Poul og Birgitte Nygaard

Kontakt: Geråvej 4, 9330 Dronninglund
Telefon: 9884 1893
www.sitecenter.dk/familielivet
E-mail: famnyg@tdcadsl.dk

Praktiserende læge og Familieterapeut Vi er fra 1957 og 1954, gift i 1976 og har tre sønner. Birgitte er Familieterapeut og  har klinik i Pouls lægepraksis i Aalborg.
Birgitte har altid arbejdet med børn / familier der har brug for særlig omsorg, kræftsyge børn og plejebørn
Sammen leder vi sorggrupper.
Vores fritid har været brugt på FDF og Kirkens Korshær.

Poul og Birgitte Nygaard holder foredrag i hele landet.

1. Familieliv. Hvad er en lykkelig familie?

Forventningerne til parforholdet og til familielivet er i dag store. Alt skal være perfekt, så den lille familie skal rumme rigtig meget.
Vi er sikre på at noget af det bedste forældre kan give deres børn - er forældre som er glade for hinanden. Det er de voksne i familien der har ansvaret for atmosfæren i familien, den som børn skal vokse op i.
Forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre er ofte meget betydningsfuldt, det er ofte til gensidig glæde. Bedsteforældre kan være hjælpsomme, herlige og meget værdsatte. De kan også være det modsatte en pestilens, det kan de være hvis de ikke har løsrevet sig fra deres voksne børn, men stadig vil bestemme over deres gifte børn.
Hvis der er konflikter generationerne imellem vil det også her være børnene - børnebørnene det går ud over.
Derfor er det så vigtigt at vi forsøger at skabe respektfulde og trygge familier. Familier hvor forskelligheder er ønskelige, konflikter berigende og sorg nødvendig/uundgåelig.
Vi skal alle i en familie kunne sige nej med god samvittighed for at kunne sige ja af hjertet og ikke en masse halvhjertede ja, ja, jaer hvor vi egentlig hellere ville sige nej, så det til sidst ender i det helt store NEJ.
En af en fars vigtige opgaver er at lære sine sønner at sige nej til deres mor (vi har selv tre sønner).
Vi vil give vores bud på hvordan vi tror det kan lykkes at passe på vores familie. Vi tror på at problemer kan forebygges og at dårlige vaner kan ændres.
Det er vigtigt at vi passer på hinanden i en familie at vi respekterer hinanden som voksne selvstændige mennesker.

2. Familieliv i sorg.

Mange mennesker i sorg føler sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for hele familier.

3. Nærvær i samværet med børn - Hvordan snakker vi med børnene?

Børn prøver på mange måder at fortælle os om deres liv, deres drømme og det der er svært. Det er ikke altid enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de mener.

4. Børn og unge i sorg er ofte ensomme børn og unge.

Vi, voksne er ofte bange for vores egen magtesløshed og det resulterer nemt i, at vi lader børnene ensomme med deres sorg.
Hvordan vi møder barnet/familien som har mistet er utrolig vigtigt, både når tabet er nyt og når der er gået lang tid.
Et barn i sorg kommer ikke over sit tab, men må lære, at leve med tabet livet igennem og som barn forstås tabet på ny alt efter hvor gammel barnet nu er. Børn sørger i klumper.
Mange børn har en tabs historie, nogle har mistet ved død andre ved skilsmisse, nogle har været eller er syge og har mistet et ”normalt” liv enten selv eller som søskende. Nogle har forældre som er i fængsel og har på den måde mistet en dagligdag med sin far/mor. Nogle er børn af alkoholikere, psykisk syge osv. Sorgen har mange ansigter.

5. Efterladt efter selvmord.

Mange mennesker i sorg føler sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Når man mister ved selvmord bliver sorgen blandet med mange ting: fx vrede, andres frygt for emnet, forvirring og spekulationer over hvad der egentlig skete.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for hele familier.

6. Søskende - til syge og handicappede.

Søskende til syge og handicappede er ofte en overset gruppe børn.
De får i deres familie livserfaringer, som adskiller sig fra de erfaringer, deres kammerater får. De er ofte mere modne end deres kammerater, men også mere ensomme. Der er meget de ikke kan få talt med andre om. Det modstridende i at elske sin bror eller søster og samtidig ønske dem langt væk.
De prøver på mange måder at fortælle os om deres liv, deres drømme og det der er svært. Det er ikke altid enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de mener.

Priser: 3000 – 4000 kr. + transport.
Eneste hjælpemiddel : overheadprojektor.

Vi har holdt foredrag og kurser mange forskellige steder, små som store grupper - sognegårde, klubber, 12 mandsforeninger, uddannelsesgrupper og vi kan også stå for fx debateftermiddage.

Flere oplysninger på www.birgittenygaard.dk

Interesseret? Ring og hør nærmere. Tlf klinik. 9812 5656 eller priv. 9884 1893.