|
|
||||
|
Sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat siden 1979. Forfatter til bøgerne "En kilde", "Den tavse Gud", "Eftertanker" og "Nye Eftertanker". Fast klummeskribent i Fam.Journalen, "Til Eftertanke". Kronikker og artikler. Ole Juul kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag. 1. Skæbner - og andre fortællingerMed udgangspunkt i bøgerne "Eftertanker" og "Nye Eftertanker" vil Ole Juul
give et indblik i, dels hvordan disse "Eftertanker" (trykt ugentlig i
FamilieJournalen) bliver til, dels hvordan skæbner, han har mødt, bliver små
fortællinger, og endelig give eksempler på, hvordan han forsøger at løfte
dagsaktuelle emner og spørgsmål op på et niveau, hvor det bliver en fortælling
om det liv, vi har fælles. 2. Så, hvad er et menneske?Med udgangspunkt i Jan Kjærstads romantrilogi om Jonas Wergeland gives der
gennem eksempler fra litteraturen, filmen og egne oplevelser eksempler på, hvor
identiteten som menneske og medmenneske findes. 3. Martin A. Hansen og EvangelietForedraget er dels en fortælling om en af det 20. århundredes betydeligste
forfattere, dels en oplæsning af nogle af Martin A. Hansens kendteste noveller,
bl.a. "Agerhønen" og "Høstgildet" - altsammen i et forsøg på at skildre
forfatterens syn på det kristne evangelium. 4. Folkelighedens gudstjeneste - Gudstjenestens folkelighedForedraget er dels en analyse af folkekirkens aktuelle situation, hvor
menigheden er blevet væk, ikke i trods, men for sig selv, og dels en
nybesindelse på en erkendelse af vigtigheden af oplysning og oplæring. 5. Om bogen "En Kilde""En kilde" er en samling fortællinger om nogle af de mennesker, der mødte
Jesus af Nazareth. Disse bipersoner er i bogen blevet hovedpersoner i fiktive
beretninger, skrevet ind i historien om Jesus af Nazareth. Det er
skæbnefortællinger, der handler om, hvem de var, disse mennesker, der mødte
Jesus, og hvordan dette møde har påvirket dem. |
|||