| |
Forfatter.
Iris Garnov debuterede i 1979 med digtsamlingen Skuffebarn om en opvækst på
samfundets bund.
Har siden skrevet mange bøger: digte, børnebøger, debatbøger - og senest
erindringsromanen "En utrolig Historie". Pressen kårede i den forbindelse Iris
Garnov til børnenes advokat.
Medlem af Det etiske Råd 1988-90. Formand for Landskomiteen Børns Beskyttelse
2001-2006) Har modtaget mange priser.
Iris Garnov holder foredrag øst for Store
Bælt.
De fleste børn har et godt liv, men der er
nogle børn, som trænger til omsorg fra andre end deres nærmeste. Fra min egen
barndom ved jeg, hvor betydningsfuldt det er, at fremmede voksne lægger mærke
til det forsømte barn, og hvor stor betydning det stadig har at blive set. Og
hvor nemt det er for voksne, at række de omsorgssvigtede børn en hjælpende hånd.
Det er de forsømte børn jeg taler om. Efter at have boet en måned på en
døgninstitution for børn og ganske unge, skrev jeg bogen "Alle børn er alles
Børn" - det er den bog jeg tager udgangspunkt. Ny revideret udgave af Alle Børn
er alles Børn udkommer 5. november 2007.
Tine Bryld skrev om Alle Børn er alles Børn: ”Iris Garnov er ikke tilskuer, hun
er den medlidende advokat for de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Hun ser
og oplever med deres øjne og lærer andre om signaler kun den indviede kan
tolke.”
(foredraget varer ca. 2 timer; hjælpemidler: om nødvendigt håndfri mikrofon;
pris: 4000 kr. + transport hvis udenfor København)
Foredraget har været holdt 10 gange i 2007.
"En utrolig Historie" er en meget anmelderrost
erindringsroman, som er udkommet i 4 udgaver. (Gyldendal).
Den beskriver et barns opvækst først i et havehus på Amager, siden i en
husvildebarak i Valby. Familien er hjemsøgt at vold, blodskam og kriminalitet,
men Iris drømmer sig vej ud. En stærk mor holder sammen på familien, da faderen
kommer i fængsel. Det er et kærligt portræt af en underklasse, som ingen troede
eksisterede. Og det er et stærkt billede af solidaritet og kærlighed på trods af
alle odds.
Det er en virkelig historie om, at det nytter at hjælpe og nytter at tro.
Andre skrev om En utrolig Historie:
En læser -
skuespilleren Axel Strøbye – skrev:
”..jeg har læst din bevægende og indtagende bog………gennem hele forløbet har jeg
tænkt:” Jamen, hvem tager sig dog af Iris?
Dit lysende fortællertalent, der, med sin uforstilte oprigtighed giver mindelser
om Tove Ditlevsen, som i øvrigt også var rundet af små kår, har indfanget og
registreret, med en forløsende enkelhed, de mange flygtige detaljer og
refleksioner, der skaber det utrolige nærvær.
Hvad ville din tristesse og lidelser gælde for, om ikke du var i stand til at
berette så gennemlevet flydende og tilsyneladende ubesværet, på et så højt
niveau, hvor din ånd, sødme og kærlighed skaber opdriften.
Axel Strøbye”
Anmeldelse
i dagbladet Politiken
ved Edel Hildebrandt:
” ….et
fremragende tidsbillede, oplevet af et usentimentalt og trods alt livsdueligt
menneske, der aldrig har taget noget for givet.”
Anmeldelse i Weekendavisen af Liselotte
Wiemer:
”…den er præcis og usentimental og fyldt med en
grundtone af dyb accept; af den sjældne evne til at tage skæbnen på sig og gå
livet i møde, uanset hvad det bringer med sig. Og det gør den livsmodig på en
helt anden, stærkere måde.”
Anmeldelse i Kristelig Dagblad:
”Det er et kærligt portræt af en underklasse, som ingen troede eksisterede. Og
det er et stærkt billede af solidaritet og kærlighed på trods af alle odds. Det
er en virkelig historie om, at det nytter at hjælpe og nytter at tro.”
(foredraget varer ca. 2 timer; hjælpemidler: om
nødvendigt håndfri mikrofon; pris: 4000 kr. + transport hvis udenfor København)
Foredraget har været holdt 15 gange i 2007. |
|