Jens Chr. Meldgaard

Kontakt: Brorholtvej 25, 9430 Vadum
Telefon: 9827 1068 eller 2341 6653
E-mail: jcme@km.dk

  1. I en kælder sort som kul - om at leve i og med en depression

Tidligere forstander på Vesterbølle Efterskole, nu sognepræst i Vadum, Aalborg Stift
I et ellers godt liv har jeg oplevet 3 depressioner. Den sidste havde jeg i 1999. Med hjælp af medicin og samtaler er jeg nu kommet godt igennem de 3 depressioner.
Jeg vil gerne tilbyde mig som foredragsholder med en personlig fortælling om at leve med sygdommen depression. Mit ønske er at personliggøre sygdommen (uden at det bliver privat), for herved at afmystificere begrebet depression.
I 2002 udgav jeg bogen "I en kælder sort som kul". Februar 2006 udkom bogen "Den nære afstand" - om at være pårørende til en depression.

Jens Chr. Meldgaard holder foredrag i hele landet.

"I en kælder sort som kul - om at leve i og med en depression"

Jeg har gode erfaringer med at fortælle i en time, derefter kaffe med efterfølgende spørgsmål. Her oplever jeg en markant ændring i spørgsmålene. Tidligere var det primært konkrete spørgsmål til mig - nu er det blevet meget almindeligt at deltagerne også inddrager sig selv og egne oplevelser.
I mit foredrag kommer jeg ind på følgende områder
 - min egen baggrund (opvækst, oplevelser med sygdommen)
 - hvordan har jeg konkret oplevet sygdommen
 - hvordan er jeg selv blevet hjulpet igennem sygdommen
 - hvad gør man overfor en kollega, der er sygemeldt med en depression
 - hvilke symptomer er der på en depression
 - det værste ved sygdommen - at ville tage sit eget liv
 - hvordan hjælpe hinanden igennem det, der er svært i livet
 - måske er det endnu sværere at være åben i kirkelige sammenhænge om en psykisk sygdom, for når vi tror på Gud, bør vi være glade for livet. I en depression ser man intet godt og smukt.
(60-75 min., derefter mulighed for spørgsmål; 3500 kr.+ kørselsgodtgørelse)
Foredraget er tidligere holdt: Bl. a. i Thisted sognehus; Ranum sognegård; Vejrumbro ved Struer