Walther Nielsen-Refs

Kontakt: Lergravvej 2A, 8380 Trige. Tlf: 8623 1203
E-mail:
wdnr@km.dk
Hjemmeside:
www.nielsen-refs.dk

  1. Husker du Osvald ?
    Sognepræst Walther Nielsen-Refs, sang
    Organist Anna-Marie Thygesen, akkompagnement
  2. Thy på landkortet og vejen til Damaskus
    - En fortælling om 50’erne og 60’erne

 

Født 17. oktober 1944 i Roskilde som søn af Kathrine og Gustav Nielsen-Refs. Opvokset i Hurup i Thy. Realeksamen fra Hurup Realskole 1961. Studentereksamen fra Thisted Gymnasium 1964. Teologisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet 1976. Præst ved Johanneskirken i Århus i otte år, og siden 1984 sognepræst i Trige-Ølsted-Spørring pastorat Tillidsrepræsentant for præsterne i Århus Nordre Provsti. Gift 1975 med Jytte, der er fra Århus. Parret har fem børn, to piger og tre drenge.

Walther Nielsen-Refs kommer i hele landet med foredrag.

1. Husker du Osvald ?
Sognepræst Walther Nielsen-Refs, sang
Organist Anna-Marie Thygesen, akkompagnement

Jeg har altid elsket Osvald Helmuths viser. De er altid gået lige ind hos mig. En sådan humor, en sådan medmenneskelighed, en sådan dybde. Arbejdere, kontorfolk, jævne mennesker. Deres håb, længsler og skuffelser. Han fik fremragende tekster og melodier at arbejde med, mange er ikke aktuelle mere, fordi de er tidsbundne; men en ikke ringe del af hans viser er evigtgyldige, synes jeg.
"Dit hjerte er i fare, Andresen", "Henne om hjørnet", "Havnen", "Hende, konen, kællingen, madammen", "Familieportrætter", ja, og "Brudens far" og "Sagt op". For blot at nævne nogle.
Organist Anna-Marie Thygesen og jeg har fremført Osvald Helmuths viser nogle gange i årenes løb.
Vi har haft mange gode oplevelser med vores program.
Det er en ren fornøjelse at se, hvordan folk bliver revet med. Det gælder faktisk både de yngre og de ældre generationer.
"Tak for din indsats. Den vakte begejstring blandt vore kursister."
Torben Espersen, forretningsfører på Vejle Idrætshøjskole.
(Prisen for et arrangement er kr. 3.500 + transport)

Programmet er tidligere afviklet: Bl.a. i Trige sognegård; Ølsted sognehus; Fortegården, Risskov; Idrætshøjskolen i Vejle; Borum forsamlingshus og Hobro bibliotek.

2. Thy på landkortet og vejen til Damaskus
- En fortælling om 50’erne og 60’erne

En grå tid var 50’erne, præget af mangel og trange pladsforhold, af tøj der kradsede, sure sokker og lugten af spegepølsemadder. Der var en stor længsel efter frihed, velstand, åbne grænser. Der var en stor længsel mod Amerikas Forenede Stater. Alt det, som de stod for.
Alting virker meget stærkere når man er barn. Kan du huske hvad vi fik at spise? Kan du huske radioen? Tv i sin barndom? Filmene i biografen og sangidolerne?
Vi levede i Den kolde krigs tid og i paddehatteskyens tegn. Spændingen mellem øst og vest og frygten for atombombens tilintetgørende kraft satte sit præg på alt.
Foredraget kommer vidt omkring og fortæller om de historiske begivenheder i den tid. Om lydene, lugtene og synet.
Sidste halvdel består af oplæsning af erindringsbogen ’Thy på landkortet – og vejen til Damaskus’.
(60-110 min.; 2500 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. i Hald sognegård; Erritsø sognehus; Holstebro Valgmenighed; Møllevangskirken, Århus og mange andre steder.