|
Journalist og forfatter.
Pia Fris Laneth er forfatteren til bestselleren Lillys Danmarkshistorie,
som udkom november 2006 på forlaget Gyldendal. Hun er en levende og
morsom fortæller og erfaren foredragsholder. Født i 1956, uddannet
politolog på Københavns Universitet, har været ansat i blandt DRs
montageafdeling og som udlandsredaktør og politisk-økonomisk journalist
på Dagbladet Information.
Pia Fris Laneth holder foredrag i hele landet.
Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende
familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for
at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte
koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra
en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren
vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer
og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs
kærlighed.
Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn,
bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den
lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og
charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle
mandejob og er økonomisk selvstændige.
Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende
danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention,
menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for
frihed - og sjov.
Læs uddrag af bogen:
www.piafrislaneth.dk
(60-240 min.; nødv. hjælpemidler: tilrettelægges sammen med
arrangøren; 8.000 kroner plus transport (statens takst))
En forrygende fortælling om de kvinder og mænd, der ændrede
dansk kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn.
“I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under
Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens
hoved,” lød vielsesritualet indtil 1912. Dengang behandlede visse
landsogne stadig barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner,
før de trådte ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var
maskuline domæner. Men i 1905 fik kvinder adgang til teologistudiet, og
efter folkeligt pres gav Folketinget i 1948 kvinder lov til at blive
præster.
Kun en enkelt biskop, Odenses Hans Øllgaard, ville præstevie de første
kvinder. Resten var arge modstandere af hunkøn i pibekrave - og meget
lidt begejstrede, da Bodil Koch blev udnævnt til verdens første
kvindelige kirkeminister.
Siden da har den brede strømning inden for Folkekirken radikalt ændret
opfattelse af relationen mellem kønnene og af ægteskab, sex og
familieliv.
(60-240 min.; nødv. hjælpemidler: tilrettelægges sammen med
arrangøren; 8.000 kroner plus transport (statens takst))
For 100 år siden fik kvinder og tyende kommunal valgret. Det var en
ordentlig øretæve til det patriarkalske system, hvor kvinder var
underlagt mænd hele livet - først faderen, så husbonden og til sidst
ægtemanden. Husbond herskede ikke kun over sin kone, men over hele sin
husholdning, han havde ret til fysisk at afstraffe både sit mandlige og
kvindelige tyende. Mandligt tyende fik først stemmeret sammen med
kvinderne! Og kvinder fik først forældremyndighed over børn født i
ægteskabet i 1922!
I danmarkshistoriens største indvandringsbølge søgte unge mænd og
kvinder fra landet ind mod de oplyste gader og frihed i storbyerne. De
må tilkæmpe sig terræn overalt, mod hovne industribaroner, arrogante
fagforeningsbosser, moraliserende læger og præster. Listen over sejre er
lang, og det er også den perlerække af heltinder , som Pia Fris Laneth
trækker frem fra historien og giver nyt liv.
Se evt. mere:
www.piafrislaneth.dk
(60-240 min.; nødv. hjælpemidler: tilrettelægges sammen med
arrangøren; 8.000 kroner plus transport (statens takst))
Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med
hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer.
I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en
målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og
rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde.
Det lykkedes! Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning.
Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders
domæne, de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på
pensionat – og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig.
I dag er husarbejdet blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og
dermed et minefelt i ægteskabet.
Foredraget sammenfletter den personlige familiehistorie med
sundhedspolitikkens historie
Se evt.
www.piafrislaneth.dk
(60-240 min.; nødv. hjælpemidler: tilrettelægges sammen med
arrangøren; 8.000 kroner plus transport (statens takst))
Omkring år 1900 var kvindens adelsmærke kyskhed. Hun skulle være
jomfru, gerne uvidende om samlejet før ægteskabet. Tidens puritanske
moral nægtede anstændige kvinder kropslig nydelse; deres opgave var at
føde legitime børn i ægteskabet.
I halvtredserne havde mindretallet af unge danske piger viden om
menstruation, før de fik den, og sex var der stadig ingen anstændige
kvinder, der talte højt om.
Nu til dags får teenagere seksualundervisning i skolen, den perfekte
kvinde får orgasmer på stribe, ugebladene giver gode råd om sex med
samme frimodighed som opskrifter på gryderetter – og forestillingerne om
det gode sexliv er efterhånden blevet en stressfaktor.
Se evt:
www.piafrislaneth.dk
(60-240 min.; nødv. hjælpemidler: tilrettelægges sammen med
arrangøren; 8.000 kroner plus transport (statens takst)) |
Pia Fris
Laneth