|
Født 1945.
Cand.jur. & Ph.D.
1972-1999 Rigsrevisionen, 1989-1999 afdelingschef.
1999-2007
Statsamtmand i Århus og stiftamtmand over Århus stift2007.
Lektor i kirkeret ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet.
Formand for Selskab for Kirkeret. Formand for menighedsrådet ved Sct.
Pauls i Århus 2006-2008.
Medindehaver af konsulentfirmaet Christensen & Grosbøll, rådgivning til
menighedsråd.
Peter Christensen holder foredrag i hele landet.
Efter grundloven er den evangelisk-lutherske kirke den danske
folkekirke og understøttes som sådan af staten. Folkekirken er altså
ikke en statskirke, men det er tæt på.
Allerede den første grundlov fra 1849 foreskrev, at Folkekirken skulle
have sin egen ”forfatning, men løfteparagraffen herom er aldrig blevet
opfyldt.
Folkekirkens øverste myndighed er derfor Folketinget og kirkeministeren,
der har magt til at fastsætte alle regler for folkekirken, også om ”dens
indre liv”.
Mange mener, at denne særstatus er utidssvarende og muligvis i strid med
international ret.
Hvad kan vi gøre for råde bod herpå, og hvor langt kan man gå for at
løsgøre båndene til statsmagten, uden at grundloven ændres?
(60 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojector; 3.000 kr. +
transport)
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den
måde, der stemmer med deres overbevisning. Ingen er endvidere pligtig at
yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er ens
egen.
Begge dele står i grundloven, så det jo nok rigtigt.
Hvorfor kan et ikke-medlem så ikke slippe for at betale til Folkekirken?
Og hvordan harmonerer religionsfriheden med folkekirkens særstilling,
herunder dens udførelse af verdslige funktioner som fx kirkebogsføring?
Med andre ord, hvordan er vilkårene for mindretalstrossamfund i Danmark
– ikke mindst i lyset af Menneskerettighedskonventionen og
Menneskerettighedsdomstolens praksis?
(60 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojector; 3.000 kr. +
transport)
Medlemstallet (og medlemsandelen) i Folkekirken er støt faldende og
omkostningerne støt stigende. En privat virksomhed ville på disse vilkår
være tvungent til at dreje nøglen om.
Senest i en betænkning fra 2007 om folkekirkens lokale økonomi peges der
på nogle veje ud af dette dilemma. Nogle forslag forudsætter lovgivning,
mens andre – de svære – er overladt til folkekirken selv at bakse med.
Det er spørgsmål som samarbejde mellem sognene, en klarere
ledelsesstruktur, fælles indkøb, samarbejde vedrørende kirkebogsføring
og regnskab.
Folkekirken koster 6 mia. kr. om året. Får vi nok kirke for pengene?
(60 min.; nødv. hjælpemidler: overheadprojector; 3.000 kr. +
transport) |
Peter
Christensen