Lene Sjørup

Kontakt: Skattebøllevej 22, 5953 Tranekær
Telefon: 5099 2208
E-mail:
alvilda@hotmail.com

  1. Pinochets gud
  2. Politiske paver
  3. Forsoning eller konfliktløsning
  4. Da Vinci mysteriet, Engle og Dæmoner og Den katolske Kirke

Cand. teol., Ph.D.
Lene Sjørup er forsker og erfaren foredragsholder.

Lene Sjørup holder foredrag i hele landet.

Foredrag 2009/10:

1. Pinochets gud

Alle kender general Pinochet, der i 1973 overtog magten i Chile, og som i 1998 blev tilbageholdt på en rejse til London, og aldrig blev dømt for sine overgreb på menneskerettighederne, før han døde i 2006. Men der er kun få, som er klar over, hvordan Pinochet og hans bagland konstruerede en teologi, hvormed han også legitimerede sit diktatur. I foredraget modstilles Pinochets nationalistiske teologi med de fattiges gudsbilleder og religiøse historier. Lene Sjørup har undersøgt dette efter diktaturets fald og det spirende demokratis opkomst i 1990, og hendes nye bog Pinochets gud og de fattiges teologiske modstand (2009) handler herom.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: power point kanon eller overhead; 4000 kr. plus transport)
Foredraget er afholdt i Haderslev Domsogn

2. Politiske paver

Vatikanet spiller en aktiv rolle i international politik både på FN- og EU-plan omkring temaer som seksualitet, abort, prævention, stamcelleforskning og aktiv dødshjælp. Foredraget beretter om kirkens politiske rolle i dag, og dengang paverne var de egentlig magthavere.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: power point kanon eller overhead; 4000 kr. plus transport)
Foredraget er afholdt på Esrum Kloster

3. Forsoning eller konfliktløsning

Skal man partout huske konflikter og overgreb eller uddyber det tværtimod traumer? Kan overgreb måske symbolsk isoleres til bestemte steder? Og findes der ritualer, der kan helbrede traumatiske begivenheder? I foredrages diskuteres disse spørgsmål med overgangen fra diktatur til demokrati i Chile som eksempel. Lene Sjørup har redigeret antologien Vendepunkter. Religion mellem konflikt og forsoning der bl.a. handler om dette.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: kanon til powerpoint eller overhead; 4000 kr. plus transport)
Foredraget er afholdt ved Københavns Universitets Satsningsområde Religion i det 21.århundredes konference 21. september 2007.

4. Da Vinci mysteriet, Engle og Dæmoner og Den katolske Kirke

Dan Browns to kriminalromaner er havnet som en bombe midt i Den katolske Kirke. Da Vinci mysteriet påstår, at Jesus både var gift og havde efterkommere, og i Engle og dæmoner dumper læseren ned i et fiktivt pavevalg med mord og intriger.
Men hvad er fakta, og hvad er fiktion i Dan Browns sindsoprivende sidevendere om symbolforskeren Robert Langdon?
Hvem var Maria Magdalene? Hvad er det for noget med nye evangelier?
Og hvorfor har Vatikanet fordømt bøgerne? Hvad er Opus Dei og de andre katolske, hemmelige organisationer? Og hvem er egentlig pave Benedikt XVI?
Dan Brown har fortalt nogle elementært spændende historier. Vi ser nærmere på de religiøse temaer, han tager op
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: kanon til powerpoint eller overhead; 4000 kr. plus transport)
Foredraget er tidligere holdt i Rye kirke.