Lone Ejlebæk Jørgensen

Kontakt: Floravej 12, 8400 Ebeltoft
Telefon:3510 7712 / 2985 7712
E-mail: Lone@voldbys.net

 

  1. 6 år i Sydafrika, tro og tillid
  2. Rosina –et lykkeligt menneske
 

Underviser, mor, amatørfotograf, skabsforfatter, foredragsholder.
Fra 2001 til 2007 boede jeg sammen med resten af familien (min mand Palle og vores 3 børn) i Sydafrika.. Det blev til 6 spændende og lærerige år.
Sydafrika vibrerer i en kulturel mangfoldighed, der er ganske uvant for en dansker. Der er så mange facetter af livet, så mange forskelligartede kulturer, så mange sprog, så megen fattigdom i skærende kontrast til ufattelig rigdom, og der er ikke mindst en livsglæde og et livsmod, som man må misunde. Eller blot forsøge at lære af.
Mine foredrag handler om den sydafrikanske hverdag, om venskab, glæde og frustrationer ved at leve midt i en kulturel og social smeltedigel. Foredragene er ikke mindst en hyldest til de fantastiske mennesker, jeg lærte at kende.
Til mine billeder og fortællingen knytter jeg Sydafrikansk musik og poesi, da det har betydet meget for min oplevelse af landet.
10 % af honoraret går til et barns skolegang i Sydafrika.

Lone Ejlebæk Jørgensen holder foredrag i Jylland og på Fyn.

1. 6 år i Sydafrika, tro og tillid

Dette foredrag tager udgangspunkt i mødet med Rosie og Johannes, min hushjælp og gartner. De blev de to mennesker, der kom til at betyde mest for mig i mine 6 år i landet. De var på flere måder mine ”guider”, og de bød mig med den største selvfølgelighed indenfor i deres verden. Vores daglige ”møder” over formiddagskaffen blev til værdifulde samtaler om familien, vejret, landet og ikke mindst om Gud.
Foredraget handler om kulturmødet og om at finde ind til det almenmenneskelige bag om alle forskellighederne. Om at rejse ud og om at finde hjem til sig selv.
Fortællingen bliver ledsaget af billeder, musik og poesi.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: projektor og lærred; 3000,- plus transport)

Foredraget er tidligere holdt: Ebeltoft daghøjskole (maj 2008); Sosu-skolen i Randers (juni 2008)

2. Rosina –et lykkeligt menneske

Det er ikke hver dag, man møder et lykkeligt menneske, et menneske der er lykkeligt uafhængigt af ydre omstændigheder. Sådan et menneske er Rosina. Hun er fattig, hun er sort og hun er midt i tresserne. Hun er lykkelig og fuld af livskraft. Hun udstråler glæde, taknemmelighed, rummelighed og spiritualitet, og jeg havde fornøjelsen af at være tæt på hende i 6 år.
Billederne der følger med fortællingen er bl.a. taget den weekend, jeg boede hos hende i hendes lille faldefærdige hus ude på marken.
Jeg vil sætte fortællingen om Rosina ind i den historiske og kulturelle ramme, der hedder ”det Sydafrikanske samfund”.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: projektor og lærred; 3000,- plus transport)
Nyt foredrag!