Niels Krøjgaard

Kontaktadresse: Ludvig Holbergs Vej 23, 8230 Åbyhøj
Telefon:  8675 5588 og 4019 5528 
E-mail: niels@mastermind.dk
Hjemmeside: www.mastermind.dk

  1. Hvad skal jeg tro?
  2. Det okkultes manipulation

Forfatter og foredragsholder. Født i 1967 og blev som 6 årig medlem af FDF. Her startede interessen for at "snyde andre", og siden 14-års alderen har Niels Krøjgaard arbejdet med trylleri som bibeskæftigelse.
I 1995 blev foredraget "Hvad skal jeg tro?" afholdt for første gang, og det er sidenhen blevet til flere hundrede foredrag på efterskoler, højskoler, gymnasier, konfirmandlejre, til sogneaftener m.v..
I årenes løb har Niels Krøjgaard oparbejdet en stor viden indenfor de teknikker – både fysiske og psykiske – som det okkulte og nyreligiøse benytter sig af, for at "fange os".
Niels Krøjgaard medvirkede i januar 2002 i DR dokumentaren "Forført", hvor han afslørede den indiske guru Sai Babas overnaturlige evner som det rene svindel. Han er medforfatter på "Politikens bog om det alternative" – en håndbog som forholder sig kritisk til det okkulte og det overnaturlige. Sluttelig har han ved adskillige lejligheder medvirket til at "afprogrammere" og hjælpe unge mennesker ud af Scientology.

1. Hvad skal jeg tro?

Et foredrag om hvor nemt det okkulte kan manipulere med os – og gør det!

Din kirke tilbydes nu et spændende foredrag der omhandler det okkulte og det overnaturlige – udfra en nysgerrig og kritisk vinkel. Under foredraget bliver alle tilskuerne udsat for grov manipulation med deres tro. Når foredraget begynder, præsenterer Niels Krøjgaard sig som værende clairvoyant. Han kan læse tanker, få andre til at gøre noget han har tænkt - blot ved hjælp af tankens kraft m.m.. Alle kommer til at tro, at der findes mere mellem himmel og jord. Alle kommer til at tro på telepati, overnaturlige evner m.v.. Men det hele er manipulation! Der er nemlig blot benyttet trylletricks, psykologi og skuespil.
Naturligvis bliver manipulationen afsløret. Og afsløringen danner grundlag for en diskussion, om hvor nemt vi bliver manipuleret med, af personer, sekter og påståede okkulte fænomener. Foredraget kan benyttes som en sogneaften for voksne, men passer ligeledes perfekt som led i undervisningen af konfirmander – måske som et indslag på en konfirmandlejr.
(Pris: Rene konfirmandhold i dagtimerne: 4200 kr. + kørsel efter statens høje takst. Sogneaften: 6500 kr. + kørsel efter statens høje takst. Virksomheder: Indhent tilbud. Rekvirér evt. brochuremateriale og referenceliste.)

2. Det okkultes manipulation

Samme foredrag som før omtalt – dog uden den del hvor publikum bliver snydt. Foredraget kan stå for sig eller udvides til en "okkult workshop", hvor der gives grundig undervisning i teknikker der ligger bag det okkultes manipulation. Desuden vises der videoklip med alverdens svindlere og bedragere inden for emnet. Der kræves VHS-video med skærm til foredraget – gerne videoprojektor.
(Pris: Rene konfirmandhold i dagtimerne: 4200 kr. + kørsel efter statens høje takst. Sogneaften: 6500 kr. + kørsel efter statens høje takst. Virksomheder: Indhent tilbud.)

REFERENCER

Tilbagemelding fra efterskolen:

Niels Krøjgaard bringer os ud i et følelsesmæssigt stormvejr, efterlader os eftertænksomme i vindstille, men styrer os elegant og flot gennem det hele.
Niels Krøjgaards foredrag gør en forskel. Han fortæller ikke om tro, men suverænt lader han os gennemleve flere af troens faser - overbevisningen, tvivlen, angsten, bedraget og lettelsen. Følelsen af at blive snydt vil for altid sidde i os og tænde en sund skepsis overfor det "overnaturlige", og dem der siger, at de kan kontrollere det.
Lone Thomsen
, Elbæk Efterskole

Tilbagemelding fra sognepræsten:

Der sad de: 90 store københavner-konfirmander og nogle 9. klasser; nogle stadigvæk med den uundværlige hue på og i den øvrige hip-hop-uniform. Men efter eet minut havde han dem alle i sin hule hånd. Der blev lyttet - og adlydt (sikkert mere end mange af deres lærere og forældre har kendt det)! Og der blev taget til sig, både i første del OG efter at alt var afsløret, og der blev bygget op med eksempel efter eksempel.
Det var indlæring – og pædagogik – på et meget højt niveau, og et fremragende relevant indslag i konfirmandundervisningen.
Sognepræst Jakob Rönnow
, Vangede Kirke, Gentofte

Tilbagemelding fra virksomheden:

Vi var meget, meget tilfredse med arrangementet – det levede helt op til vores forventninger, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra alle vores kolleger.
Niels Krøjgaards foredrag var helt klart en oplevelse.
Med venlig hilsen
Marlene Borella
, RIR-Revision Roskilde