|
|
||||
|
Sangerinde og
foredragsholder.
Uddannet cand. mag. i musik og fransk fra Århus Universitet. Videregående sangstudier i Frankrig og Danmark. Har i samarbejde med forskellige organister og pianister og som medlem af Arosia Kvartetten givet en lang række koncerter i Danmark, Frankrig Holland, Spanien og USA. Fortæller levende om musik og komponister undervejs. Sanne Kolman holder foredrag i hele landet (Bornholm dog undtaget) 1. Operette og musical
En mosaik af
kærlighedssange fra mange lande. Lyt til skønne toner fra operettens verden,
som ”Meine Lippen
sie Küssen so
Heiss” og ”Viljasangen”
af Lehàr, eller Summertime af Gershwin, franske
evergreens samt et par af de udødelige Kaj Normann
Andersen sange. Et program med masser af livsglæde krydret med fortælling om
både sange og komponister. 2. 250 års jubilæum
Geniet Mozart, beskrevet
i et musikforedrag gennem sange, arier og fortælling. Hør om vidunderbarnet,
den unge Mozart og de sidste år af komponistens særdeles produktive og
begivenhedsrige liv. 3. Operaens verden
Nogle mennesker er dybt
fascineret af opera, mens andre løber skrigende bort. Oplev en aften med store
følelser, kærlighed, had intriger og smuk musik af Mozart,
Verdi
, Puccini, Bellini mf. 4. Weyse og Ingemanns Morgen og Aftensange
Hvem husker ikke ”Nu
titte til hinanden” , ”Lysets engel går med glans”
og ”I østen stiger solen op”, som mange af os lærte allerede i de første
skoleår? Men der er flere også knap så kendte i samlingen. Vi kommer også ind
på andre komponister i samtiden. |
|||