| |
Nogle af dansk lyriks smukkeste digte sat i musik. Det er det, der kan
opleves ved et arrangement med Michael Slot Pihl. Det er intenst, smukt,
iørefaldende og vedkommende.
Michael Slot Pihl tilbyder både større koncerter med band og mere intime små
akustiske solokoncerter.
Michael Slot Pihl holder koncerter i hele landet.
Michael Slot Pihl har sat musik til digte af Halfdan Rasmussen, Henrik
Nordbrandt, Tom Kristensen og Morten Nielsen.
"Lyrik og musik” er aftener, hvor Michael synger sine sang, læser digte op og
fortæller anekdoter om digternes liv. Michael har fået megen god respons fra
publikum og aviser. ”Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk” har
Benny Andersen sagt. Det er denne nerve, Michael rammer i sine arrangementer.
Nogle af Michaels sange kan høres på de to cd’er ”Halfdan Sange” (haps
musicproduction.
www.haps.dk) og ”SolSekunder” (exlibris.
www.exlibris.dk)
(60-100 min.; krav til rum/ hjælpemidler: Ved solo koncerter skal arrangør
selv opstille lydanlæg, hvis dette er nødvendigt; honorar: Michael solo: 2000,-
+ kørsel, Michael med pianist eller gæstesolist: 3500,- + kørsel, Michael med
orkester: 6000,- + kørsel)
Koncerten er tidligere holdt: Vendelbohus, Hjørring Teater 29. og 30.
oktober 2007; Vrå Højskole 18. okt. 2007; Mårup Kirke 4. juli 2007
Nordjyske Stiftstidendes anmelder skrev:
Pihl synger selv melodierne med sin let hæse, men rene stemme med en stærk,
ofte næsten påtrængende musikalsk nerve og en fin fornemmelse for de tekstlige
udtryk. Han har fat på de elementer, der skaber den kompetente visefortolker, og
fortræffelig fornemmelse for visernes grundtanker.
|
|