| |
Lærer, havebrugskonsulent. Foredragsholder siden 1998.
Henrik Ahlmann (1968) er en øvet fortæller. Forhenværende formand
for Byens Fortællere og foreningen ”Fortællinger i Lejre”, der
årligt samler tusinder af tilhørere på Lejre Forsøgscenter.
Som arrangør er du på den sikre side med følgende populære
arrangementer. Omdrejningspunktet er den folkelige danmarkshistorie
kombineret med de bedste historier fra det virkelige liv.
Henrik Ahlmann holder foredrag i
hele landet.
Hverdagens Danmarkshistorie: Tidligt tirsdag d. 13. februar 1753
fandt en dreng liget af en kvinde i Staldgårdsporten ved Koldinghus.
Hun lå næsegrus mod jorden med sine tøfler placeret bag sig, som om
hun var faldet. Det stod dog hurtigt klart, at der ikke var tale om
en ulykke men en grusom forbrydelse. I en tid, hvor dødsstraf og
tortur var almindelig her i landet, og hvor prostituerede fødte i
den snavsede rendesten.
I foredraget gives glimt fra gribende skæbner og ugerninger fra
1700- og 1800-tallets Danmark. Umiddelbart et dystert emne, men
samtidig også en central brik i forståelsen af, hvorfor Danmark
tidligt afskaffede dødsstraffen, kun afbrudt af efterkrigstidens
henrettelser.
(varighed: 90 min. vejl.; nødv. hjælpemidler: mikrofon,
projektor; honorar: niveau ca. 2800 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Verdenscaféen Mandela; La
Coursvejens Skole Frederiksberg, Trinitatis Kirke o.m.a.
Den 21 marts 1945 forvandlede Royal Air Force på få minutter den
Franske skole Jeanne D’Arch til en rygende hob af støv og kalk under
et angreb på Gestapo’s hovedkvarter i Shellhuset. Et boligkvarter
bag Frederiksberg Allé blev med et forvandlet til et virvar af ild
og røg. Over 900 mennesker mistede med et slag deres hjem.
Henrik Ahlmann har kortlagt begivenhederne i bogen Den Franske Skole
(2005). Foredraget er baseret på talrige øjenvidner og lukkede
arkiver. Der gøres op med den klassiske myte, at frihedskæmperne i
Shellhuset skulle reddes. Operationen gennemgåes time for time,
modstandsbevægelsens situation op til angrebet, forberedelserne og
de britiske jageres vej ind over det Danmark frem til den frygtelige
tragedie, hvor civile og redningsfolk kæmpede en desperat kamp i
ruinerne for at frelse de små skoleelever.
Meget populært, men også alvorligt foredrag.
(90-120 min.; hjælpemidler: mikrofon, DVD/VHS + Projektor;
honorar: niveau ca. 2800 kr. eller individuel aftale)
Foredraget er tidligere holdt: Lindevang Kirke, Fr-berg
Kirke, HOF m.a.
”At være ellevild” har rødder tilbage til ellefolket. For få
generationer tilbage var troen på elverfolk, havfruer, nisser og
bjergmænd meget udbredt. At man vitterlig kunne tro så fast på
naturens underjordiske væsener virker i dag morsomt, uagtet at
overtroen i vores tid blot har flyttet sig til åndelige vejledere
m.v. Konturerne af en fortidig verden, befolket underjordiske
væsener med alle deres ugerninger og gale streger, ridses op. Men
faktisk spillede disse mørkets mænd en central rolle i almuens
medgang og lykke. Man spøgte ikke med hyldemor, når viste sig mellem
elletræerne... Vætter, nisser, bjergfolk eller havfruer – få
overblikket!
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: hyggelig belysning, mikrofon;
honorar: niveau ca. 2800 kr. eller individuel aftale)
Foredraget er tidligere holdt: FOF Karlebo, Christians Kirke
o.a.
Henrik Ahlmann er lærer og havebrugskonsulent og ekspert på den
populære hjemmeside havenyt.dk I dette foredrag går vi bag om munke,
klosterhaver og deres uvurderlige betydning for fortidens lægekunst
og havetradition. Vi ser på udvalgte urter, lægeplanter og husråd,
deres rolle i almuetroen og helbredende egenskaber. Blandt de urter,
der behandles i foredraget, findes flere, som lægevidenskaben i dag
faktisk dokumenterer effekten af. Men så er der også de grumme
eksempler….
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: hyggelig belysning, mikrofon,
projektor; honorar: niveau ca 2800 kr.)
Foredraget er tidligere holdt: Munkebo Kirke, Flintholm Kirke
m.v. Næstved Bibliotek o.a.
Hyggeligt - meget populært foredrag.
Da Københavns første juletræ blev tændt, løb rygterne som ild fra
gade til gade. Folk vidste snart, at den var ren gal hos Lehmanns i
Ny Kongensgade. Manden måtte jo være gal, siden han tændte lys i
brand på et træ i egen stue. Dette meget afholdte foredrag er
velegnet til et festligt julearrangement med både historier og
spændende viden om vore vigtigste juletraditioner gennem tiderne.
Men hvor godt kender vi juletraditionerne? Er mørkt øl til jul dansk
skik? Hvorfra stammer kalenderlyset? Hvad med nytårsløjer,
mandelgave, ris a’la mande og risengrød og julemand Skt. Nikolaus
identitet. For slet ikke at tale om kampen mellem himlens engle og
hedenske nisser?
(90 min.; hjælpemidler: Pyntet juletræ, juleknas og godter;
honorar: 2800 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Frederiksberg Bibliotek;
Verdenscaféen Mandela; Halmtorvet Vesterbro; Ingrid Jespersens
Skole, Haslev Udvidede Højskole, Toksværd Kirke o.a.
|
|