Torben Braüner

Telefon: 6167 7928
E-mail: torben@ruc.dk

  1. Kan computere tænke?
 

Torben Braüner er født 1962. Påbegyndte sine studier i datalogi og matematik på Aarhus Universitet i 1987. Efter i 1996 at have fået Ph.D. graden i datalogi fra Aarhus Universitet var han 1997-1999 ansat som forskningsadjunkt på Aalborg Universitet, tilknyttet Center for Filosofi og Videnskabsteori. I 1999 blev Torben Braüner ansat som lektor i datalogi på Roskilde Universitet, og har i sin forskning hovedsageligt beskæftiget sig med logik og anvendelsen af logik i datalogi, kunstig intelligens og filosofi. Tildeltes i 2009 dr. scient. graden for en afhandling indenfor logik. Gift med Anne Bjerre Braüner, fire børn og bor ved Roskilde.

Torben Braüner holder foredrag i hele landet.

Kan computere tænke?

Tænkende maskiner optræder ofte på film, eksempelvis som Terminator i filmene af samme navn. Men kan maskiner eller computere tænke i virkeligheden? Og hvad menes der mere præcist med det? Drejer det sig om at tænke fuldstændig som mennesker gør det, eller er det tilstrækkeligt at simulere menneskelig tænkning?

Siden fremkomsten af moderne elektroniske computere i 1940erne og 1950erne har dette været meget diskuteret. Mange argumenter har været fremført for og imod. Den engelske matematikprofessor Roger Penrose har givet argumenter for, at computere ikke kan tænke bevidst, som mennesker gør det. Penroses argument gør brug af et berømt resultat inden for matematisk logik, som kaldes Gödels ufuldstændighedssætning (fra 1931, opkaldt efter den østrigske logiker Kurt Gödel). Gödels ufuldstændighedssætning siger groft set, at matematik ikke fuldt ud kan mekaniseres og implementeres i en computer. Penroses argumentet har givet anledning til en heftig debat indenfor den gren af datalogien, der kaldes kunstig intelligens. Her har nogle forskere som mål at konstruere computere, der kan tænke ligesom mennesker.

I foredraget vil jeg give den historiske og filosofiske baggrund for diskussionen om, hvorvidt computere kan tænke. Jeg vil også komme ind på nogle af de argumenter, som har været fremført for og imod - herunder Penroses argument. Foredraget kræver ingen matematiske forudsætninger.
(Varighed: Én time plus tid til spørgsmål og diskussion. Honorar: Efter aftale)