|
Jesper Bauder: konservatorieuddannet musikpædagog. Saxofonist, pianist,
guitarist, fløjtenist, sanger m.m.
Arbejder som leder af en privat musikskole og underviser i musik.
Spiller som saxofonist, pianist og sanger til bryllupper m.m.
Thomas Boas: Musiklærer med teater baggrund. Trommer, mundharpe,
pizzabakke, kazoo m.m.
Arbejder som skolelærer. Spiller i sin fritid som børnemusiker og til
private fester.
Meget kort fortalt er vi 2 glade musikere fra det gode år 1967, som bare
elsker at spille swingende musik for børn og voksne.
Til daglig arbejder vi begge to som skolelærere.
Som musikere spiller vi i flere forskellige sammenhænge, både for børn
og voksne.
Jesper Bauder afholder arrangementer i hele landet.
Præsentation af en swingende børnekoncert med duo’en:
”En kort – en lang”
- festlig duo med fuld pizzaskrue og klaverboksning.
Masser af kendte børnesange sat sammen på en underholdende måde af to
uddannede musiklærere med mange års erfaring med børn og som udøvende
musikere. En spændende kombination!
Det er en fornøjelse at se børnene gøre store øjne når Jesper (– den
lange ) spiller på den store saxofon, den lille minifløjte eller giver
en jazzsolo på klaveret. Når Thomas ( – den korte ) samtidig med spiller
swingende rytmer på sin pizzabakke, giver en mundharpesolo eller går ned
blandt børnene med sin kazoo i munden og får børnene til at danse med er
det bare festligt!
Meget enkelt koncept – musik er sjovt og dejligt!
Det er noget der rammer børn i alle aldre – og voksne. Kombinationen af
en mand der elsker at spille jazz på pizzabakker og en klaverboksende
multimusiker der også spiller på saxofon, fløjter, trommer, guitar m.m.
- gør at denne koncert er et festligt fyrværkeri af toner i børnehøjde.
Man kan kun gå glad hjem efter sådan en koncert!
(45 min.; 4800,- kr. + transport)
Musik for hele familien. Her er en skøn blanding af sange for alle
aldersgrupper. Lige fra da Oldemor gik og nynnede med på “Gå med i
lunden” til “Kajs sang”. Vi har udvalgt sangene fra vores store
repertoirer så både små og store kan synge og rocke med. Her er altså
også noget de voksne kan synge med på.
(45 – 60 min.; 4800,- kr. + transport)
Det er jul, det er gaver, det er højtid, julesalmer og julesjov.
Søren Banjomus til julebal i Nisseland, Pyrusrock, Glade Jul, m.m.
Masser af kendte juleklassikere med swing i.
Sjov og ballade, julebamser, juledanse og julelege.
(45 min.; 4800,- kr. + transport)
Mød den skøre pizzabagespillende pizzakok Toni og hans medhjælper
klaverbokseren Pianisimo. Toni er så vild med pizza at han dagen lang
spiller på sin pizzabakke. Imens han spiller bliver der bagt sjove
pizzaer i hans ovn. Efter koncerten bliver alle børnene inviteret op og
se nærmere på den skønne pizza og de får evt. en lille bagebog med hjem.
Sangene til denne for-RYGENDENE koncert er alle sammen nogle der handler
om mad og sundhed ( og om at være usund ) og måske en enkelt Italiensk
seranade.
Koncerten er skøn i sig selv, men kan med fordel bruges til skoler,
børnehaver og andre steder hvor man gerne vil snakke med børnene om sund
mad på en sjov måde.
Her er pizzasangen, pandekagesangen, børste tænder sangen og vi møder
Karius og Baktus, Morgenmadssangen, Æblemand. Masser af kendte sange
leveret på en sjov og underholdende måde hvor både børnenes fantasi og
krop aktiveres rigeligt. Og ikke mindst smagsløgene inspireres til en
sund pizza derhjemme.
(45 min.; 4800,- kr. + transport) |