|
|
||||
|
Uddannelsesleder, ph.d. Ullrich Zeitler holder foredrag i hele landet. 1. Diakoni og etikDiakoni er at tjene Herren i arbejdet med socialt udsatte. Diakonien er
religiøst motiveret. Men hvad er det i øvrigt der adskiller det diakonale fra
andet socialt arbejde? Hvad er det for en etik, der ligger til grunde for det
diakonale arbejde? Mange har i tidens løb beskæftiget sig med diakoni, men der
er ikke udarbejdet en egentlig diakonal etik. I dette foredrag vil jeg inkredse
en sådan diakonal etik og relatere den til den fagetiske diskussion i øvrigt. 2. Mobilitet og moralVi lever i en tid med mange og hurtige forandringer. Et af tidens krav er
mobilitet og vi indretter hele vores tilværelse på at være mobile, fleksible og
forandringsberedte. Denne udvikling er ikke omkostningsfri; især udfordres de
mellemmenneskelige relationer og vores etik. Det er ikke mindst tilfældet på
transportområdet. I dette foredrag vil jeg fremlægge resultaterne af mit
mangeårige arbejde med ”transportetik” og komme omkring vores opfattelse af
rum, tid, frihed og mobilitet. 3. Løgstrups metafysikK.E. Løgstrups tænkning forbindes ofte med hans etiske fordring om at tage
vare på den andens liv og de suveræne livsytringer – tillid, kærlighed,
barmhjertighed mm. – der danner fordringens udgangspunkt. Disse ideer har haft
stor betydning for vores omsorgstænkning de sidste 30-40 år. Mindre kendt, men
mindst lige så originalt, er Løgstrups øvrige værk, der er udgivet posthum i
4-binds værket ”Metafysik”. I mit foredrag vil jeg sætte Løgstrups etik i den
metafysiske ramme, som hans sene forfatterskab tegner konturerne af og jeg vil
supplere med det materiale jeg fandt i hans efterladte papirer. 4. Hvordan filosofien kommer til troen. Om kristendom og filosofiKristendom og filosofi er i et spændingsforhold. Det skyldes modsætningen
mellem tro og viden. Kristendommen drejer sig om tro – filosofien vil have
sikkerhed i viden, man da den ikke kan få den, havner den i skepsis og kritik. I
dette foredrag vil jeg diskutere spændingsforholdet med eksempler fra filosofien
og teologien, men også pege på, hvordan spændingen kan opløses og hvordan
filosofien kommer til troen. Kan det kritisk-reflekterende menneske også være
stærk i troen? 5. Ret eller ansvar?Der var engang at det var et fremskridt af store historiske dimensioner at
mennesket tilkæmpede sig rettigheder. Hele vores moderne demokratiforståelse,
der har sine rødder i det 17.årh.s liberalisme, hviler på rettighedstænkningen.
Dengang var den begrundet i kristendommens lighed for Gud. I dag tænkes den
uafhængig af religiøse dogmer. Men er tiden ikke løbet fra rettighedstænkningen?
Er vores insisteren på rettigheder stadig en historisk nødvendighed? I
foredraget vil jeg argumentere for at rettighedstænkningen er utidssvarende. I
stedet fremlægger jeg en ansvarsetik. Ansvarsbegrebet flytter fokus fra den
enkelte til relationerne mellem mennesker og mellem mennesker og naturen. Dermed
gives der også plads til en naturetik. |
|||