Rabih Azad-Ahmad

Kontakt: Gudrunsvej 2, 5. th, 8220 Brabrand,
tlf. 40507659
E-mail: sadiqi2006@hotmail.com
Hjemmeside: www.rabih.dk

  1. Integration, hvad er det der gik galt og hvad kunne vi have gjort bedre?
  2. Hvad ved vi om de nye danskere, viden/kendskab og fordomme
  3. Muslimer i Danmark
  4. Ghettoer, sociale problemer, kriminalitet og integration
  5. Mellemøstkonflikten med fokus på Israel Palæstina
 

Integration er et af de mest debatterede emner i dagens Danmark. Hvorfor fylder de nye danskere så meget i medierne?
Rabih Azad-Ahmad er uddannet jurist og er i dag ansat som daglig leder af Gellerupparkens Retshjælp. Ved siden af sit civile arbejde, sidder Rabih i Århus byråd, er formand for Kommunens kulturudvalg og er medlem af ligestillingsudvalget. Han har gennem mange år været kendt som formand for Multikulturel Forening og bliver ofte brugt som talsmand for flygtninge og indvandrere i Østjylland.
Rabih bor i Gellerupparken og har gennem mange år været engageret i løsning af de sociale og integrationsmæssige udfordringer i området.
Han kommer oprindeligt fra en flygtningelejr i Sydlibanon. Rabih har været på intern flugt i Libanon 16 gange, inden han som 14 årig, sammen med sin familie flygtede til Danmark i 1989.
Rabih kan indlede sit foredrag med at fortælle om sin baggrund, hvorfor han kom til Danmark og om de integrationsmæssige udfordringer han har været igennem. Ligeledes kan Rabih fortælle om sit højskoleophold og sin kamp for at lære dansk.
Noget af det som Rabih kan tale om:
Integration: Hvad er det, der gik galt?
Hvad kunne vi have gjort bedre?
Kan muslimer integrere sig i det danske samfund?
Hvad er forskellen på islam og en muslim?
Hvordan tænker de nye danskere om danskerne og de kristne?
Hvad tænker danskerne om de nye danskere?
Hvilken rolle spiller medierne på integrationsprocessen?
Hvordan kommer vi de gensidige fordomme til livs?
Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?
Hvad vil det sige, at være muslim i Danmark?
Hvad sker der, når kulturelle udfordringer sammenblandes med sociale problemer?

Rabih Azad-Ahmad holder foredrag i hele landet.

1. Integration, hvad er det der gik galt og hvad kunne vi have gjort bedre?

Rabih vil, gennem sine erfaringer med selv at blive integreret samt sine mange års erfaringer med integration, ikke mindst, som formand for Multikulturel Foreningen, bidrage til bedre forståelse af integrationen og af de nye danskere i Danmark.
(60-90 min.; 3000 kr. ekskl. transport)

2. Hvad ved vi om de nye danskere, viden/kendskab og fordomme

Når de færreste danskere og nydanskere møder hinanden, hvilken betydning har det for integration? Hvad gør de gensidige fordomme ved forholdet mellem danskerne og de nye borgere i vores samfund? Hvad er forskellen mellem Flygtninge og indvandrere, hvorfor klare nogen sig bedre end andre?
(60-90 min.; 3000 kr. ekskl. transport)

3. Muslimer i Danmark

Debatten om muslimer og Islam fylder meget i medierne. Hvad er forskellen på Islam og en muslim? Hvad tænker muslimerne om det danske samfund? Der var mange protester, også her i Danmark, mod Jyllandspostens karikaturtegninger, er det udtryk for manglende accept af ytringsfriheden eller handler det her sig om noget helt andet?
(60-90 min.; 3000 kr. ekskl. transport)

4. Ghettoer, sociale problemer, kriminalitet og integration

Der er en del områder i landet med højkoncentration af folk med anden etnisk baggrund. De mest kendte af dem er Mjølnerparken i København, Volsmose i Odense og Gellerupparken i Århus. Hvorfor vælger folk at bo i disse ”ghettoer”? Er det en god idé, at forhindre ovennævnte koncentrationer?
(60-90 min.; 3000 kr. ekskl. transport)

5. Mellemøstkonflikten med fokus på Israel Palæstina

Hvorfor er det endnu ikke, efter 60 år, lykkedes at få en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne? Hvad kræver palæstinenserne og hvad kræver israelerne? Kan de leve i fred med hinanden efter så mange års krig og lidelser? Hvad skal verdenssamfundet stille op for at løse denne konflikt?
(60-90 min.; 3000 kr. ekskl. transport)