Kurt E. Larsen

Kontakt: Majvej 32, 8210 Århus V.
Telefon: 8675 1504 (8616 6666 - 23 i dagtimerne)
E-mail: kl@teologi.dk

  1. Dansk Kirkeliv i opbrud
  2. Sandheder og fordomme om Indre Mission
  3. Kirkens vækst i Tredje Verden
  4. Hvad er luthersk kirkesyn?
  5. Dansk Ydre Mission igennem 300 år

Uddannet teolog i Århus: I 12 år sognepræst på Herning-egnen, og nu lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.
Historie og lokalhistorie er ikke alene meget interessant - hvis da ellers læreren ikke gør det kedeligt - men kendskab til historien er også en vigtig måde at lære nutiden bedre at kende på. At kende rødderne gør os bedre forberedte til at møde fremtidens udfordringer.

Kurt E. Larsen kommer i hele landet.

1. Dansk Kirkeliv i opbrud

I foråret 2007 udgav jeg en bog med titlen "Dansk kirkeliv i det 20. århundrede - bevægelser, tal og teologi". På basis af bogen beskrives det i foredraget, hvor kirkelivet i Danmark er på vej hen - såvel den officielle folkekirkelighed, de mange frivillige arbejdsgrene i folkekirken som frikirkerne.
(50 min.; honorar efter aftale + kørselsgodtgørelse)

2. Sandheder og fordomme om Indre Mission

Alle kender Hans Kirks "Fiskerne", men hvor meget af hans billede af det indremissionske miljø er egentlig sandt? Ud fra min kirkehistoriske forskning i Indre Missions historie, og med udgangspunkt i bevægelsens store lederskikkelse i 1800-taller, præsten Vilhelm Beck, tegnes et noget andet billede af bevægelsen.
(50-60 min.; honorar efter aftale + kørselsgodtgørelse)

3. Kirkens vækst i Tredje Verden

De kristne menigheder har oplevet en uhørt vækst i de sidste par årtier - især i Afrika og Asien. Kun hver fjerde kristen i verden idag er europæer, og derfor skal vi vænne os til at tænke globalt om kirke og kristendom. Er der noget, vi kan lære af de voksende kirker i en tid, hvor der også er opbrud i dansk kirkeliv ? I foredraget focuseres der på nogle af kirkens vækstområder: Hvorfor vokser kirken stærkt netop der ? Kommunismens fald har åbnet nye muligheder for den kristne kirke, men andre steder er de kristnes frihed stadig meget ringe.
(50-60 min.; honorar efter aftale + kørselsgodtgørelse)

4. Hvad er luthersk kirkesyn?

Den danske folkekirke er evangelisk-luthersk. Men hvad betyder det helt konkret? En gennemgang af udvalgte artikler fra Den Augsburgske Bekendelse, som er et af Folkekirkens officielle bekendelsesskrifter, giver historisk fast grund under fødderne og er med til at kaste lys ind over de aktuelle diskussioner i folkekirken.
Foredraget er målrettet til menighedsrådsmedlemmer og andre ledere i det folkekirkelige arbejde.
(50 min.; honorar efter aftale + kørselsgodtgørelse)

5. Dansk Ydre Mission igennem 300 år

Danmark var det første protestantiske land, der udsendte kristne missionærer. I 1705 sendte kong Frederik 4. de første missionærer til Indien, og det blev indledningen til den protestantiske verdensmission, der i dag har sat sit stærke præg på store dele af kloden. Danmark har igennem alle de snart 300 år ydet sit bidrag til missionsarbejdet, og i foredraget vil dansk Ydre Mission blive skildret i sine hovedtræk, historisk og aktuelt.
(50-60 min.; honorar efter aftale + kørselsgodtgørelse)