|
|
||||
|
Ph.d, lektor, leder af Søren Kierkegaard Biblioteket ved Kierkegaard Forskningscenteret. Pia Søltoft er ansat som lektor ved det Teologiske Fakultet i København, og underviser i etik og religionsfilosofi. Beskæftiger sig i almindelighed med Kierkegaards forfatterskab og i særdeleshed med hans kærlighedsbegreb og brugen af ham i den moderne etikdebat og coachingkultur. Har udgivet bogen ”Svimmelhedens etik”, Gad 2000, og redigeret og skrevet (i) antologien ”Den udødelige. Kierkegaard læst værk for værk”, C. A. Reitzel 2006. Formand for det danske Søren Kierkegaard Selskab.Er en rutineret og forståelig formidler af et vanskeligt forfatterskab, der har holdt talrige foredrag både i kirkelige sammenhænge og indenfor Højskolemiljøet, hospitalssektoren og det private erhvervsliv.
Pia Søltoft holder foredrag i hele landet. 1. Kierkegaard som coachCoaching er på mode. Men coachingtankens ide om, at det
enkelte menneske i selvrealiserings øjemed kan blive og gøre hvad som helst,
bare det vil, kan kritiseres og korrigeres. Tanken om, at det ene menneske kan
hjælpe det bedste frem i det andet ved sin lytten og spørgen, stammer fra
Sokrates og forfines af Kierkegaard. Men især Kierkegaard modificerer tanken og
netop derfor har han noget nyt at tilbyde moderne coaching. 2. Værk, virke og Victor EremitaEn introduktion til Kierkegaards forfatterskab, der dels tager udgangspunkt i, hvad Kierkegaard selv siger om forfatterskabet, dels indfører i skrivestil og tænkemåde gennem en nærlæsning af Kierkegaards første store værk ”Enten-Eller”. (45- 90 min.; nødv. hjælpemidler: Gerne tavle eller flip over; 5000,- plus transport) Foredraget er tidligere holdt: Sendt som TV udsendelse på DK4 November 2006 (siden genudsendt), Fredericia Kirkehøjskole 23/10-04, Strøby Kirkehøjskole 7/4 -02. 3. Kærlighedens kraftOm kærlighedens gådefulde magt over menneskelivet og de skikkelser den viser sig under; venskab, eros, forældrekærlighed, næstekærlighed og gudskærlighed. Foredraget byder på en gennemgang af Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens Gjerninger”, men kan også inddrage andre(s) forståelse af kærlighedsbegrebet. (45-90min.; nødv. hjælpemidler: Tavle eller flip over; 5000,- plus transport) Foredraget er tidligere holdt: Holdt ved Opstandelses Kirken 25/10-05, Skt. Jørgensbjerg Kirke 26/2-05 , Søllerød Kirke 21/09-02 4. Fortvivlelsens skikkelserOm at ville vælge sig selv - og vælge forkert. Foredraget baserer sig især på Kierkegaards skrift ”Sygdommen til Døden” og introducere den grundtanke, det er hos Kierkegaard, at et menneske skal gøre noget ganske bestemt med sig selv for at blive sig selv. At det ikke er let viser alle de negative skikkelser, der kan opstå i det menneskelige bevidsthedsliv. Fortvivlelse; opgivelse af enhver form for håb, er en af dem. (45-90 min.; nødv. hjælpemidler: Tavle eller flip over; 5000,- plus transport) Foredraget er tidligere holdt: Holdt på den svenske Lukasstiftelse 28/8-03; Rigshospitalets Palliativ Indsats 2/2-02 5. At lære at ængstesOm angsten som et grundvilkår intet menneske kan undslippe, men som det kan lade sig danne af, frem for at falde i dæmoniens klør. Foredraget tager afsæt i Søren Kierkegaards beskrivelser i ”Begrebet Angest”. (45-90 min.; nødv. hjælpemidler: Tavle eller flip over; 5000,- plus transport) Foredraget er tidligere holdt: Nicolaj Tjenesten 25/3-06, Testrup Højskole 6/7-o6, Seminar for psykiatriske distriktssygeplejersker 4/11-05 |
|||