

Lone
Hindø og Elsebeth Kirk
Kontakt: Enghave,
Tåstrupvej 100, Tåstrup, 8462 Harlev J.
Telefon: 8694 2262
E-mail: LOHI@km.dk
Lone
Hindø er sognepræst i Trige, Ølsted og
Spørring samt fhv. rådmand i Århus.
Elsebeth Kirk er lektor, cand. mag. i musik og pædagogik.
Vi har fælles vestjyske rødder, henholdsvis Ringkøbing og Hvide Sande. Vi blev
studenter sammen fra Vestjysk Gymnasium Tarm og har kendt hinanden i mere end
fyrre år.
Lone Hindø og Elsebeth Kirk holder foredrag i hele landet.
Dåben er vigtig for mange. Dåbens klæder fortæller om
traditioner og skikke, der har overlevet generation efter generation; de
fortæller om tro og folketro, de fortæller om gaveskikke, om valg af navn og
valg af den kirkelige dåb. Hør også om modemæssig udvikling af dåbstøjet, fra
kristenklædet, en dåbspose med hætte, til den hvide dåbskjole. Dåbens musik,
sange og salmer, vil vi lytte til og også synge sammen.
Lone Hindø forestår i årene 2002-08 en stor kulturhistorisk undersøgelse i
dåbens traditioner, klædning m.v.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: Vi ønsker
talerpult, klaver, mikrofon, sang- eller salmebog; 4900 kr. samt
kørsel.)
Foredraget er
tidligere holdt:
Bl.a. i Randers; Lyngå; Værum;
Risskov; Skanderborg samt Gjerlev.
B.
S. Ingemanns morgen- og aftensange er kendte og elskede af mange. Deres egen
enkle poesi taler direkte ind i vore hjerter. Til mange af de sange har C. E.
F. Weyse skrevet melodi. Bl.a. til "I østen stiger solen op", "Nu
titte til hinanden" og "Dagen går med raske fjed".
Vi vil i tale, sang og musik føre alle ind i Ingemanns og Weyses verden.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: Vi ønsker
talerpult, klaver, mikrofon, sang- eller salmebog; 4900 kr. samt
kørsel.)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. i Råsted; Tilst; Herning;
Randers; Ølsted; Nyborg Strand; Ørum og Borum.
Hvorfor reagerer vi følelsesmæssigt på musik og sang? Har vores musikalske
oplevelse noget med alderen at gøre? Har vi forskellige måder at lytte på?
Hvilken betydning har vores levemåde for vores musiksmag? Og hvordan bliver vi
rustet til at kunne beriges af musikalske oplevelser?
At udvikle musikalitet kan være nøglen til nogle
dybe personlige oplevelser og vække stærke følelser, både når vi er alene og
sammen med andre. Men hvad er det egentlig, musikken kommunikerer? Hvad
vil det sige at have musikalske evner, og hvordan kan man tilegne sig dem? Er
det f.eks. afgørende, om man kommer fra ”et hjem med klaver”?
I dette foredrag sættes der fokus på forholdet mellem den musik, vi lytter
til, de følelser, vi oplever ved at lytte til musik, og de muligheder vi har
for at udvikle vore medfødte musikalske potentialer.
(60-90 min. el. efter aftale; 5000 kr. + transport, nødv. hjælpemidler:
hvis muligt et klaver)
Foredraget er tidligere holdt: Markuskirken, Århus for Danske
Organister og Kantorers Sammenslutning (DOKS), Korsør og Skalborg. Et lignende
foredrag med titlen ”Musikalsk læring” er holdt forskellige steder i landet –
primært for musikundervisere.
Et foredrag, som begynder med kong Frederik 4.
og slutter med prinsesse Isabella. I det danske kongehus binder dåben ved den
transportable Rosenborg-døbefont generation efter generation af prinser og
prinsesser sammen. De fleste børn af monarkernes nærmeste familie er siden
1671 døbt ved den smukke font, som i dag har plads i Riddersalen på Rosenborg
Slot.
Men hvad ved man i grunden om de dåbshandlinger, som fandt sted i tidligere
tid? Oplysninger stammer bl.a. fra de gamle aviser fra 1671.
Foredraget suppleres med det, som optog mange i hverdagslivet, i det nære liv.
De farlige børnefødsler, folketro / overtro, den høje børnedødelighed, de
ægte og uægte børn m.m.
Dåbens sprog er hjertets sprog. Dåbens klædning er syet med kærlige hænder.
Det gælder, hvad enten barnet er iført dåbspose, matrostøj, dåbskjole syet af
moderens brudekjole eller kongelige brysselerkniplinger.
Lone Hindø forestår i årene 2002-08 en stor kulturhistorisk undersøgelse i
dåbens traditioner, klædning m.v.
Hun er forfatter til bogen ”Kongelig dåb. Fjorten generationer ved
Rosenborg-døbefonten”, som er skrevet sammen med Else Boelskifte.
(60-90 min.; nødv. hjælpemidler: Talerpult, klaver, mikrofon, sang- eller
salmebog. Mulighed for brug af overhead eller power point; honorar efter
aftale)
Foredraget er nyt.