| |
Organist / lærer.
Mette er 57 år og organist ved Jerne Kirke i Esbjerg.
Poul er 59 år og lærer på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg.
På cyklen er det muligt at bevæge sig gennem landskabet og opleve det
stilfærdige skift mellem dialekt, sprog, kultur og historie. Stille og roligt
ændrer landskabet sig. Der er tid nok, og man får sjælen med. Denne rejseform er
fantastisk, og oplevelsen meget intens.
Vi har gennem en årrække beskæftiget os med denne rejseform. Vore 3 børn lærte
en god bid af Danmarkshistorien ved at cykle sammen med os langs Hærvejen og
andre historiske milepæle. Senere har turene udviklet sig til et sandt netværk
af cykeloplevelser i såvel ind- som udland.
Mette og Poul Nørup holder foredrag i Jylland og på Fyn.
I 2005 cyklede vi fra Esbjerg via Marokko og Gibraltar til Malaga, i alt 4600
km. Det var ekstremernes tur, hvad angår temperatur, landskab og oplevelser.
Isnende koldt i Danmark og 47 grader i Sevilla. Stille cykelveje gennem den
dansk/tyske marsk og 350 km’s hæsblæsende cykeltur på de spanske motorveje.
(2 x 40 min.; Nødv. hjælpemidler: Lokalet skal kunne mørkelægges, og der skal
være et lærred tilstede. Vi medbringer selv projektor. Har I klaver, spiller
Mette gerne til fællessang. God idé med en kaffepause, når vi har passeret
Pyrenæerne! 1800 kr. + kørsel uden for Esbjergområdet)
Foredraget er tidligere holdt: mange gange bla.: Sædding aftenskole i Esbjerg; Pårup Sognegård, Odense;
Treenighedskirken, Esbjerg.
Aftenstemning ved den franske Atlanterhavskyst.
I 2006 gik turen fra Esbjerg gennem Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund. De
4 gamle Hansestæder fortæller en særdeles spændende historie om
handelsforbundet, 700 år før EU. Herefter en smuk tur rundt på Tysklands største
ø, Rügen, hvor vi i Kap Arkona møder Kong Valdemar den 1. og Biskop Absalon på
korstog mod Svantevit og venderne. Til sidst går turen via Gedser ad snørklede
omveje i Danmark tilbage til Esbjerg.
(2 x 40 min.; Nødv. hjælpemidler: Lokalet skal kunne mørkelægges, og der skal
være et lærred tilstede. Vi medbringer selv projektor. Har I klaver, spiller
Mette gerne til sang. God idé med en kaffepause midtvejs; 1800 kr. +
kørsel uden for Esbjergområdet)
Foredraget er tidligere holdt: mange gange bla. Jerne Sognehus; Dansk Handicap Forbund, Esbjerg;
Sædding Aftenskole, Esbjerg.
Mange har bedt os lave et rent dansk foredrag. Derfor gik turen i 2007 langs
den jyske vestkyst på den nationale cykelrute (rute 1) fra Rudbøl til Skagen. I
ord og billeder ser vi naturens og kulturens mangfoldighed og oplever det unikke
kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets
voldsomme kræfter, I forbindelse med foredraget har vi lavet et sanghæfte med
vestjyske sange.
(2 x 40 min.; Nødv. hjælpemidler: Lokalet skal kunne mørkelægges, og der skal
være et lærred tilstede. Vi medbringer selv projektor. Har I klaver, spiller
Mette gerne til sang. God idé med en kaffepause midtvejs; 1800 kr. +
kørsel uden for Esbjergområdet)
Foredraget er tidligere holdt: Nyt foredrag.
Østerklit Stokmølle ved Skiveren - landets eneste stokmølle.
En særdeles smuk cykeltur, hvor vi følger Elben gennem det gamle Østtyskland.
I Melnik møder vi Moldau, som leder os til Prag.
(2 x 40 min.; Nødv. hjælpemidler: Lokalet skal kunne mørkelægges, og der skal
være et lærred tilstede. Vi medbringer selv projektor. Har I klaver, spiller
Mette gerne til sang. God idé med en kaffepause midtvejs; 1800 kr. +
kørsel uden for Esbjergområdet)
Foredraget er tidligere holdt: Mange gange bla.: Jerne Sognehus, Esbjerg –
Grundtvigskirken, Esbjerg – Møgeltønder Forsamlingshus.
|
|