Kristian Bøcker

Kontakt: Hærvejen 47, 7183 Randbøl
Telefon: 7588 3313
E-mail: KRBR@km.dk

Sognepræst.
Født 1966, cand. theol. 1996, tidligere seminarielærer i Jelling og viceforstander på Brandbjerg Højskole. Siden 2006 sognepræst i Randbøl.

1. Tro, lykke og lidelse

Foredraget tager udgangspunkt i en genfortælling af Dostojevskijs historie om Storinkvisitoren fra romanen Brødrene Karamazov. Ud fra denne historie kredser foredraget om spørgsmålet, hvad meningen er med kristendommen – og kirken - hvis meningen ikke er, at vi bliver lykkeligere?
(50-75 min.; nødv. hjælpemidler: Pult/talerstol; 2.500 + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Kollerup sogn nov. 2006; Ousted sogn juni 2007; Kirkeligt samfund, Billund, marts 2008.

2. Den religionskritiske kristendom – en introduktion 

Grosbøll vakte stor opstandelse, fordi han ikke tror på ”en skabende og opretholdene Gud”.     
Spørgsmålet er, om det er overraskende! Mange toneangivende teologer forholder sig netop kritisk til den traditionelle opfattelse af Gud.
Foredraget sætter fokus på to af dem, Løgstrup og Sløk.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: tavle og talerstol/pult; 2.500 + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitetet i Odense 2002, Brandbjerg Højskole 2004

3. At sætte livet til for sine venner
- Et tema hos Tage Skou-Hansen

At ofre sig for andre er godt! Men kan det også blive for meget af det gode? Hvad kendetegner det gode offer og hvornår er et offer selvisk?
Skou-Hansens romaner rejser ofte spørgsmål som disse – som også kristendommen gør det.
Foredraget veksler mellem fortælling og fortolkning.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: pult/talerstol; 2.500 + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Grene Kirkehøjskole januar 2008; Vejle Kirkehøjskole marts 2008.