Lorens Hedelund

Kontakt: Højholt 39, 8883 Gjern
Telefon: 8687 5958 / 2170 2820

E-mail: Lorens.hedelund@fibermail.dk

  1. Islam – en trussel eller forbundsfælle?
  2. Pakistan: Hvorfra – hvorhen?
  3. Afrika – hvad nu?
 

Konsulent, rejseleder og foredragsholder.
Handels- og kontoruddannet. Missionær i Pakistan og Mellemøsten for Dansk Pathanmission/DMS/Danmission. Landssekretær og kontorchef i KFUM og KFUK i Danmark. Missionssekretær for Afrika og M.Ø. i DMS/Danmission. Første leder af KIVIK. Rejseleder for Unitas Rejser. Underviser og foredragsholder.

Lorens Hedelund holder foredrag i hele landet.

1. Islam – en trussel eller forbundsfælle?

Efter den 11. sept. 2001 ændredes vort billede af islam sig radikalt. Bør vi frygte islam? Eller er islam, sammen med jødedommen, vor nærmeste ”slægtning”?
Der sættes fokus på ligheder og forskelle, hvor der lægges op til debat om vore muligheder for at sammen at danne samfund
(60-120 min.; 2.500 kr. samt rejse-/kørselsudgifter)
Foredraget er tidligere holdt: ”Ældre Sagen” i Hammel/Hadsten, den 11. januar 2008. Ikast-Brande Menighedsrådsforening, den 12. januar 2008. FOF i Århus, den 4. april 2008.

2. Pakistan: Hvorfra – hvorhen?

Da den engelske kolonitid sluttede i 1947, skabtes samtidig det nye Indien og det islamiske Øst- og Vestpakistan.
Med udgangspunkt i Mahatma Gandhi og Abdul Ghaffar Khan, går foredraget ind i det dybt problematiske: At danne stater med religiøst fortegn og slutter i det døgnaktuelle dilemma: Taleban bevægelsens drømme og den kristne kirkes liv og mission.
(60-120 min.; 2.500 kr. samt rejse-/kørselsudgifter)
Foredraget er tidligere holdt: Esbjerg KFUM, den 23. april 2008; Gerlev Sogn/missionshus, den 28. maj 2008; Danmission, Distrikt Aalborg, den 9. september 2008.

3. Afrika – hvad nu?

Det afrikanske kontinent står ved en skillevej. De mange nye demokratier kæmper for at komme videre, samtidig med at en række lande er faldet tilbage til diktaturet.
Kina er ved at blive kontinentets største samarbejdspartner, men hvor er Europa?
Foredraget giver et nærbillede af Danmarks største partner Tanzania, landets unikke og fredelige historie, det religiøse billede og dansk missions historie.
(60-120 min.; 2.500 kr. samt rejse-/kørselsudgifter)
Foredraget er tidligere holdt: KITUNDA u-landsforeningen i Kbh., den 29. februar 2008; Vinderslev sogn/missionshus, den 3. april 2008; Kibæk/Assing sogne, den 13. april 2007.