Herluf Andersen

Kontakt: Vesterengvej 14, 8200 Århus N
Tlf./fax: 8616 8244
E-mail: Ruthogherluf@mail.dk 

 
  1. Det daglige brød
  2. Det er hårdt at være på flugt...
  3. Fra land til by — fra landbrug til håndværk og industri

Pens. præst ved Christianskirken i Århus.
Mangeårig genbrugskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp.

Nedenstående foredrag er blevet til gennem 30 års besøg i Folkekirkens Nødhjælps arbejdsområder. De er derfor dels af historisk og geografisk interesse, dels viser de arbejdsformer og problemer, som er tidløse.

Foredragene kan holdes i Østjylland

1. Det daglige brød

I vores del af verden er det bagte brød en vigtig del af ernæringen. Men hvad erstatter brødet under andre klimatiske forhold? Hvad har Folkekirkens Nødhjælp gjort, når tørke eller oversvømmelser har ødelagt afgrøder, og når sult har været daglig kost? Lysbilledforedrag.

2. Det er hårdt at være på flugt...

Hvordan leves livet i en flygtningelejr ude i verden? Hvordan bor man? Hvem sørger for ens fornødenheder som tag over hovedet, mad, vand og beskæftigelse? På lysbilleder vises glimt af tilværelsen for flygtninge i Pakistan, Sri Lanka, Thailand og Kenya. Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp for at lejrlivet kan være tåleligt, og hvordan er en flygtningelejr i Danmark? Lysbilledforedrag.

3. Fra land til by — fra landbrug til håndværk og industri

Trods Folkekirkens Nødhjælps store indsats for at hjælpe landbefolkningen mange steder i verden med at brødføde sig selv, sker der i disse år, bl.a. på grund af klimaforandringer, en vældig indvandring til byerne. Her er der brug for, at mennesker kan få nye livsmuligheder gennem håndværk og fabrikation, som kræver startstøtte og ofte en hjælpende hånd på længere sigt, til selvstændighed er opnået. Lysbilledforedrag.

(Honorar for foredragene: 1000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp og foredragsholderens kørsel betalt; mørkelægning og bord til lysbilledapparat nødvendig)