|
|
||||
|
Interesse for kunst, kultur samt rejser afspejler sig i mine foredragsemner.
Gennem flere år har mange foredrag i Lokalcentre, Ældre Sagen, OK-Klubber,
sognegårde samt private foreninger givet god erfaring med varieret fortælling,
kombineret med billeder. Kommer gerne i hele landet.
For alle nedfornævnte foredrag: 1. Vincent van Gogh: Svært liv og stor
Født i Holland 1853. Arbejdede i kunsthandel, underviste i
sprog og virkede som prædikant. 1880 begyndte han en formel uddannelse på
kunstakademiet i Bruxelles. Usle vilkår hele det voksne liv, men han brændte kun
for malerkunsten.1888 flytter han til byen Arles. Paul Gauguin kom dertil, men
efter få uger skændes de om alting, og uroen kulminerer med, at van Gogh skærer
en del af øret. Selvportrætter viser den skadede Vincent. Generel svækkelse og
svag psyke medførte indlæggelse flere gange. Et maleri af en læge, dr. Gachet,
blev for få år siden solgt for 520 millioner kr. Karrieren som maler varede ca.
10 år, men billedmængden var meget stor. Det fascinerende er den umådelige
udtrykskraft, vi ser lyse ud af hans lærreder. I juli 1890 dør van Gogh for egen
hånd. Brevveksling med broderen, Theo, fortæller os om hans liv. 2. Carl Larsson, svensk maler
Han blev især kendt for sine yndefulde akvareller, hvor
både hustruen Karin og de 7 børn var oplagte modeller. Født i 1853 i beskedne
kår i Stockholm. Tidligt talent for at tegne. Huset Lilla Hyttnäs i Sundborn
blev bygget om i en uendelighed, og det er herfra, de optimistiske
familiebilleder stammer. Ven med bl.a. maleren Anders Zorn. 3. Jul - traditioner og skikke
Hør om Advent og de mærkedage, der knytter sig til julen,
f.eks. Sct. Nicolaj dag og Luciadag. Vi hører om en anderledes julekalender og
ser verdens første julebrev og –mærke. Juletræet med sin pynt – gårdnisser og
gavenisser. Skik og brug omkring jul i gammel tid på landet. Julestuer med lege
og varsler. Den hellige familie i Bethlehem og legenden om Ahasverus. Kort sagt:
Et mix af gammel overtro og kristendom hører til vor jul. Nytår og traditioner,
før vi afslutter med Hellig tre Kongers dag. Selvfølgelig skal vi også synge. 4. Rejse i Thailand
Tag med til ”Smilets Land” og nyd den storslåede natur,
eksotiske blomster, smilende folk samt prægtige templer og paladser. Tag med på
bådtur i Bangkoks klong’er, til ”Det flydende Marked” og nyd yndefuld thaidans.
Vi ser elefanterne træne og lege og gyser over krokodiller i Samut Prakarn. Vi
kommer rundt i Bangkok, sejler til Ayutthaya med ruinerne – videre nordpå til
Chiang Mai med nattemarked. Badebyen Pattaya og paradisøen Koh Samet er også
værd at se, før vi slutter rundrejsen i den gamle fiskerby Hua Hin. 5. Byen Wien og Den spanske Rideskole
Oplev slotte, teatre og parker – se eksempler på
malerkunst. Tag med rundt i den charmerende by og fornem samtidig musikkens
betydning. I Prateren prøves berømte ”Riesenrad”. Vi er med til en såkaldt
”Heurigen” i Grinzing og besøger Schönbrunn. I slottet Hofburg finder vi Den
spanske Rideskole med de hvide lipizzanere. Hør om træning og opdræt, se
kraftfulde spring og yndefuld dans med fuld harmoni mellem hest og rytter. |
|||