|
|
||||
|
Jeg har været skoleinspektør på Østervangsskolen i Roskilde siden skolens
start i 1968. I 1994 gik jeg på pension. Forslag til foredragsemner:1. Et godt liv - det er aldrig for sentHvad forstår man ved et godt liv? Er det noget, man giver afkald på, når man tager hul på den 3. alder? Eller er det noget, man endelig opnår, når man slipper for arbejdet? Foredraget er med andre ord et forsøg på at definere, hvad et godt liv er, og nogle bud på, hvad man kan gøre for at få det. Udgangspunktet er dels egne erfaringer - dels nogle af de mange bøger, der i disse år skrives om emnet. 2. Hvorfor har vi det så skidt, når vi har det så godt?Undersøgelser viser, at den danske befolkning er lykkelig. Vi er langt mere tilfredse end folk i andre lande. Det giver anledning til flere spørgsmål. Hvorfor er alkoholisme og narkomisbrug så udbredt hos os? Hvorfor er forbruget af lykkepiller så stort? Hvorfor er der så mange selvmord i dette glade land? Og hvad med den ensomhed, der plager mange? Foredraget vil ikke udelukkende fokusere på elendigheden. Også livsglæde vil blive taget op. Hvad er det, der præger de mennesker, der går rundt og udstråler livsmod? 3. HumorSans for humor indgår i så at sige alle besvarelser, når der spørges efter værdifulde egenskaber. De fleste indrømmer gerne, at de ikke har sans for kunst, musik, natur - ja selv religion, men ingen vil give udtryk for, at de ikke har sans for humor. Grækerne kaldte mennesket det lattermilde væsen. Hippokrates anbefalede, at man stimulerer latteren hos de mennesker, der har sværest ved at le. Man taler om en sund latter. I de senere år har man fokuseret meget på latterens betydning for helbredet. Det er udgangspunkt for dannelsen af latterklubber. Men hvad er humor? Hvad er det, vi ler af? Hvad har vore store humorister til fælles? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive behandlet i foredraget. Også børn og humor vil blive taget op. Foredraget vil være præget af mange eksempler på forskellige former for humor, ligesom brudstykker fra værker af de forfattere, der fik os til at le, vil indgå i foredraget. Der vil kort sagt blive anledning til en del latter, hvis man da har sans for humor. Og det har man vel, hvis man dukker op til et foredrag om humor. 4. Hvordan var det nu, det var?Et forsøg på at give et humoristisk billede af livets gang i Danmark i 30'erne, 40'erne og 50'erne med udgangspunkt i egne erindringer og beretninger fra samtidens forfattere. Det handler med andre ord om de gode gamle dage. Hvordan oplevede vi dem - vi, der var børn dengang? Hvordan var familieliv og livsvilkår? Hvordan blev vi præget af den tids opdragelse? Hvad mindes vi i det hele taget? 5. Familien før og nuVi efterlyser ofte de gode gamle familieværdier. Det forekommer os, at familien i gamle dage var ensbetydende med tryghed og sammenhold. Her blev man formet og dannet. Hvordan blev vi præget af den tids opdragelse? Hvilke værdier og komplekser tog vi med os fra vores barndoms oplevelser i familien? Er familien i opløsning i dag? Hvad med opdragelsen i dag? Foredraget forsøger at give et indtryk af familielivets udvikling fra vore bedsteforældres tid og op til i dag. 6. Barndommens land før og nuBarndom i 30'erne genoplevet i erindringen og sammenholdt med beretninger fra forfattere, der har skildret deres barndom i samme periode. Hvordan havde vi det med vore forældre dengang? Hvad oplevede vi i den tids skole? Hvad var god opdragelse i de gode gamle dage? Hvordan er vi blevet præget af den? Hvordan ser vi på de opdragelsesidealer, der er fremherskende i dag? Hvad er resultatet af vore børnebørns opdragelse? De spørgsmål vil blive taget op i foredraget, og det kan ikke udelukkes, at det vil give anledning til diskussion. 7. Et skoleliv set i bakspejletErindringsglimt fra et liv i skolen med start som elev i første klasse i 1935 til afgang som skoleinspektør i 1995. Var skolen nu så god i de gode gamle dage? Hvordan var lærerne? Hvad blev der lagt vægt på? Hvordan prægede vore oplevelser i skolen vores udvikling? Står det så slemt til i dag, som man siger? Er skolen øretævernes holdeplads eller forældrenes stolthed? Foredraget bygger dels på egne oplevelser - dels på værker af forfattere, der har skrevet om deres skoletid på godt og ondt. 8. Noget om danske værdierHvad forstår vi ved danske værdier? Hvad kendetegner efter vores mening danskere? Hvordan har 1800-tallets nedtur fra stormagt til lilleputstat påvirket vores opfattelse af os selv? Hvad har udlændinge i tidens løb skrevet og sagt om os danskere? Er vi et menneskevenligt samfund? Eller har vort forhold til tidens udfordringer afsløret, at der er grænser for vores solidaritet og tolerance? Det er nok en diskussion værd, og det er det, der lægges op til i dette foredrag. 9. Hans Scherfig - en savnet revserEr det rigtigt, at politik er kedelig? Giver samfundsdebatten kun anledning til en gaben? I bekræftende fald er svaret måske, at vi savner vore gode gamle satirikere. I den forbindelse kommer vi ikke udenom Hans Scherfigh. han gav ikke ved dørene, når han fra 30'erne til op i 60'erne skildrede os danskere og vore holdninger. Det var satire i ordets bedste forstand - en skæv vinkel og en velgørende underfundighed. Er Scherfig stadig aktuel? Foredraget tager udgangspunkt i nogle af Scherfigs værker: "Den forsvundne fuldmægtig"; "Det forsømte forår", og "Frydenholm". 10. Rejseforedrag"På egen hånd i Vietnam", "Med rygsæk i Indonesien", "På rejse i Mellemamerika", "Fra Roskilde til Gibraltar", "Forår i Italien". Disse rejser er rejser "ud i det blå" med en varighed på 2-3 måneder. Formålet med foredragene er på en munter måde at berette om, hvad man kan få af uforglemmelige oplevelser, når man tager springet og rejser på egen hånd i lande med en helt anden kultur. Hvorfor udsætter man sig for sådanne prøvelser? Det gav H. C. Andersen svaret på, da han sagde: "At rejse er at leve!" |
|||
