|
Tidligere sognepræst ved Horsens Klosterkirke,
webmaster på hjemmesiderne
www.martinluther.dk
og
www.tyskeflygtninge.dk
Ricardt Riis holder foredrag i hele landet, undtagen Bornholm.
Om Kaj Munks skuespil 'Ordet', baggrunden for dets tilblivelse,
inspirationen til det fra Bjørnsons skuespil 'Over Evne', og dets
tvivlsomme teologi. Især vil der blive lagt vægt på det skuespil, der
måske skulle være en korrektion til 'Ordet', skuespillet 'En
Almanakhistorie' eller 'Ordet II', hvor en række af personerne fra Ordet
I går igen. Hvad kan Kaj Munk vel mene med det, han skriver til Hans
Brix, da han tilsender ham 'Ordet II', at nu har han endelig fået bugt
med sit 'Borgensgaard-Komplex'?
(60 min.; 1.500 kr. excl. transport)
I foredraget vil tre perioder blive belyst. En periode, hvor
muslimerne herskede og de kristne var i mindretal (ca. 850), en periode,
hvor det omvendte var tilfældet (ca. 1200-1300) og endelig perioden fra
1500-1600, hvor muslimerne blev tvangsdøbt, forfulgt og eksileret. Og
naturligvis prøver vi at spørge, hvilken lære vi kan drage deraf i
nutiden.
(60 min.; 1.500 kr. excl. transport)
Om de godt 200.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark i 1945 og
for nogles vedkommende måtte blive til 1949. Efter nogle indledende
bemærkninger og oplysninger om selve begivenhederne skal det spørgsmål
søges belyst: Hvorfor anbragtes disse flygtninge i lejre bag pigtråd med
bevæbnede vagter udenfor? Hvordan begrundede de danske myndigheder denne
foranstaltning? Hvordan føltes det af flygtningene selv? Var der
'huller' i pigtråden? Og til sidst: hvordan en smart dansker listede
53.000 flygtninge tilbage til Tyskland.
(60 min.; 1.500 kr. excl. transport)
Luthers teologi forbindes normalt med retfærdiggørelse ved tro. Men
faktisk har Luther gjort sig ikke så få tanker om dette at blive martyr.
Han var selv forberedt på, at det kunne ende sådan, da han drog til
Worms i marts-april 1521, og han levede i uvished om sit liv i hvert
fald frem til 1530. Selv tog han dette vilkår 'i stiv arm', men det bør
ikke forhindre os i at undersøge de nærmere omstændigheder.
(60 min.; 1.500 kr. excl. transport) |