|
|
||||
|
Jeg er sognepræst ved Nærum & Gl. Holte kirker. Jeg har arbejdet indgående med Løgstrups forfatterskab og er vant til på en folkelig måde at formidle hans tanker om skabelse, etik, kunst og metafysik. Især har emnet om forholdet mellem tro og kunst og tro og viden min interesse. Har holdt foredrag i kirke- og højskole sammenhænge. Niels Vincens Grunnet holder foredrag i hele landet. 1. Fra Darwin til LøgstrupEt formidlende foredrag om hvordan tro og viden har
bevæget sig i forhold til hinanden de sidste 500 år. Naturvidenskaben
forsøger at besvare livets ”hvordan” mens teologien og kunsten beskæftiger
sig med tilværelsens ”hvorfor”. Alligevel sættes de to indgange til
tilværelsen ofte fejlagtigt op som modsætninger. Foredraget ser bl.a. på
hvordan den naturvidenskabelige metode på godt og ondt har påvirket vores
livsforståelse og undersøger hvad der kendetegner kristendommens
livsanskuelse. 2. Løgstrups kunstforståelseFor Løgstrup var det afgørende at kunst og erkendelse
hører tæt sammen. Kunst er ikke fiktion, men skabelse! Kunsten kan åbne op
for en hel verden, ikke en anden verden eller en hinsides verden, men den
verden vi alle er en del af og som vi tror vi kender fuldt ud. Løgstrup
afviser at kunstens såkaldte fiktion skulle være mindre sand eller
betydningsfuld end vores kulturelle og historiske forståelse af verden.
Tværtimod er kunsten ofte mere virkelig end den såkaldte virkelighed, da
dens koncentreret udtryk frasorterer den uro og støj som vores dagligdag er
fuld af og som sløver og forvirrer vores sanser. 3. Isenheimeralteret – et billedforedragLysbilledforedrag over Matthias Grünewalds alter til
klosterkirken i Isenheim, der nu står på museet i den nordfranske by Colmar.
Et af verdens smukkeste altre fra middelalderen fuld af spændende symboler,
farver og betydninger. 4. Ingemanns morgen- og aftensangeEt folkeligt foredrag i ord og toner over B.S.
Ingemanns liv og hans morgen- og aftensange fra 1837-38. Kan evt. medbringe
egen pianist mod tillæg. |
|||