|
|
||||
|
Cand.mag. Jesper Skovlund holder foredrag i hele landet. 1. Filmens historieJeg fortæller filmens
historie fra 1895 og til i dag. I foredraget indgår mange klip fra filmens
centrale værker. Således tegner jeg et billede af kunstartens vigtigste
perioder, dens største skuespillere og ikke mindst filmens største
instruktører. Foredraget er en unik mulighed for at få overblik over det 20.
Århundredes vigtigste kunstart – og at se vægtige klip fra stumfilmen til i
dag. 2. Filmen som fortælling og unik kunstartHvad er det den filmiske
fortælling kan, og hvad sker der, når en film fortæller anderledes? Hvad er
Hollywood-modellen – og er det kun den, der dur? I foredraget indkredser jeg
filmens fortælling, både den konventionelle og den moderne, og tegner et
billede af filmen som en unik kunstart. I foredraget indgår mange filmcitater. 3. Kultfilm
En række spillefilm fra filmens historie har opnået
kultstatus. Fra
Casablancha, Plan 9 from outer Space,
Night of the Living Dead, Pink Flamingo, Rocky Horror Picture Show
til Blade Runner, Blue Velvet,
Diva og ... Men hvad er kultfilm
egentlig, udover det at de får klassikerstatus og kan ses igen og igen af en
udvalgt skare? Kan vi overhovedet tale om kultfilm i dag, hvor begrebet er en
del af markedsføringen ligesom Directors Cut? 4. RoadmoviesHvorfor er det værd at
beskæftige sig med roadmovies med titler som
Bonnie og Clyde, Easy Rider,
Thelma og Louise, Natural
Born Killers og Rundt
om Schmidt? Når roadmovies er bedst skærer de
ind til benet og viser hvad genren overhovedet går ud på: At den ydre rejse er
en indre rejse. |
|||