|
|
||||
|
Født 1969. Uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet i
1997 og ansat som museumsinspektør ved Ribe Kunstmuseum. 1. Kærlighedsmotivet i dansk maleri og digtning gennem to hundrede årDet uforpligtende erotiske spil mellem kønnene har fra tidernes
morgen været et yndet motiv i kunsten, men fra romantikken og frem til i dag har
både digtere og malere især kredset om den såre problematiske kærlighed mellem
den enkelte mand og den enkelte kvinde, mellem to individer, der ideelt set
synes skabt for hinanden som netop hinandens eneste ene – og så alligevel
forstyrres i deres kærlige forehavende af enten ydre eller indre omstændigheder.
Et udvalg af sådanne elskende par skal vi møde i foredraget her, hvor en række
nedslag i såvel malerkunst som digtning vil tegne et rigt nuanceret billede af
den romantiske kærligheds væsen, spejlet i kunsten fra slutningen af 1700-tallet
og frem til i dag. Foredraget bygger på, men udvider perspektivet fra kunstbogen
"To som elsker hinanden. Kærlighed i ord og billeder", Gyldendal 2007. 2. En gammel præsteslægt i ord og billederI 1800-tallets Danmark var en række dominerende præsteslægter
tæt forbundne på kryds og tværs – ved ægteskaber, venskaber og kirkepolitiske
alliancer. Til præstegårdslivet hørte et ganske bestemt værdi- og normsæt,
rundet af en århundredgammel kultur og den selvforståelse, som fulgte af en
solid forankring i historien. I denne relativt lukkede verden spillede kvinden
og manden selvsagt yderst forskellige roller, og disse blev som noget
selvfølgeligt videreformidlet til næste generation. Imidlertid forsøgte enkelte
præstekoner og -døtre at gå nye veje og kastede sig over digtning, filosofi og
malerkunst. Et par af disse kvinder skal vi følge i foredraget her, som bygger
på et omfattende, delvist privatejet kildemateriale om en af landets allerældste
præsteslægter. Undervejs vil en række kulturpersonligheder som Bournonville og
Rørdam blive inddraget via deres slægtskab. Foredraget tager udgangspunkt i
indledningen til min nye bog: To som elsker hinanden. Kærlighed i ord og
billeder, Gyldendal 2007, men præsenterer væsentligt mere stof og illustreres
levende ved en lang række gamle fotografier og tegninger. 3. Agnes og Harald Slott-Møller. Et kunstnerægtepar i lyst og nødDer er noget fascinerende ved kunstnerægtepar og ikke mindst de
mange berømte fra tiden omkring år 1900 som f.eks. Anchers, Krøyers,
Stuckenbergs og Carl Nielsens. Til denne række føjer sig Agnes og Harald
Slott-Møller, begge malere, men meget forskellige. Medens hun først og fremmest
huskes for sine historiske billeder, ofte fra folkevisens verden, gjorde han sig
især gældende inden for landskabs- og portrætmaleriet og var desuden
banebrydende inden for dansk kunstindustri. Begge var de besjælet af en
kunstnerisk idealisme, som bragte dem i nær kontakt – og undertiden i hård
konflikt – med mange af de toneangivende i tiden, ikke mindst Georg Brandes. At
følge ægteparret Slott-Møllers liv og værk, som vi vil gøre det her, er på én
gang en vandring ad to sammenslyngede, meget spændende skæbnespor og et blik ind
i periodens åndshistoriske landskab. 4. I dans mellem himmel og jord. Om samspillet mellem religion og kærlighed i Chagalls malerkunstI foredraget vil vi lade os føre ind i det fantastiske
billedunivers, som knytter sig til den russisk-franske maler Marc Chagall
(1887-1985). Et univers, der nok er af denne verden – ofte knyttet til livets
grunderfaringer: fødsel, forelskelse og død – , men hvor alt bringes sammen på
en eventyrligt grænsesprængende måde. Motiverne er i vidt omfang hentet fra
Chagalls jødiske barndomsmiljø i byen Vitebsk i zartidens Rusland. På hans
lærreder møder vi geder og høns og moderlige køer i en kaleidoskopisk vrimmel.
Mænd læser højt af Moselovens bogruller eller sidder på hustaget og spiller
violin – og midt i det hele kommer et elskende par svævende, lette om hjertet,
uden tyngde, i dans mellem himmel og jord. Alt sammen i en verden, hvor de
religiøse motiver og kærligheden er uadskillelige størrelser. Hvordan denne nære
relation kommer i stand, det vil foredraget handle om. 5. Landskabet, kvinden og døden. Et strejftog i 1890ernes billedkunst og digtningVed et århundredskifte har man fornemmelsen af at stå med et ben
i to verdener. Sådan var det også, da 1800-tallet nærmede sig sin afslutning.
Der voksede en stemningsmættet og gådefuld kunst frem, som på én gang samlede
det gamle århundredes erfaringer i sig og indvarslede det nye.
Undergangsstemning og fremskridtstro gik hånd i hånd. Med tre hyppigt
forekommende motiver som ledetråd – landskabet, kvinden og døden – vil jeg
fortælle om en række af periodens danske malere, bl.a. P.S. Krøyer, J.F.
Willumsen, L.A. Ring, Ejnar Nielsen, Harald Slott-Møller og Vilhelm Hammershøi.
Den norske Edvard Munch hører ligeledes hjemme i denne sammenhæng, ligesom en
række andre europæiske malere glimtvis kan kaste lys over temaerne. Det samme
gælder en kreds af tidens symbolistiske lyrikere: Sophus Claussen, Johs.
Jørgensen og Helge Rode. |
|||