme
klummer samt underholdene kriminalromaner.
Dan Turéll var en af de få enere vi har haft i dansk kulturliv og da han døde i
-93 mistede vi en helt særlig personlighed.
Et foredrag om manden bag det specielle image og om et helt særligt
forfatterskab.
"Et bevægende foredrag" - lød en reaktion.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Ældresagen Århus 16.11.07; Langenæsklubben, Århus 26.11.07;
Klostergadecentret Århus 16.06.09
Julehygge omkring julens mange dejlige traditioner. Med morsomme
julehistorier, julequiz og fortællinger om julen fra a og næsten til z - fra
adventskrans til varsler. Om det velkendte og knap så velkendte men også om mere
eller mindre glemte baggrunde for det, vi elsker at gøre i julen.
(60-75 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Thisted sognehus 01.12.08;
Helligåndskirken, Århus 03.12.09; Beder sognegård 07.12.09
Omkring et helt særligt, anderledes og spændende forfatterskab med centrum i
romanen "Jerusalem", samt et blik ind i et gribende levnedsløb, - om
romantik, skæbne, længsel, lammelse i barndommen, en skibskatastrofe og meget mere.
Kan emnemæssigt tilrettelægges forskelligt alt efter interesse, - som litterært
foredrag, som historisk foredrag med udgangspunkt i de historiske kendsgerninger
bag romanen "Jerusalem", eller som foredrag centreret omkring Selma Lagerløfs
livshistorie med centrum i emner som kærlighed, tro, kald, - som en rundvisning
på Mårbacka illustreret med billeder på videoprojektor og om hendes liv og død i
fødehjemmet.
(60-120 min; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor);
2200 kr.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: Senest: Frederikshavn 09.11.07; Gellerup kirke, Århus
15.01.08, Vor Frelsers kirke, Ålborg 06.11.08
En anderledes, utraditionel tilgang til den kendte salmedigter,
som også skrev historiske romaner, højromantiske skuespil og
gyserfortællinger, - bl.a. "De fortryllede fingre", som kort
genfortælles. Om hans kunst, hans kærlighed, hans møde med
kulturpersonligheder, hans død.
Med illustrationer på videoprojektor.
(60-75 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor); 2200
kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt:
Senest: Ældresagen, Århus 24.05.07; Thorsager
25.09.07; Thisted sognehus 01.12.08; Åby sognegård 18.11.09
Om den kirkelige situation i København i midten af 18-tallet, hvor der
flyttede mange mennesker til København, men ikke blev bygget kirker. Om den
spændende historie om hvordan nogle unge piger tog sagen i deres egne hænder og
fik bygget kirker, og hvordan det kirkelige billede, vi ser i København i dag,
opstod ved frivilliges beundringsværdige initiativ og gåpåmod.
Og om hvordan
billedet nu i dag er vendt, så der nu er for mange kirker i København og andre
steder i landet, - og hvad
gør man så? Skal der lukkes kirker, og hvordan kan det gøres - med mulighed for
en spændende debat.
Med billeder og illustrationer på videoprojekter.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: lærred (medbringer selv videoprojektor); 2200
kr. + transport)
Foredraget er tidliger holdt:
Eggård, Rønde 22.01.04, HK, seniorer Århus 24.08.04;
Langenæskirken Århus 05.02.07
|
|