|
|
||||
|
Teolog fra Århus i 81; udenlandsophold; præst i Bolbro, Odense 82-92; i Allerup og Davinde 92-02; i Domkirken i Odense fra 2002; korshærs- og gadepræst i Odense fra 92; kåret til Året Fynbo år 2000 efter indstilling fra gadefolket i Odense. - Initiativtager til den rullende (trehjulede) varmestue i Odense, samt gadegudstjenester.. Peder Pontoppidan Thyssen kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med sine foredrag. 1. Præst på gaden. Kirken udenfor kirkeForedraget handler om mit opsøgende gadearbejde blandt
Odenses hjemløse og marginaliserede. Jeg vil fortælle om nogle skæbner, men frem
for alt hvilken betydning det har, at kirken forlader sine beskyttende mure og
opsøger de mennesker, som andre ser ned på, i bedste fald har medlidenhed med,
og giver dem værdighed og håb. 2. Har folkekirken en fremtid? Eller: Hvordan bygger vi en vej fra kirken til folket? Folkekirken er en fast størrelse og
Det danske Folk er også en rimelig fast størrelse. De elsker hinanden, vil ikke
undvære hinanden, men har svært ved at kommunikere med hinanden. Spørgsmålet er,
hvordan kirken og folket lærer at snakke sammen. Foredraget vil belyse nogle
sider, som hindrer denne samtale, og samt give nogle bud på, hvordan man kunne
fremme den. 3. Gør den kristne forkyndelse en forskel i et socialt arbejde?Kirkens Korshærs varmestuer er i første
omgang et socialt tilbud til dem, der har brug for det. Det er lige fra ensomme
mennesker til svært afhængige narkomaner. Gør det en forskel, når vi i en sådan
sammenhæng klart bekender os til evangeliet, og er det noget, som disse
mennesker, der lever på et eksistentielt lavpunkt, overhovedet har overskud til
at tage imod? - Foredraget vil handle om, hvordan evangeliet netop er den
forskel, som skaber håb og lys forude i elendigheden. 4. Livets ulidelige krav og ensomhed!Hvorfor bliver man narkoman eller
alkoholiker. Er det folks egen skyld, eller er det noget man vælger? 5. Kirken Bag tremmer
Foredraget handler om mit besøgsarbejde i Odense Arrest.
Livet i en varetægtsarrest adskilder sig markant fra det frie liv uden for murene. Fangerne bestemmer ikke over deres eget liv. De sidder i uvished om, hvad dom de får, og hvordan livet i det hele taget skal fortsætte. Her er det præsten kommer, som den eneste, man kan fortælle alt til, uden at det har konsekvenser. Præsten har her en helt unik rolle, som er med til at give kirke og kristendom skikkelse. (60-90 min.; honorar efter aftale, samt kørsel efter statens takster) Foredraget er tidligere holdt: Enkelte gange til sogneaftener og i loger på Fyn. |
|||