Lars Paludan

Kontakt: Skovlyvej 3, Svankær, 7755 Bedsted, Thy.
Telefon: 9795 9369, 2170 9369 (mobil)

Forhåndværende sognepræst.
Sognepræst i Dybe-Ramme-Fjaltring- Trans, Glamsbjerg. Underviser Svendborg 1996-2006, foredrag, kronikker og artikler med folkelige og kirkelige emner.

Lars Paludan holder foredrag i hele landet (Bornholm undtaget)

1. Religionsmødet

Religionsmødet er et af den moderne verdens temaer. Med religionsmødet er religionsteologien, der omhandler synet på andre religioners tale om Gud, blevet en påtrængende opgave for kirken og kristen teologi.
Foredraget vil som udgangspunkt redegøre for arvede positioner og derefter være en indføring i den aktuelle religionsteologiske debat, der spænder fra den såkaldte pluralistiske religionsteologi, der fraskriver kristendommen et absoluthedskrav, til opfattelser, der forstår religionsmødet som et møde mellem helhedstolkninger af tilværelsen, der udelukker hinanden.
(60-120 min.; honorar efter aftale)

2. Kunst og Religion

En historisk tilgang til de forskellige kunstarter godtgør, at de alle har deres oprindelse i det religiøse. Hvad er det nærmere betegnet, der betinger slægtskabet mellem kunst og religion?
Det spørgsmål har siden oldtiden optaget filosofien. Æstetikken, læren om det skønne, er den disciplin indenfor filosofien, der beskæftiger sig med, hvad kunstnerisk skaben er og derfor også beskæftiger sig med kunstens forbindelse til det religiøse. Men også kunsten selv må nødvendigvis være optaget af spørgsmålet.
Foredraget redegør udfra både ældre og nyere konkrete eksempler for forholdet mellem kunst og religion.
(60-120 min.; honorar efter aftale)